Børneeksem blev årsagen til mobning

19-årige Line Marie Rasmussen har kendt til ensomhed og mobning i hele sin barndom. På grund af uhelbredelig børneeksem ville de andre børn ikke lege med hende. De troede, hun smittede. Først i dag har hun styrken til at fortælle sin historie.

Børneeksem blev årssag til mobning

I årevis havde Line siddet duknakket og alene i klasseværet. Ingen ville være sammen med hende. Men nu var der håb. Hun var lige startet på Pontoppidanskolen i Broby på Fyn og hun var sikker på, at syvende klasse blev en frisk start.

- Hej med jer, sagde hun glad ud i flokken, der stod samlet i lokalet på første skoledag.

LÆS OGSÅ: Mobning blev skyld i Louises spiseforstyrrelse

Men ingen reagerede. Line blev ignoreret. Og snart sad hun atter alene i et hjørne. Alt var, som det plejede.

Stadig udsat for mobning

- Det var meget ubehageligt. For jeg håbede virkelig så inderligt, at jeg nu fik lov at være med i flokken. Jeg blev meget ked af det, da jeg indså, at jeg stadig var udstødt, fortæller Line.

Den i dag 19-årige Line Marie Rasmussen fra den lille midtfynske landsby Højrup ved Glamsbjerg har været behandlet som en af datidens spedalske gennem det meste af sin barndom. En uhelbredelig børneeksem på arme, hænder og hals fik de andre klassekammerater til at holde hende ude af fælleskabet og udsætte hende for grov mobning.

- De troede åbenbart, at jeg smittede. At jeg var farlig at røre ved eller være sammen med. Men det var jeg slet ikke. Børneeksem smitter ikke. Det vidste de nu godt, men alligevel syntes det, at jeg var ulækker. Nogen kunne endda finde på at sige ad, hvis de skulle røre ved et stykke papir, jeg havde rørt ved, fortæller Line.

LÆS OGSÅ: Line kom på lykkepiller som niårig

Forsøgte at støtte

Hun møder Ude og Hjemme i sin mors hus på Akkerupvej. Anette Sørensen har i alle årene forsøgt at støtte sin datter, men Line kom først ud af sin isolation og den vedvarende stille mobning, da hun kom på efterskole i niende klasse. Indtil da blev hendes selvværd nedbrudt med mobning for hver dag i skolen. Anette følte sig magtesløs.

- Jeg forsøgte at råbe de andre forældre op. Men intet skete. I den situation er det svært at være mor. Mit hjerte blødte hver morgen, for jeg vidste jo, hvad jeg sendte hende over til, fortæller hun.

Ofte reagerede Line på den grove mobning med ukontrollabel gråd midt i timen. Andre gange klagede sig over ondt i maven, så hun kunne slippe for de pinagtige idrætstimer. Hun blev aldrig valgt, når der skulle laves hold. Og i baderummet skulle hun blotte sin eksem. Til sidst blev det hele for meget for Line.

Mobning fik Line brød sammen

- Vi var nød til at gøre noget i ottende klasse. Line brød simpelthen sammen. Hun havde døjet med hovedpine og mavepine i årevis, men nu var det blevet værre. Og en dag nægtede hun at tage i skole. Hun var helt ulykkelig. Og der var ikke noget at gøre. Der fik vi nok. Den dag tog vi hende ud af folkeskolen, fortæller Anette.

LÆS OGSÅ: 17-årige Line mobbede sig selv

Det er svært at forestille sig, at Lines eksem har været udslagsgivende for det årelange tyranni og mobning. Eksemen er i dag knap synlig på armen. Og på halsen er der kun nogle næsten usynlige ar.

- Jeg har fået styr på det i dag. Det hjalp på eksemen, da jeg kom væk og ikke levede under konstant pres. For sådan var det. Lines mobning startede allerede i børnehaveklassen. Jeg kan huske følelsen af ensomhed, når ingen af de andre ville tage mig i hånden, når vi skulle ud at gå, fortæller hun.

Holdt sin mund

Det var dog først fra syvende klasse på den større Pontoppidanskolen, at Lines mobning blev mere massivt.

- Jeg skulle jo smøre mig med creme. Men var jeg væk i frikvarteret, så kunne jeg risikere, at cremen var smurt ud over det hele, når jeg kom tilbage. Og strejfede jeg nogle af de andre elever på gangen, så tørrede de sig ofte af eller sagde ad. Det var hårdt og jeg kom igennem det ved at holde min mund og sidde stille for mig selv. Jeg klagede mig ikke til min mor, for jeg var bange for, at det ville blive værre, hvis jeg også var en sladrehank, fortæller Line.
 

LÆS OGSÅ: Sådan tackler du mobning

Veninde stoppede mobning

Line var dog ikke helt alene. Helt fra børnehaveklassen havde hun en enestående god veninde, Stine, som aldrig tog afstand fra hende. Og som ofte stoppede de andre, når den grove mobning blev for meget.

- Uden Stine havde jeg aldrig klaret det. Selv da vi skulle i hver vores klasse på Pontoppidanskolen, var hun min beskytter. Til gengæld var jeg helt lost, hvis hun var syg. Derfor meldte jeg mig altid syg, når Stine var syg, fortæller Line.

Sammenbruddet i ottende klasse blev dog starten på et helt andet liv. Efterskolen på Langeland med helt nye elever gav Line den nye start uden mobning, hun så længe havde ønsket.

LØS OGSÅ: Min søns ADHD er en gave

 

En befrielse fra mobning

- Det var en befrielse. Jeg delte værelse med en pige, der også havde børneeksem. En pige, der også havde været udsat for mobning og som kun havde en eneste veninde. Ligesom mig. Vi havde virkelig noget at snakke om. Tiden på efterskolen blev den bedste tid, siger hun.

I dag tror hun atter på fremtiden. Hun er sikker på, at hun nok skal få den lærerplads som konditor, som hun ønsker sig så højt. Men tiden som udstødt af mobning vil altid sidde i hende.

- Folk skal tænke sig om. At være udstødt og udsat for mobning kan være noget af det mest smertefulde. Det kan være ødelæggende, siger hun.

LÆS OGSÅ: Fri for mobning