Annika blev reddet af storebror

En tidlig morgen var 11-årige Annika på vej til skole sammen med sine to søskende.Men hun nåede aldrig i skole, og kom først hjem til familien igen fire måneder efter. Annika blev kørt ned af en flugtbilist, og reddede kun livet takket være sin storebrors indsats.

Hvis der findes mirakler, må 11-årige Annika fra den lille by Vinderslev nord for Silkeborg være et af dem. Efter en forfærdelig ulykke svævede hun længe siden mellem liv og død. Da lægerne endelig kunne fortælle hendes ulykkelige mor, Lene Nielsen, 33, at Annika ville overleve, meldte det næste spørgsmål sig: Hvilket liv ventede den unge pige.

Ingen garantier

- Hun havde pådraget sig alvorlige kvæstelser i hjernen. Jeg fik ingen garanti for, om min datter ville overleve, og om hun i givet fald ville komme til at stå, gå, tale, spise eller selv trække vejret, siger Lene.

Nu er smilet imidlertid atter stort og bredt hos Annika, og glæden lyser og tindrer ud af hendes øjne. Sådan var det ikke, da hun blev indlagt på Århus Kommunehospital efter en frygtelig ulykke. På sygehuset lå Annika i dyb koma og kæmpede for sit liv. Hun blev holdt i live af maskiner, mens mor Lene døgn efter døgn sad ved hendes seng, og bad om et mirakel. Den ulykkelige mors bønner blev hørt.

Formidabel livsvilje

Efter ulykken var den tapre skolepiges chancer for at vende tilbage til en normal tilværelse minimale. Men i de følgende måneder udviste Annika en formidabel livsvilje og kampgejst, som sammen med lægernes ekspertise dannede fundamentet for dette medicinske mirakel.

I dag er Annika næsten ligeså frisk som før ulykken, og igen hjemme hos sine elskede søskende, storebror Dennis, 13, lillesøster Hannah, 11, og mor Lene. Kun et næsten usynligt ar hen over kraniet fra det ene øre til det andet vidner om det drama og det sygdomsforløb, som Hannah har været igennem med et helt formidabelt resultat til følge.

Storebrors fortjeneste

Det er ikke mindst storebror Dennis´ fortjeneste, at Annika ikke ligger på kirkegården. Det er søskendekærlighed af højeste karat, når Dennis og Annika tager hinanden om halsen, mens han fortæller hende om den skæbnesvangre dag, da de to var tæt på at tage afsked for evigt.

Klokken var 7.30, da Dennis, Annika og Hannah en vintermorgen fulgtes på rad og række helt ude i vejsiden på vej i skole. Pludselig var alt kaos for de tre børn. En varebil trak ud i siden og ramte de to piger. Dennis nåede at springe til side. Da han igen kunne tænke klart, mødte der ham et frygteligt syn. Annika lå livløs i vejkanten med blodet sivende ud af mund og næse. Hun var blevet ramt i hovedet.

Gik ikke i panik

Men den unge skoledreng gik ikke i panik. Han begyndte at give sin søster førstehjælp, som han har lært som spejder og i skolen. Annika blev lagt i aflåst sideleje mens Dennis sikrede sig, at hendes luftveje var frie. Derefter ringede han til alarmcentralen. Ulykkesbilisten var over alle bjerge, men andre kom til. Dog var det Dennis, der bevarede overblikket og koordinerede redningsaktionen. Først da ambulancer havde hentet hans to søstre, gik alvoren op for den 13-årige dreng.

Husker ikke ulykken

- Jeg husker intet fra ulykken eller fra den første tid på hospitalet. Men jeg véd, at Dennis reddede mit liv den morgen. Men jeg har altid vidst, at jeg ville få hjælp fra min storebror, hvis jeg fik brug for det, siger Annika.

På Århus Kommunehospital blev hun lagt i kunstig koma, mens lægerne fik et overblik over omfanget af hendes skader på hjernen. Efter en uge skulle Annika vækkes, og fredag den 15. februar klokken 7 sad Lene Nielsen parat ved datterens seng for at tage imod, når og hvis Annika vendte tilbage til livet. Hun åbnede øjnene klokken 14.33, men allerede tre timer før var hun selv begyndt at trække vejret. Men det var stadig uvist, hvilken tilværelse der ventede skolepigen.

Store fremskridt

Men Annika gjorde fine fremskridt, og efter nogle uger i Århus blev hun overflyttet til genoptræning på Hammel Neurocenter. Her skulle hun være indtil lægerne i Århus fandt det forsvarligt at udføre de komplicerede hjerneoperationer, der forhåbentlig ville hjælpe hende til en tilværelse med livskvalitet. Fire store jernplader blev senere opereret ind i Annikas hjerne, og resultatet var forbløffende.

29. maj blev Annika udskrevet fra Hammel Neurocenter, og 4. juni var hun tilbage hos kammeraterne i Vinderslev skole. Næste alle pigerne havde besøgt hende i Hammel, og gensynsglæden var enorm. Lægerne mente, at Annika maksimalt ville kunne klare tre timer i skole hver dag. Men det var ikke nok for hende. Hun havde fuldt skema med seks timer hver dag.

Artikel med storebror

- I alle de kedelige måneder i Hammel med genoptræning, havde jeg artiklen med Dennis i Ude og Hjemme hængende over min seng. Når jeg havde det svært, læste jeg om min storebror og om det, han gjorde for mig, siger Annika.

Foreløbig skal Annika passe på ikke at støde hovedet, og hver tredje måned skal hun til kontrol på Skejby sygehus. Ellers kan hun leve en fuldstændig normal tilværelse. Dog er det slut med at gå til skolen på den trafikerede vej. De tre søskende har fået buskort, så de kan komme sikkert frem og tilbage. Det har mor besluttet.