Annika lagde sig på en madras i stuen: Pludselig var jeg lam

Den 21. april gik Annika ned ad trappen og ind i stuen, hvor hun lagde sig på en luftmadras. Da hun ville rejse sig, kunne hun ikke komme op igen. Siden har hun ikke kunnet bruge sine ben.

Hver morgen finder Annika det store smil frem, og hver morgen bliver smilet gengældt af mor og far. Livet byder ellers ikke på meget at smile af for familien Hinrichsen fra Aabenraa.

Hele natten ligger Annika med skinner på sine lammede ben, mens hun er koblet til slanger, der giver hende livsvigtig næring direkte ind i blodet.

– Det er det eneste, der holder mig i live. Det er lidt vildt at tænke på, siger den 17-årige pige.

Familien er været hårdt ramt af modgang de seneste år. Alligevel formår de at møde verden med kærlighed.

Kronisk syg

Annika har en kronisk mave-tarm-sygdom. Siden hun var helt lille, har hun været syg i perioder, hvor hun har kastet op, haft sonde og været igennem utallige operationer, mens lægerne kløede sig i håret. De sidste fem år har sygdommen været konstant, så hun kaster op syv til 10 gange om dagen, selv om hun i over to år har fået al ernæring uden om mave-tarm-systemet og direkte ind i blodbanerne.

I april i år fik hun endnu et slag: Hun blev lam i benene.

Læs også: Caroline er enlig mor og kræftramt: Jeg vil leve for min datter

– Det er svært at acceptere, at jeg skal have hjælp til alt nu, siger Annika, men insisterer på at smile.

– Du holder humøret oppe, siger hendes far, Henrik, som bærer hende, når hun knækker sammen ved den nye rollator.

Tænker positivt

Annika har lært, at selv om hun har ondt, og livet er svært, så hjælper det at smile og tænke positivt. Derfor klager hun heller ikke over de konstante smerter i benene og over de usikre fremtidsudsigter. I stedet fortæller hun smilende, at hun har en kæreste, og at hun glæder sig til, at renoveringen derhjemme er overstået, så hun kan få sit nye værelse i stueetagen. Det gamle værelse ligger på førstesalen, men hun kan ikke gå derop mere, så familien er flyttet ind i deres campingvogn på en plads ved Haderslev, mens renoveringen står på.

   Annika har været indlagt i otte måneder om året og har allerede været i narkose flere end 100 gange i sit liv. Det var under en af de mange indlæggelser, at mor Dorthe opdagede en knude i sit bryst.

– I starten slog jeg det hen, for jeg ville være der for Annika. Hun var den eneste, jeg tænkte på, fortæller Dorthe.

Mor fik kræft

Men efter en måned kunne hun ikke længere ignorere sin mavefornemmelse og gik til læge.

Hun havde en aggressiv form for brystkræft, triple-negativ.

– Det er ikke sikkert, jeg havde været her i dag, hvis jeg ikke havde lyttet til min krop og var gået til lægen. Jeg er også blevet skældt ud af mine børn, fordi jeg ventede i en måned, siger Dorthe, som sammen med Henrik har endnu en søn og tilsammen har de tre ældre døtre fra tidligere forhold.

Læs også: 8-årige Juva kæmpede sig tilbage til livet

Dorthe blev opereret i november 2015, og tre dage efter blev Annika opereret endnu en gang. Mens Dorthe fik stråler og kemo, sad hun hos Annika, og sammen hjalp de hinanden igennem det.

Efterfølgende gik Dorthe ned psykisk.

– Det var det hele, siger Dorthe, som også mistede sit rengøringsjob, fordi hun ikke kunne garantere, hvornår hun kunne arbejde igen.

På sygehuset fik hun samtaler med en psykolog, og jobcentret hjalp med en coach.

– Det hjalp mig til at se positivt på det hele igen. Det begyndte også at gå fremad med Annika, siger hun.

Knæk Cancer

I dag tænker hun ikke på kræften, bortset fra når hun skal til den halvårlige kontrol på hospitalet.

– Jeg får ondt i maven hver gang. Til november er det fem år siden, og så kan jeg ånde lettet op, siger hun og forklarer, at med denne type kræft er der stor risiko for tilbagefald, især de første fem år.

– Modgangen har gjort os stærkere og tættere, siger Annika, som har fået en tatovering af en elefant, der symboliserer hendes mor, og elefanten holder Knæk Cancer-blomsten i snablen.

Hun har også gjort en stor indsats med at samle penge ind til Knæk Cancer. I tre år har hun solgt sine hjemmelavede bolsjer via Facebook-gruppen ”Annikas bolcher” og har samlet over 150.000 kroner ind. De sidste to år har hendes mor hjulpet til.

I år bliver der ingen bolsjer, for Annika er for syg.

– Vi har set andre forældre med alvorligt syge børn gå fra hinanden, men vi er gode til at snakke sammen, siger Henrik og smiler til Dorthe og Annika.

Holder sammen

De tre holder sammen i tykt og tyndt. Når Annika er indlagt, er Dorthe sammen med hende, og familien købte en gammel campingvogn, som Henrik boede i for at være tæt på.

I april blev Annika indlagt igen, da hun pludselig mistede førligheden. Det startede med føleforstyrrelser ved anklerne, som blev værre og værre. Den 21. april gik hun ned ad trappen og ind i stuen, hvor hun lagde sig på en luftmadras, men hun kunne ikke komme op igen. Siden har hun ikke kunnet bruge sine ben.

Læs også: Anne-Mettes hemmelige misbrug: Kostvejleder på kokain

Lige nu går familien i uvished. De aner ikke, hvorfor Annika pludselig er blevet lam i fødder og underben. Hvor lægerne for nogle år siden troede, at det var psykisk, tror de nu, at Annika har en underliggende sygdom, der kan forklare både mave-tarm-sygdommen og lammelsen i benene, men en omfattende gentest gav ingen svar.

Tanker om fremtiden

– Uvisheden er sværest, siger Annika.

Hun ved ikke, om hun nogen sinde kommer til at gå på sine ben igen.

– Det er rigtig træls. Jeg prøver at lade være med at tænke for meget på, hvordan det var før, ellers bliver det for hårdt, siger hun.

– Det er sådan her, jeg er nu. Kommer jeg til at gå igen? Kan jeg få et arbejde i fremtiden? Når jeg spørger lægerne om fremtiden, får jeg intet svar, fortæller hun og husker sig selv på, at lægerne spåede, at hun ikke ville være i stand til at gennemføre eksaminerne i 9. klasse. Men hun gjorde det mod alle odds.

Annika er tilmeldt hf enkeltfag, hvor hun vil læse tre fag ad gangen som hjemmestuderende. Hun ved endnu ikke, om det kan lade sig gøre, men hun håber og insisterer på en lys fremtid.