Carina var rødhåret og overvægtig: Skoletiden var et helvede

Carina har altid fyldt lidt mere end andre. Men hvor hun i skolen blev mobbet så voldsomt, at det ødelagde hende, er hun i dag stolt af sig selv og sin krop. Hun nyder at stå foran et kamera som model. Det kan man nemlig godt, selv om man vejer over 100 kilo.

Overvægtig dame står mellem to grønne buske

Carina var 11 år den vinterdag i skolegården. Men hun kan stadig huske, da den stenhårde snebold ramte hende i hovedet med et smæld. Hun glemmer aldrig, hvordan det sortnede for øjnene. Hvordan drengen, der kastede, smilede triumferende. Og hvordan de andre drenge grinede skadefro.

Læs også: Mobning var værre end ensomhed

Iskoldt minde

Carina græd ikke. Hun gik ind i klassen og satte sig alene i sit hjørne, præcis som hun plejede. Det var ikke nyt for Carina at bide smerten i sig og være den, de andre grinede af. Lige siden børnehaven havde hun gået under navnet ”Tykke” og det, der var værre, og mobningen fulgte med gennem hele folkeskolen.
Det meste har været så smertefuldt, at hun har fortrængt det, men snebolden, som var så omhyggeligt trykket sammen af isklumper og hård sne, kan hun ikke ryste af. Den sidder i baghovedet, som et iskoldt minde fra fortiden, og i dag kan Carina stadig mærke angsten, når sneen begynder at falde udenfor. Mobning smelter aldrig helt ud af et menneske.
Det ved 34-årige Carina Thygesen alt om. Hun ved også, hvorfor hun blev mobbet.

– Jeg har altid været rødhåret og overvægtig. Og det er jo ikke ligefrem den bedste kombination, når man er barn. Samtidig var vi ikke den rigeste familie, så jeg gik for det meste i genbrugstøj eller i min storebrors aflagte joggingtøj, og det gjorde det ikke bedre, siger nordjyske Carina, som mistede mere og mere af tiltroen til andre mennesker, jo flere øgenavne, slag og spark hun måtte lægge krop til. 

Drak og festede

For det meste lukkede hun sig inde i sig selv. Hvis hun da ikke blev aggressiv og selv gik til angreb.

– Ingen skulle tæt på mig, så sparkede jeg og slog.

Efter 8. klasse orkede Carina ikke at gå i skole med en kæmpe knude i maven mere. Derfor holdt hun helt op med at komme. I stedet slog hun tiden og den ængstelige følelse ihjel med druk og fester. Carina var kun 15 år, men hun var allerede ved at ødelægge sit liv.

– Jeg sover hos en veninde, sagde hun til sine forældre, for i stedet at feste i Jomfru Ane Gade i Aalborg eller sætte sig på en bænk på torvet i Løkken med en pose øl. Når hun sad der og drak, var hun aldrig ensom, for alkoholen dulmede følelserne, og der kom sjovt nok altid nogen over og tilbød deres selskab. Især unge fyre.

Hjemsøgt af fortidens mobning

– Når jeg drak og festede, var jeg væk fra min virkelighed. Så glemte jeg alt, siger Carina, som slet ikke er i tvivl om, at hendes liv kunne være endt helt galt, hvis ikke hun var begyndt at skrive med en syv år ældre fyr på nettet. 

Da de mødtes i virkeligheden, var kemien så god, at de siden aldrig har været fra hinanden. Og så god, at Carina hankede op i sig selv og gik i gang med en uddannelse i stedet for at sidde på en bænk med en pose øl.
Efterfølgende havde hun nogle gode år, hvor hun fik en uddannelse, blev gift, købte hus og tabte sig 45 kilo takket være en kostomlægning.
Men for otte år siden faldt hun i et dybt hul, hvor mobningen fra fortiden og alle de gamle øgenavne pludselig hjemsøgte Carina og tog kontrol over hendes hjerne.
På det tidspunkt havde hun taget alle sine tabte kilo på igen blandt andet på grund af en stofskiftesygdom. Samtidig skulle hun finde et job, men hver gang hun sendte en ansøgning, fik hun et afslag tilbage, og de mange afvisninger tog så hårdt på Carina, at hun tit fandt sig selv sidde grædende i brusebadet om morgenen.

– Jeg tænkte, at jeg ikke kunne få et job, fordi jeg var så kraftig. Når min mand var på arbejde, havde jeg så mange grimme tanker om mig selv. Det var utrolig træls, siger Carina, som var så langt nede, at hun fik tilbudt lykkepiller og psykologbehandling af lægen. 

Men hun afslog begge dele.

Læs også: Mobning førte til angst: Jeg følte mig værdiløs

"Plus size-model" 

I stedet satte hun sig en dag lidt modløs ved computeren og surfede på nettet. Nærmest ved et tilfælde kom hun forbi en modelside, hvor mennesker i alle størrelser, farver og former kunne lægge billeder ud i håb om at blive hyret til en opgave. Carina tænkte, at hun ikke havde noget at tabe, så hun lagde også et foto ud. Så skete der da lidt den dag.

