Annie blev kun 14 år: Dræbt i dødsleg

14-årige Annie døde af en kvælningsleg. Den livsfarlige leg spredes blandt børn og unge gennem de sociale medier, især YouTube, hvor der ligger hundrede tusinder af videoer med børn, som får sig selv og andre til at besvime.

Annie kom til verden ledsaget af blå blink og politieskorte. Hornorkesteret spillede udenfor, da hun blev født på sygehuset i Tromsø. Det var tidligt om morgenen den 17. maj på Norges nationaldag, og det er jo sådan med fødsler, at de en gang imellem pludselig går i gang.

Sådan er det også med ulykker. Annies forældre får aldrig helt nøjagtigt at vide, hvad der skete, hvordan det skete og hvorfor. Det eneste, de ved med sikkerhed, er, at da Annie døde, skete det også med blå blink og sirener.

14-årig kvalt af kæresten: Troede hun var gravid

Og at 14 år føles som alt, alt for kort tid.

De sidste ord

Hilde Unneberg, 53, husker ikke længere nøjagtigt hvornår, men på et tidspunkt mellem klokken seks og syv om aftenen den 28. august 2013 gik hun ned i stueetagen i rækkehuset i Høvik for at tage bussen ind til Oslo. Hun skulle spise middag med nogle veninder.

Datteren Annie fulgte med ned ad trappen.

Mens Hilde klædte sig om, tjekkede Annie rutebus 151’s afgange fra Oslo tilbage til Høvik. Da Hilde vendte sig om, sad Annie som sædvanligt nederst på gelænderet på trappen. Den 14-årige pige kunne balancere som en kat og sad der i træningsbukser og T-shirt med iPaden i hånden.

Mor kavlte sin søn: Nu vil hun have straffen nedsat

– Mor, den går 10 minutter over hel og 10 minutter over halv, sagde hun.

Det sidste, Hilde sagde til datteren, var, at hun skulle låse døren. Fordi Annie og hendes søstre – den to år ældre Ninni og den to år yngre Jenny – skulle være alene hjemme den aften.

– Ha’ det godt, mor, sagde Annie.

Fandt Anni livløs

Hen på aftenen trak Annie i den store flannelspyjamas med små, hvide og beigefarvede tern, som hun havde overtaget fra sin mor, tog sin iPad med og gik op på sit værelse på anden sal.

Hun kvalte 8 af sine nyfødte

Annies far, Inge, var mere end 1.000 kilometer væk. Han tænkte på at ringe og sige godnat til pigerne efter at være kommet hjem fra arbejde i Tromsø, men han vidste, at Hilde var på vej hjem, så han ville vente, så han kunne tale med dem alle sammen.

Da Hilde kom hjem og fandt Annie hængende livløs med et bælte rundt om halsen i gangen på anden sal og med knæene dinglende mod gulvet, var det allerede for sent.

Hun husker rædslen for, at hun ikke tog hårdt nok fat, da hun gav Annie hjerte-lunge-massage.

I de fem-seks minutter der gik, før ambulancen kom, stod Hilde bøjet over sin datter på gulvet og forsøgte at redde hende. Hun tænkte, at nu ville der ske noget. Annies øjne ville begynde at bevæge sig. Hun ville begynde at hoste, vågne op og trække vejret igen. Hun troede, at hun igen ville få liv i sin datter.

To drenge kvalt af pyton, mens de sov

14-årige Annie Unneberg blevet det første norske offer for fænomenet ”the choking game”.

Moren har fundet støtte i en facebook-gruppe for forældre, der har mistet et barn som følge af kvælningslege.

Død af kvælingsleg

Politiet konkluderede, at dødsfaldet ikke var en tilsigtet handling, men en ulykke. Det var ikke Annies mening at skade sig selv ved kvælning.

I USA og på de sociale medier kaldes legen ofte ”the choking game” eller ”pass out challenge”. Herhjemme har betegnelsen været ”kvælningsleg” eller ”besvimelsesleg”.

Far kvæler 8-årig datter på Fyn

Legen er mest udbredt blandt børn i ungdomsskolealderen. Den går ud på at få andre eller sig selv til at besvime, noget som giver en kortvarig, mildt euforisk rus. Det kan gøres på to måder. Den ene involverer hyperventilering, den anden kvælning.