Alenemor har kræft: Jeg frygter at dø fra min datter

32-årige Karin Moi voksede op uden en mor. Hun døde af kræft. Nu frygter den kræftramte alenemor, at hendes datter skal lide samme skæbne.

Karin Moi mistede sin mor som 7-årig. Hun døde af kræft i æggestokkene. Nu frygter Karin, at hendes egen datter, 5-årige Cecilia, skal lide samme skæbne og også må vokse op uden en mor. 

37-årige Karin har arvet en genfejl, og for fem år siden fik hun konstateret brystkræft. Sygdommen er arvelig og uhelbredelig, og hidtil har ingen behandlinger kunnet fjerne kræften.

Gommen fik kræft: Bryllup betalt af fremmede

Selv om Karin kæmper med næb og kløer for sit liv og drømmer om at få mange år sammen med Cecilie, kender hun desværre kun alt for godt de barske kendsgerninger.

Tager en dag ad gangen

I denne uges udgave af Ude og Hjemme får du hele den gribende beretning om Karin Mois frygt for at dø og frygten for, at hendes lille datter skal vokse op under de samme svære betingelser, som hun selv gjorde.

8-årig ked af ar efter kræftoperation: Fars gestus er dybt rørende

- Jeg tager én dag ad gangen, somme tider to. Men længere kan jeg ikke se frem. Jeg er inviteret til bryllup i juli, men først et par dage før kan jeg give besked, om jeg kommer eller ej, siger Karin Moi ærligt.

Karin citerer en klog mand, der har sagt følgende: - Jeg er ikke bange for at dø, men bange for de ting, jeg går glip af. 

Da ondskaben slog ned

Karin kom fra Norge til Esbjerg i 2001 for at læse til fysioterapeut, og hun vendte aldrig hjem igen. For fem år siden var Karin Moi verdens lykkeligste kvinde. Hun var nygift med hus og hjem, og parret ventede barn. 

Video: Min hund kan lugte sig frem til kræft

Karin havde termin i begyndelsen af juni 2011, og en dag meldte ondskaben sin ankomst som lyn fra en klar himmel.

En tirsdag aften i april 2011 mærkede Karin en lille kugle på sit brystben, og for en sikkerheds skyld konsulterede hun sin læge. På grund af graviditeten ville hospitalslægerne ikke undersøge, om noget var galt. Karin tog sammen med sin mand på ferie, og hjemme igen blev Karin imidlertid straks indkaldt. 

Resultatet af undersøgelserne viste, at hun havde brystkræft.

Kræftramt mor ofrede sit liv for sin datter

5 år i Helvede

Foreløbig har den unge alenemor med sine egne ord været fem år i Helvede. Hun har fået omkring 60 kemobehandlinger, ligesom hun har deltaget i et forsøgsprojekt fra USA.

Der har været få lyspunkter i behandlingsforløbet, og kræften er vendt tilbage igen og igen. En gentest afslørede, at hun havde arvet en genfejl af typen BRAC1.

Vild med dans-stjerne har fået fjernet sit bryst

Det betyder, at hun har 80 procent forhøjet risiko for at få brystkræft, og 60 procent højere risiko for kræft i æggestokkene. Efter denne meddelelse besluttede Karin at få fjernet det andet bryst, æggestokkene og æggelederne. 

- Jeg håber at blive 40 år, men det kan være slut længe inden, siger Karin i interviewet i Ude og Hjemme i denne uge.

Håber datteren bliver testet

Den viljestærke alenemor fra Tjæreborg tænker tit på, om Cecilie har samme genfejl, som Karin arvede fra sin mor.

Først når Cecilia bliver myndig som 18-årig skal hun selv afgøre, om hun vil testes.

Hvis Karin lever til den tid, vil hun gøre alt for, at det sker.

Læs den gribende historie i Ude og Hjemme, der er på gaden onsdag den 6. juli 2016: