Børnene sad i kajak på taget af bilen

Jesper Tilsted er stemplet som en uansvarlig familiefar. Han er ved retten blevet dømt for at køre 700 meter i bil med to sønner siddende i en kajak på taget af bilen.

Jesper Tilsted gav sine sønner en usædvanlig køretur


Vil man som far give ungerne en køretur og en oplevelse ud over det sædvanlige, skal man lade være med at anbringe dem i en kajak på taget af bilen, og futte af sted ud ad landevejen.

Det er den lære, som familiefaderen Jesper Tilsted fra Nors i Nordjylland har lært, efter at hans udflugt med to sønner på 6 og 8 år har været en tur omkring retten i Thisted.

Her blev Tilsted idømt en straf på 10 dages betinget fængsel, betinget frakendelse af kørekortet, ny køreprøve, samt en regning på den mærkværdige sags omkostninger.

Forseelsen var, at Jespers sønner en dag i august i fjor havde plaget om at få lov at sidde i kajakken på taget af bilen, mens han tilbagelagde en strækning på 700 meter fra SFOen til hjemmet i byen Nors.

Bilist tog foto af optrinnet

Læs også: Josephine mistede alle sine kære


Han gav drengene lov til at sidde i fastspændte kajak på taget af bilen, og tøffede i astadigt tempo hjemad. Det skulle han aldrig have gjort. En anden bilist tog et billede af den aparte køretur, og anmeldte optrinnet til politiet. Nu har episoden fået alvorlige psykiske og økonomiske konsekvenser for den lille familie.

- Jeg var selvfølgelig opmærksom på, om der skete noget unormalt, så det ikke blev nødvendigt at bremse hårdt op. Det eneste, jeg lagde mærke til, var en modkørende bil, som slingrede lidt. Det viste sig senere, at det var én, der skulle fiske sin mobil frem, så hun kunne tage et billede af os, fortæller Jesper Tilsted til lokale medier.

Risikerede op til 6 års fængsel

Læs også: Mor må ikke se sine to børn

I retten fortalte Jesper, at han kørte i tomgang i 2. gear. Hastigheden var ikke højere end 15 til 20 kilometer i timen, da han tilbagelagde de 700 meter fra drengens fritidsordningen til hjemmet. Men sagen blev meldt til politiet af den kvindelige bilist, og Jesper blev sigtet efter en paragraf, der kan give op til 6 års fængsel.

- Jeg blev sigtet for grov hensynsløshed, underforstået at jeg skulle være en dårlig far. Det har jeg det skidt med. Det har aldrig været min hensigt at udsætte mine børn for livsfare, siger Jesper.

Han understreger, at børnene sad mere sikkert i kajakken på taget af bilen, end de ville have gjort på deres cykler på landevejen mod hjemmet. Men det var ordensmagten ikke enig i, og nu har retten truffet en beslutning.

Er Jesper en uansvarlig familiefar?

Læs også: Lille Kris blev født i Metroen

Efter retssagen sagde den tiltaltes forsvarer, Gunhild Stausholm-Møller, at hun havde vist retten fotos som bevis på, at kajakkerne var spændt godt og forsvarligt fast på bilens tag. Drengene havde siddet ned, og efter advokatens mening var der ingen fare for, at nogen kom til skade.

Men nu har Jesper fået sin straf, og er havnet i en lokal mediestorm. Spørgsmålet er:

Handlede familiefaderen uforsvarligt?

Bragte Jesper sine børns liv i fare, og er han derfor en dårlig og ansvarsløs far?