Angelica fik kræft som 7-årig: Vi har ni liv begge to

Kroppen var ved at give op, men lille Angelica kæmpede bravt videre – og vandt. Lægerne kalder det et mirakel, at hun lever i dag.

I familien Simonsen lader man sig ikke slå ud af bagateller. Hvis bilen får en bule, kan det ikke hidse nogen op. 

– Livet er for dyrebart til at fokusere på noget ubetydeligt, siger mor Ida, 58.

Hun ved, hvad hun taler om. 

I 2006 fik Ida Simonsen konstateret lymfekræft. Behandlingen virkede, men efter tre år fik hun et tilbagefald. Kræften, som ramte hende, hedder marginalcelle-lymfom. Den findes også i knoglemarven, og det betyder, at Ida aldrig bliver helt rask.

– Jeg har levet med kræften i så mange år, at jeg har lært at håndtere det, fortæller Ida, som er mor til tre og bor i den norske by Tønsberg.

7-årige Angelica fik leukæmi

Værre var det, da datteren Angelica også blev ramt af kræft. Blot 7 år gammel fik hun konstateret leukæmi, 
og det blev opdaget ved et rent tilfælde. 

– Vi skulle ud at rejse for at koble lidt af, da jeg var begyndt at få det bedre efter en længere sygdomsperiode. Men vi måtte vende om efter nogle få timer, fordi Angelica havde fået det dårligt. Næste morgen tog vi til lægevagten. Vi troede, hun havde influenza, men samme dag blev hun indlagt på Rigshospitalet i Oslo med en kræftdiagnose.

Læs også: Mor og søn havde kræft samtidig

Chokket var naturligvis stort for pigens forældre.

– Det var helt uvirkeligt, erkender Angelicas far, André. 

Fremtidsudsigterne blev ikke bedre, da lægerne fandt ud af, at Angelica havde endnu en diagnose, nemlig Philadelphia-kromosom. Tilstanden betegnes som mere alvorlig end leukæmi og betyder, at den kræftsyge responderer langsommere 
på behandlingen. 

Livstruende skader

De næste fire år efter kræftdiagnosen boede Angelica meget af tiden på hospitalet. 

Adskillige behandlinger og indgreb måtte til, før den lille pige kom på benene igen. Hun måtte blandt andet gennemgå en stamcelletransplantation og have kemo ad flere omgange, hvilket til sidst førte til organsvigt og betød, at hun i to måneder lå i koma med livstruende skader.

Angelica overlevede to hjertestop, og som om det ikke var nok, fik hun også epileptiske anfald med hjernehindebetændelse og derefter en varig hjerneskade på hukommelsescenteret. 
Det er ikke så underligt, at lægerne kalder det et mirakel, at Angelica stadig er i live. 

– Jeg har ni liv ligesom Umuriel, siger Angelica og aer katten på sit skød.

Kræftfri

I dag er den nu 14-årige pige kræftfri, men hun må leve med alle senskaderne. 

Korttidshukommelsen er ramt, og det samme er stedsansen, så Angelica må have følgeskab af en voksen, når hun skal ud. Desuden får hun stærk epilepsimedicin og mad gennem en sonde. I skolen går hun på et klassetrin lavere end sine jævnaldrende og får også specialundervisning.

Læs også: Katrine på blot 11 år er uhelbredelig syg af kræft

En sygdomshistorie som Angelicas kunne nok tage modet fra de fleste, men pigen selv mener, at hun tværtimod har fået en helt speciel styrke af alt det, hun har været igennem. 

– Jeg tænker på det gode, jeg har oplevet, og ikke på det onde. Jeg har mødt utroligt mange gode mennesker. Både læger og sygeplejersker har været helt fantastiske. Og jeg har mødt mange på min egen alder, som også havde kræft. Det betyder, at jeg ikke har følt mig alene med min sygdom.

Trængte til ny start

Angelica er en glad pige, som elsker dyr og natur. Hun synes selv, at hun stortrives, og det er også forældrenes indtryk. 
Men selv om datteren er god til at fokusere på det 
positive, lægger mor Ida ikke skjul på, at det har været en hård omgang for hele familien.

– Vi måtte ”hoppe af toget” og leve et helt andet liv. Nogle af vores venner faldt fra, og vi fik ensomheden at føle. Man mister en stor del af sit sociale netværk. Derfor valgte vi for et par år siden at flytte fra vores gamle hjemby til Tønsberg. Vi trængte alle til en ny start, fortæller Ida, som har udgivet en bog – ”På stærke vinger” – om, hvordan man kommer videre i livet efter sygdom.

Ida: Livet giver mere glæde end smerte

– Jeg tænker på samme måde som Angelica. Det vigtige er at fokusere på det positive og på det, som giver dig ny energi. Jeg vil gerne sprede budskabet om, at det hjælper at være taknemmelig i stedet for at være vred og bitter, når dit yngste barn må leve med alvorlige senskader efter en hård kræftbehandling. Livet giver mere glæde end smerte, understreger Ida og tilføjer:

– Vi har oplevet mange hårde ting, men jeg har accepteret, at det blev et anderledes liv, end jeg havde forestillet mig. Jeg er bare taknemmelig for, at Angelica overlevede sin sygdom.

Ida ved, at hun ikke selv lever længe nok til at være der for datteren i så lang tid, som hun kunne ønske. 

– Det skulle jo være hende, der tog vare på mig, når jeg bliver ældre. Men jeg vælger i stedet at tænke på, hvor heldig jeg og André er, fordi vi oplever en grænseløs kærlighed fra hende. Sygdommen har givet os nogle meget tætte bånd.

Læs også: 5-årige Silas har kræft: Politiet opfylder hans største ønske