Aktiv dødshjælp til sund 24-årig på grund af psykiske problemer

Aktiv dødshjælp sætter gang i debatten med sagen om den fysisk raske 24-årige Laura fra Belgien, som her i sommer får hjælp til at dø af psykiske årsager. Som noget nyt kan psykisk syge kan få tilladelse til aktiv dødshjælp, hvis lægerne vurderer, at der er tale om "ubærlig lidelse," som ikke kan lindres på anden måde end med døden.

Aktiv dødshjælp bliver stadig mere brugt til personer, som ikke er fysisk syge. En række mennesker med psykiske lidelser har fået tilladelse til aktiv dødshjælp i Holland og Belgien.

Laura har gode venner, hun elsker teater og god kaffe, og alligevel har hun siden barndommen haft lyst til at dø.

 

- Livet, det er ikke noget for mig, siger 24-årige Laura. 

 

Her i  sommer får hun en læges hjælp til at få sit ønske opfyldt. Den unge belgiske kvinde vil afslutte sit liv, fordi hun er plaget af indre konflikter, depression og selvdestruktivitet.

 

Laura kan behandles - men hun vil have aktiv dødshjælp

En person kan få tilladelse til aktiv dødshjælp af psykiske årsager, når en psykiater er enig i, at den psykiske smerte ikke kan lindres på en måde, som den enkelte finder acceptabel.

 

Det betyder, at Laura muligvis kan behandles, men hun har besluttet, at den eneste acceptable "behandling" er døden. Hun har derfor fået tilladelse til en dødelig insprøjtning, selv om hun er fysisk sund og kun 24 år. 

 

Der findes også andre eksempler på personer, der har fået aktiv dødshjælp af psykiske årsager. En af dem er 44-årige Ann G, som søgte om aktiv dødshjælp på grund af psykiske problemer efter at være blevet seksuelt misbrugt af sin psykiater, som behandlede hende for anorexi.

 

En anden var den fysisk sunde belgisk kvinde, Godelieva De Troyer, som led af depression, og som fik lov til at sove ind med en læges hjælp.

 

Flere psykisk syge får hjælp til at dø

I marts oplyste den statslige kommission for aktiv dødshjælp i Belgien, at der bliver udført 50 til 60 tilfælde af aktiv dødshjælp af psykiske årsager om året.

 

Antallet af patienter der frivilligt bliver aflivet i Holland på grund af  "alvorlige psykiatriske problemer" er tredoblet på et år, og flere læger kalder situation "ude af kontrol".

 

Aktiv dødshjælp stiger eksplosivt

Læs også: 14-årig: Aktiv dødshjælp: Giv mig nu hjælp til at dø

 

De seneste officielle tal viser, at der alene i Holland er sket 15 procent stigning i antallet af personer, der er døde som følge af aktiv dødshjælp. Det er steget fra lidt mere end 4000 i 2012 til 4829 i 2013.

Tre procent af alle døde i Nederlandene sker nu ved aktiv dødshjælp. Tallet er steget med 151 procent på bare syv år.

 

Også i Schweiz, Belgien og Oregon i USA stiger antallet af aktiv dødshjælp.

 

Den hollandske læge og regulator af området Peter Saunders fra Kristeligt Medicinsk Fællesskab har en forventning om, at tallet for 2014 vil blive mindst 6000 personer. Udviklingen bekymrer ham.

- Tendensen er klar. Så snart man lemper loven om lægelig assisteret dødshjælp, vil en stigning være så sikker, som nat følger dag, siger han. 

 

De fleste tilfælde af aktiv dødshjælp i Holland - omkring 3600 personer – omhandlede cancerpatienter, men der var også 97 personer, der fik en dødbringende indsprøjtning, fordi de led af demens.

 

Tallene omfatter ikke tilfælde, hvor der er givet aktiv dødshjælp på grund af terminal sygdom, dvs. at patienter får en cocktail af bedøvelse og narkotiske stoffer, før man stopper med at give patienterne mad og væske. Hvis de blev talt med, ville aktiv dødshjælp udgøre 12,3 procent af alle dødsfald i Nederlandene. 

