Chok over feriefoto

Carina var en sund, glad og social gymnasieelev. Men da hun blev student, blev hun besat af sundhed. To år efter vejede hun 38 kilo og havde mistet livsgejsten og sine bedste veninder. Først da hun så billeder af sig selv fra en ferie, indså hun alvoren.

Foto: Michael bo Rasmussen/ Baghuset

Hun stod midt i forretningen i 20 minutter, mens ekspedienten blev ved med at tilbyde sin hjælp. Den lærerstuderende, Carina Maja Stagsted, havde få år tidligere forladt gymnasiet med et gennemsnit på 10,2. En rigtig superstudent. Flittig og med ben i næsen. Men lige dér var hun ikke i stand til at svare på et helt simpelt spørgsmål: Hvilken doughnut kunne du tænke dig?

Episoden fandt sted i august i en doughnutforretning i Berlin sidste år. Carinas sommertøj kunne ikke skjule, hvordan hver en hvirvel i rygsøjlen stak ud, og folk på gaden sendte hende forfærdede blikke.

Læs også: Anna vandt over kræften

Med en vægt på 38 kilo var hun tyndere end nogensinde. Hun var syg af anoreksi, en lidelse, hun havde været i behandling for et stykke tid. Men det var først på ferien til Berlin, at hun indså, hvor galt det var fat.
. - Det var første gang i land tid, jeg havde set billeder af mig selv, og jeg brød helt sammen: Jeg aner ikke, hvem den her pige er, sagde jeg til min kæreste. Så besluttede jeg mig for, at der måtte ske noget. Jeg lovede mig selv, at jeg ikke ville forlade byen uden at have spist en doughnut, husker hun.

Udvalget af doughnuts lammede hende. Til sidst endte det med, at kæresten, Rune, købte otte. Carina smagte en lille bid af dem alle. Det var første skridt på vejen. Men vejen var lang.

Utilfreds med spejlbilledet
Carina var en glad og sund pige på 57 kilo i gymnasiet. Hun var i et tæt trekløver med sine to bedste veninder, og sammen elskede de at feste, rejse og spise på gode restauranter. Efter gymnasiet startede Carina på jurastudiet, men da det ikke var hendes rigtige hylde, sprang hun fra og søgte ind på læreruddannelsen. Det var på det tidspunkt, at sundhed kom til at fylde mere og mere.

Hun var ikke utilfreds med sit spejlbillede. Men hun var pludselig bange for at tage på, så hun holdt kosten i kort snor og satte sin træning op. Det betød, at kiloene lige så stille begyndte at rasle af

- Da jeg startede på lærerstudiet, lukkede jeg mig inde i mig selv. Jeg meldte fra hver gang, der var fester, for jeg ville ikke deltage i fællesspisning. Jeg holdt mig også fra familiearrangementer, fordi jeg vidste, det inkluderede mad, siger Carina, som boede sammen med Rune.

- Vi skal nok komme igennem det, sagde han, da Carinas vægt var kommet så langt ned, at hendes læge henviste hende til Center for spiseforstyrrelser.


- Jeg tror ikke, Rune forstår min sygdom, men han har været der hele tiden. Jeg er så imponeret over den mand, han har vist sig at være, siger hun.

Chefen greb ind
Carina har flere gange fået en uvurderlig opbakning. Også fra kanter, som hun ikke regnede med. I mange år arbejdede hun i en restaurant efter skole, og sidste sommer tog chefen fat i hende.
- Det her er ikke en fyring, indledte han. - Men hvis du vil blive ved med at arbejde, skal du skifte til min læge, som kan få dig ordenligt undersøgt. Og så vil jeg gerne støtte dig med at finde en diætist og psykolog.


Læs også: Vickie Jo blev kaldt tyk


Chefens skub fik stor betydning. I dag går hun hos en diætist, som langsomt, men sikkert får Carina til at tage på i vægt.

Vil gerne tage på
- Jeg vil virkelig gerne tage på, for jeg kan jo se, at jeg var meget pænere før i tiden, hvor jeg havde former og fylde i ansigtet. Og så tænker jeg da også på, at jeg gerne vil have børn snart. Carina går stadig til psykolog, hvor hun blandt andet prøver at finde frem til det helt store spørgsmål: Hvorfor blev hun ramt af anoreksi.

- Jeg har ikke fundet svaret endnu. Det er jo noget, som ligger i mig, men man ændrer jo ikke sit indre fra den ene dag til den anden.

Læs også: Tina fik sin helt tilbage