Hun havde ikke i sin vildeste fantasi gjort sig forhåbninger om, at hendes billede ville føre til noget som helst. Men det gjorde det. 
Kort efter blev hun kontaktet af to professionelle fotografer, som gerne ville øve sig i at tage billeder af ”plus size-modeller” – altså kvinder af en lidt større støbning end de almindelige modeller.
Selv om Carina på det tidspunkt ikke havde meget tillid til sig selv og slet ikke til fremmede mennesker, valgte hun at overvinde sig selv. Derfor sagde hun ja til at mødes med den kvindelige fotograf en dag i Ikast.
I timevis gik de rundt i byen, hvor Carina poserede, og hvor fotografen knipsede løs. Engang imellem blev de dog afbrudt af et grineflip, som når Carina skulle stå i mudder til knæene på en lidt sumpet location.

– Vi havde virkelig en sjov dag, og jeg nød at være i centrum, siger Carina, som ikke blev mindre begejstret, da hun så resultatet.

Stolt af billederne

”Er det virkelig mig? Kan det passe?” tænkte hun stolt, da hun så fotografens billeder. Mens hun bladrede dem igennem, gik det langsomt op for hende, at man ikke behøver være en størrelse 36 for at være smuk. Selv er Carina en størrelse 52, og hun så vanvittig godt ud på billederne.
Det kunne andre fotografer også se, og i den kommende tid fik Carina så mange henvendelser, at hun ikke kunne sige ja til alle fotoopgaverne. Det viste sig nemlig, at Carina havde en særlig evne foran en linse: Hun kan slappe af og placere kroppen i de rigtige vinkler.
De fleste fotografer skulle bruge billeder af Carina i deres portfolio til at vise kunder. Andre brugte billeder af Carina til udstillinger. 

Selvtillid og venner

Senere fik Carina også lønnet arbejde, da hun lavede såkaldte stock photos til internationale billedbureauer, men det valgte hun hurtigt fra.

– Det var da helt vildt, at jeg kunne tjene penge på det. Men jeg syntes, det var for hårdt, når det blev professionelt. Der skulle simpelthen tages så mange billeder, så jeg valgte kun at være hobbymodel, siger Carina, som altså aldrig er gået efter pengene som model. Hun har til gengæld fået noget helt andet ud af det: Selvtillid. Og nye venskaber.

– Jeg har simpelthen mødt så mange søde og sjove mennesker. Og så har jeg fået et andet syn på mig selv.

Læs også: Julie kæmpede mod både kræft og mobning

Gør en forskel for andre

Faktisk er Carina begyndt at holde så meget af sig selv og sit eget ydre, at hun har fundet overskuddet til at hjælpe andre i sin egen størrelse. Hun vil nemlig ikke finde sig i, at kraftige piger skal føle sig mindre værd end de helt tynde. Derfor har hun oprettet sin egen Facebook-side ”Model Carina T”, hvor hun lægger sine modelbilleder ud, og hvor hun kommer med et klart budskab:

– Alle duer til noget, og vi behøver ikke lave om på os selv for at ligne de der perfekte modeller. Der er alt for mange, der bliver drevet ud i depressioner og angst i jagten på at passe ind i det gængse kropsideal. Jeg vil gerne vise, at man skal elske sig selv. At man er god nok, som man er, siger Carina, som sammen med en veninde også har startet Facebook-siden ”Kurvede&plussize modeller”, hvor kvinder med former viser billeder af sig selv. Og kommentarerne nedenunder er altid positive og opmuntrende.

Selv er Carina ikke i tvivl om, at de sider gør en forskel og øger selvtilliden hos medlemmerne.

– Jeg er så glad for at være med til at hjælpe kvinder, der har det svært. Jeg ramte selv bunden for otte år siden, og der er det ikke rart at være, som hun siger.

Carina: Jeg er helt okay

I dag sidder Carina ikke længere grædende i brusebadet og hader sig selv. Og hun går heller ikke og drømmer om, at en ny slankekur skal gøre hende til en tyndere og lykkeligere version af sig selv.

– De fleste dage har jeg det rigtig fint med min krop. Jeg synes måske ikke, jeg er lækker. Men jeg synes, jeg er helt okay, smiler hun.

Bag smilet ligger også et helt andet ønske. Hver gang Carina stiller op til foto eller interviews, håber hun, at hendes mobbere fra skolen ser med.

– Indirekte vil jeg gerne vise dem, at jeg har rejst mig, selv om de kørte mig ned. Mobningen vil selvfølgelig altid sidde i mig, men de skal ikke tro, de fik mig ned med nakken.

Se også: Andreas blev mobbet: Min søn døde af en overdosis