Bildæk afslørede morderen - del 2:2

Et ægtepar havde fundet en mystisk sovepose med blodige beviser i. Kort efter opdagede man Madisons lig i en grusbunke nær motorvejen, og en ukendt morder måtte være på farten i en af de mange lastbiler, der susede forbi.

Udover den grønne serviet med Madisons dna og dækaftrykket på hendes ene arm fandt retsmedicineren også røde bomuldsfibre under hendes negle. Nu havde man faktisk alt, havde der skulle til for at fælde morderen. Men hvor var han? Og hvem var han?

Madison var en ambitiøs pige, der drømte om at komme på universitetet og læse jura eller medicin. Inden studierne ville hun spare penge sammen, og i foråret fik hun ansættelse hos et lille vognmandsfirma i sin hjemstat, Minnesota.

Det var et ansættelsesforhold, som Madisons mor ikke var begejstret for. Hun mente, at chefen, Bill, var både usympatisk og ubehøvlet.

– Da Madison viste mig et foto af sin chef, troede jeg, at han var præsident for en eller anden rockergruppe, forklarede moderen til politiet. Efterfølgende kørte de til hans bopæl og hentede ham.

Under den første afhøring hos politiet forklarede Bill, at han sidst så Madison flere dage før hun forsvandt. Hun havde sagt, at hun ville besøge sin far som boede i Missouri og hun derfor gerne ville have fri i en uge.

Chefdetektiven foretog afhøringen sammen med en kollega, og bagefter havde de begge to en fornemmelse af, at Bill havde mere på samvittigheden, og det viste sig at deres mavefornemmelser var korrekte.

Bill havde en række tidligere domme for seksuel chikane og overgreb, og alle hans bekendte karakteriserede ham generelt som en skidt og ubehagelig mand.

Bill havde været gift fire gange, og alle hans ekshustruer fortalte om ekstremt voldelige ægteskaber med daglig tæsk og ydmygelser. Én af dem kunne desuden fortælle, at Bill havde forsøgt at myrde hende ved at køre hende over med en lastbil.

Pudsigt nok havde Bill, den dag Madison planlagde at flyve ned og besøge sin far, selv planlagt en tur til selv samme destination med sin lastbil. Derfor var det nærliggende at tro, at han havde tilbudt hende et lift.

– Er du sikker på, at du ikke havde Madison med i lastbilen på vej til Missouri? Spurgte chefdetektiven med stigende mistænksomhed. Bill indrømmede, at han havde spurgt, men at hun takkede nej.

Detektiven fik rettens tilladelse til at ransage Bills lastbil, og i handskerummet fandt han en pakke grønne servietter af samme mærke som den, man fandt ved Madisons lig.

Bill ændrede nu sin historie og fortalte, at Madison havde bedt om et lift, men at de to var blevet uvenner undervejs, og hun var stukket af efter, at de havde haft sex.

Det var betjentene på ingen måde overbeviste om, og de fik deres mistro bekræftet af de tekniske undersøgelser.

Undersøgelser af den grønne papirserviet, der blev fundet tæt på liget, viste sig at stamme fra den pakke, som Bill havde i lastbilens handskerum. Men det var ikke de eneste beviser.

De røde bomuldsfibre under Madisons negle viste sig at stamme fra en trøje, som Bill havde skjult under en kommode i sit soveværelse.

Nu var der kun tilbage for efterforskerne at bevise, at dækaftrykket med det karakteristiske mønster på Madisons underarm var afsat af ét af dækkene på den mistænktes lastbil.

Efter to dages undersøgelser af de i alt 18 dæk på Bills lastbil fastslog eksperten, at mønstret på Madisons underarm stammede fra dækket på det bagerste hjul i lastbilens venstre side.

Efter Bill havde dræbt Madison, havde han kørt hen over Madisons ene arm over med sin lastbil, og til sidst havde han begravet hende under gruset.

Det tog blot juryen ganske få timer at finde den på det tidspunkt 53-årige mand skyldig i samtlige forhold. Bill blev idømt dødsstraf uden mulighed for benådning. Med sine 84 år er han i dag den ældste indsatte på en dødsgang i et amerikansk fængsel.