Billedet af en utrolig kærlighedshistorie

På en burger-restaurant i Californien er en ældre mand flere gange blevet set spise sin frokost med et billede af sin afdøde kone på bordet foran sig. Da en kvinde på restauranten satte sig ned, fortalte manden hende den mest rørende kærlighedshistorie om kvinden på billedet.

Her er billedet af den ensomme ægtemand, der nu er gået verden rundt på nettet.


Han var blevet set på flere forskellige restauranter. Den ældre herre, som altid satte sig og spiste alene - med et billede af en kvinde foran sig på bordet.

De fleste kunne nok gætte, at der var tale om en enkemand, og kvinden på billedet var hans afdøde kone. Men ingen havde drømt om, hvor rørende en kærlighedshistorie, den ensomme mand rent faktisk gemte på.

LÆS OGSÅ: Kærlighed i bussen

Den er nu kommet frem, efter en kvindelig gæst på burger-restauranten In-N-Out Burger en dag satte sig ned og talte med manden, som ikke ønsker sit navn frem, og efterfølgende delte hans utrolige historie på nettet.

Mødtes som 17-årige

Kvinden, som på nettet kalder sig Soul Rose fortæller:

- Jeg så den her ældre mand sidde og spise alene med et gammelt billede af en kvinde foran sig. Jeg tænkte, at jeg måske kunne glæde ham lidt ved at tale med ham.

- Som jeg havde gættet, var kvinden på billedet hans kone. Men jeg havde aldrig drømt om, at de to havde så utrolig en historie. De mødtes, da de begge var blot 17 år, hvorefter de gled fra hinanden. Han drog i krig, og hun flyttede væk med sin familie.

LÆS OGSÅ: Genforenet med første kærlighed efter 27 år

- Men han glemte hende aldrig og tænkte på hende hver dag hele krigen igennem. Da han vendte hjem, besluttede han sig for at finde hende. I 10 år ledte han, uden nogensinde at gå ud med en anden kvinde.

- Folk sagde til ham, at han måtte være vanvittig, og hver gang svarede han: "Ja, det er jeg. Jeg er vanvittigt forelsket."

Gift i 55 år

- På en tur til Californien stoppede manden hos en barber. Han fortalte barberen, hvordan han i 10 år havde ledt efter en pige. Barberen fik et chok, gik hen til sin telefon og ringede til sin datter. Det var hende!

- Det viste sig, at pigen også havde ledt efter ham, og at hun heller ikke havde datet andre i de 10 år. Det fik manden til at fri til hende på stedet.

LÆS OGSÅ: Fandt kærlighed midt i sorgen

Parret endte med at være gift i 55 år, indtil kvinden døde for fem år siden.

Den ensomme enkemand ærer nu sin afdøde kones minde ved at tage hendes billede med overalt. Og han kysser hende også godnat hver aften.