Cecilie fik sin mor igen

Som barn levede Cecilie med, at hendes mor hver aften faldt død-drukken om på sofaen. Men for fire år siden tog familiens liv en drejning. Bubber har mødt den unge kvinde, som altid har elsket sin mor, uanset hvor meget hun er blevet svigtet

Allerede siden anden klasse, var Cecilie Willaume-Jantzen fra Ishøj klar over, at hendes mor ikke var som andre.

- Jeg tror, der er noget galt med min mors hoved, som hun sagde til sin dansklærer, da han en dag tog hende med udenfor klassen, fordi hun havde siddet trist ved sit bord. Dengang anede hun ikke, hvad der præcist var galt. Hvorfor hendes mor lå og sov tungt på sofaen hver aften. Hun vidste bare, at sådan var det ikke hjemme hos kammeraterne, hvor mødrene puttede deres børn og var vågne hele aftenen.

Genkendte sig selv i brevkasse

Hvordan fandt du ud af, hvad der var galt med din mor?

- Da jeg var 11 år læste jeg en brevkasse i bladet, Vi Unge. Her var der en pige, som fortalte, at hendes mor var alkoholiker, og hun beskrev, hvordan det var at leve med hende. Jeg kan tydeligt huske, at jeg tænkte: Det her er jo mig.

Mor skjulte sit misbrug

I ti år havde Cecilies mor, Jette, et alkoholmisbrug, som hun gjorde alt for at skjule.

Selvom hun hver aften drak to liter hvidvin, så levede hun om dagen som pligtopfyldende kontordame, altid velklædt og med et sirligt hjem, hvor intet lå forkert. Hun gik også til forældremøder uden at snøvle eller slingre i rollen som den ansvarlige mor. Først når det var slut, og hun havde sagt pænt farvel til lærerene, åbnede hun for karton-vinen.

LÆS OGSÅ: Mor er alkoholiker

Gav mor små lussinger

Hvordan var det for et barn at have en mor, der bare lå bevidstløs af druk på sofaen hver aften?

- Jeg kan huske, at det var meget vigtigt for mig at få hende op i seng. Jeg tænkte, at hun skulle op til sit vækkeur, så hun kunne komme på arbejde næste dag. Tit måtte jeg give hende små lussinger for at få liv i hende.

Jeg græd aldrig

Var du ikke meget ked af det?

- Mens min mor var aktiv alkoholiker, græd jeg aldrig. Jeg kunne ikke. Ikke engang da min mormor døde. Jeg havde gemt mine følelser væk. Derfor var jeg ikke ked af det, når hun lå på sofaen. Jeg var mere i panik, fordi jeg tit var bange for, om hun var død.

LÆS OGSÅ: Peter Ingemann: Jeg ved medmisbruger længe

Mor ramte bunden

I dag er Cecilie 18 år og går i gymnasiet, og Jette er blevet en helt anden mor. Den 9. juli 2009 skete der nemlig noget, som ændrede alt. Jette ramte bunden. Fra da af, var der kun to veje. Enten at drikke sig ihjel eller gå i behandling. Jette valgte behandlingen.

Siden har hun ikke rørt en dråbe alkohol. Hun er blevet et andet menneske. Og en helt anden mor. Men fortiden skal hun altid leve med.

Mor har tilgivet sig selv

Jette, du har jo sviget Cecilie. Er det ikke svært ikke at føle skyld?

- Det har da været en forfærdelig byrde for Cecilie. Mit misbrug var jo vigtigere end min familie. Det er skræmmende at sige højt, men sådan var det. Jeg har da også grædt rigtig mange tårer. Men i dag har jeg valgt, at jeg ikke vil ødelægge mit liv ved at føle den skyld og skam, som jeg burde have. Det har Cecilie ikke godt af. Hun har godt af at få en rigtig mor. Jeg har valgt at sige: Nu er jeg Jette. Lad os lære hende at kende sammen.

Ikke sur på mor

Cecilie, er du ikke sur på din mor?

- Nej overhovedet ikke. Jeg har altid elsket hende, og på en måde er jeg glad for alt det, jeg har været igennem. Ellers havde jeg jo ikke været den, jeg er i dag.