Anitas mobning førte til selvmord

Da Anita Hanmarqvist begyndte i gymnasiet, blev hendes liv forvandlet til et mareridt. Fra allerførste dag blev hun udset til at være skolens mobbeoffer nummer ét. Til sidst blev den grove mobning og de daglige ydmygelser for meget for den unge pige. Anita tog sit eget liv. Hun blev 19 år.

Mobning af Anita endte i selvmord


Anita Hanmarqvist havde længe glædet sig til at begynde i gymnasiet. Den skønne, livsglade pige var både populær og velbegavet, og hun så frem til tre herlige år med masser af nye venner og sjove fester. Men sådan blev det ikke. Af uforklarlige årsager blev den ellers så vellidte pige udset til at være hele skolens offer for mobning.

LÆS OGSÅ: Sådan tackler du mobning

Mobning og daglige ydmygelser

- Jeg kunne mærke på Anita, at der var et eller andet helt galt. Hun kom ikke som sædvanligt hjem og fortalte om små og store ting fra sin hverdag på skolen, siger Anitas mor, Elisabeth, der bor i Moss i Norge.

Hvad hun ikke vidste, var, at datteren måtte igennem mobning og daglige ydmygelser. At hun blev udsat for mobning af stort set alle de andre elever.

LÆS OGSÅ: Video: 12 år og udstødt

Den frygtelige sandhed

Den grove mobning tærede på Anita, og efter et par måneder var den kønne pige nærmest en skygge af sit før så livlige og glade jeg. Det var så tydeligt, at hun havde det dårligt, at Elisabeth blev bange for, at datteren var alvorligt syg.

- Jeg gik hende på klingen og sagde, jeg syntes, hun skulle gå til lægen. Men hun brød sammen og bare græd og græd. Og langsomt fik jeg hevet hele den frygtelige sandhed om mobning ud af hende, siger Elisabeth, 44.


Elisabeth ved sin datters gravsten. Anita blev kun 19 år.

Isolerede sig

Anita følte, at hun ikke var "fin" nok. Hun blev kritiseret for sit udseende og sin påklædning, og det var ikke bare uskyldig mobning og drillerier. De andre elever kaldte hende øgenavne og kunne finde på at råbe de værste skældsord efter hende - alt sammen tilsyneladende helt uden grund. Ofte kom Anita grædende hjem, hun isolerede sig, og efterhånden forsvandt de sidste veninder.

LÆS OGSÅ: 12-årige Rebecca blev udsat for mobning - det førte til selvmord

Hun var bange

Elisabeth var klar til at tage kampen mod mobning op, men hendes fortvivlede, store pige ville under ingen omstændigheder høre tale om, at moderen opsøgte de andre forældre, lærere eller skolepsykologen på gymnasiet.

- Hun var bange for, at det bare ville gøre ondt værre. Hun forsikrede mig om, at hun nok skulle klare sig, siger Elisabeth med tårer i øjnene.

I tiden, der fulgte, var hun magtesløs vidne til Anitas håbløse kamp for at vinde kammeraternes gunst, fortvivlelsen, når hun ikke var inviteret med til fester og sammenkomster og håbløsheden, der fik mere og mere tag i hendes elskede datter.

LÆS OGSÅ: Se mig! Jeres mobning virkede ikke

Psykisk terror

Den før så sprudlende og aktive pige udviklede bulimi. Hun måtte til psykiater og også behandles medicinsk for depression og angstanfald. Da hun blandt andet blev genstand for mobning, fordi hun ikke havde råd til at gå i dyrt mærketøj, tog hun arbejde efter skoletid. Men hun fandt aldrig nåde for de andre elevers ubarmhjertige psykiske terror.

- Anita blev besat af tanken om, at hun skulle være perfekt. Hun følte sig altid utilstrækkelig og dum. Jeg forsøgte at overbevise hende om, at hun tog fejl. Men kammeraternes dom betød mere for hende, siger Elisabeth og fortsætter:

- Desværre var jeg jo den eneste, hun ville betro sig til. Over for alle andre bevarede hun masken som en sej pige med egne meninger. Men jeg kunne se, at hun var knækket.

LÆS OGSÅ: Sådan opdager du mobning

Bukkede under

Anita blev aldrig udsat for fysiske overgreb, men den psykiske mobning var så ondskabsfuld og nedværdigende, at hun til sidst bukkede under. Blot 19 år gammel valgte Anita at tage sit eget liv.

- Hun havde store planer for sit liv. Efter gymnasiet ville hun læse jura og være advokat. Men mobningen fratog hende lysten til overhovedet at leve, siger Elisabeth.

LÆS OGSÅ: 13-årig flygtede ind i døden efter fem års mobning

Kampen mod lægen

Selv om det nu er tre år siden, at Anita begik selvmord, netop som hun stod på tærsklen til voksenlivet, går der ikke en dag, uden Elisabeth tænker på hende.

- Da jeg mistede Anita, blev jeg så syg, at jeg ikke længere kunne passe mit arbejde. Jeg bruger mine kræfter på to ting nu: Anitas lillebror, André, på ni år, og kampen mod den læge, der afviste mig, da jeg opsøgte ham på sygehuset og fortalte om Anitas selvmordstanker. Han har godt nok fået en skriftlig advarsel, men jeg er ikke tilfreds, før han bliver sat fra bestillingen. Efter min mening er det utilgiveligt, at han ikke tog mig alvorligt, siger den hårdt prøvede mor.

DENNE ARTIKEL BLEV BRAGT I UDE OG HJEMME NR. 14, 2003.