 

Flere raske får aktiv dødshjælp 

Tilhængere af aktiv dødshjælp peger på, at den amerikanske model for aktiv dødshjælp har fungeret uden problemer i 17 år, og at modellen aldrig er blevet udvidet til at omfatte andre patienter end terminalt syge. 

 

Men den hollandske professor Theo Boer har undersøgt 4000 tilfælde af aktiv dødshjælp, og han konstaterer, at der er sket et skred i tilladelserne. Han advarer andre lande om at springe på vognen:

 

- Gør det ikke. Hollænderne tager "frygteligt fejl," når de tror, de kan styre og kontrollere området, siger professoren.

 

Han er overbevist om, at nye kategorier af patienter vil få hjælp til at dø fremover. Det bekymrer ham stærkt, at aktiv dødshjælp er udvidet til også at omfatte demente og deprimerede. 

 

Belgiere slår flere raske ihjel

Et af de mest ekstreme tilfælde var en mand i Bruxelles, der har arrangeret et dobbelt lægeassisteret selvmord af hans 80-årige forældre, som ville dø, fordi de var bange for at blive ensomme.

 

I et andet tilfælde blev en hollandsk kvinde i 80'erne lagt til at dø af sin læge, fordi hun ikke ville på plejehjem.

 

To identiske tvillinger, som var født døve, og som snart ville blive blinde, har fået lægernes ok til at dø sammen ved hjælp af aktiv dødshjælp. De havde tilbragt hele deres liv sammen uden at kunne kommunikere med omverdenen, kunne de ikke bære tanken om aldrig at se hinanden igen. 

 

Aktiv dødshjælp ellers kun tilladt i Belgien, hvis der er tale om ubærlig lidelse - men den formulering bliver i stigende grad fortolket som psykiske smerter. Loven kræver, at personer, der ønsker døden, kan gøre for deres ønsker og få aktiv dødshjælp, hvis læger vurderer, at de lider af ubærlig smerte.

 

Den belgiske lov adskiller sig fra den i schweiz, som er kendt for sin Dignitas clinic, hvor kun "assisteret selvmord" er tilladt. Det betyder, at patienterne selv skal spille en aktiv rolle i administrationen af de medikamenter, der sætter en stopper for deres liv.

 

Etisk råd: Bedre hjælp til døende

- men ikke aktiv dødshjælp

Etisk råd vil hjælpe døende - men ikke aktiv dødshjælp Formanden for Det Etiske Råd i Danmark, phd. og lektor Jacob Birkler, var tidligere tilhænger af aktiv dødshjælp, men han har skiftet holdning efter at have besøgt uhelbredeligt syge på mange af landets hospicer.

-          Jeg er stor tilhænger af aktiv hjælp til døende. Vi skal styrke hjælpen til syge, der har det svært, de skal samtidig have bedre muligheder for, at de kan få stoppet deres livsoprettende behandling, hvis de ønsker det, fx i eget hjem, siger han.

 

Men han er imod aktiv dødshjælp.

 

-          Det ville være dybt ulykkeligt, hvis vi kom i en situation, hvor uhelbredeligt syge skulle blive ansporet til at tage imod aktiv dødshjælp, fordi det er dyrt for samfundet at holde dem i live, og fordi de har ligget deres ægtefælle til last i flere år, siger Jacob Birkler til Ude og Hjemme.

 

-           Jeg har mødt mange uhelbredeligt syge, som synes, at de har et godt liv. Vi skal ikke tage livet af folk, fordi de er bange for at være til besvær, siger han.

 

Han frygter, at tingene ville glide i en uheldig retning, hvis Danmark indførte aktiv dødshjælp.

 

-          Jeg ser med dyb alvor på som i Holland, Belgien, Luxembourg og Schweiz, hvor der er tilfælde af aktiv dødshjælp til psykisk syge, demente, kriminelle med livstidsdomme, børn, tinnitus- og anorexi-patienter. Der er sågar bevilget assisteret selvmord til en ældre kvinde, der var utilfreds med sit udseende, fortæller Jacob Birkler, forfatter til bogen ”Døden i professionelt perspektiv – de svære valg”.

 

Læs også: Aktiv dødshjælp: Janes sidste ferie med familien