Christina begynder på efterskole

13-årige Christina Lundsmann Pedersen er gennem en årrække blevet mobbet groft på Skovbakkeskolen i Odder. Nu begynder hun på efterskole.


Ude og Hjemme har i en række artikler belyst sagen om 13-årige Christina Lundsmann Pedersen, der gennem en årrække blev mobbet groft på Skovbakkeskolen i Odder ved Aarhus. En pigegruppe fra skolen havde bl.a. via SMS'er og sociale medier skrevet følgende til Christina:

"Dræb dig selv!"
"Wow, du er klam at se på. Dræb dig selv, svin."

Det fremgår af udskrifter fra hendes profiler.

LÆS OGSÅ: Hjerteløse mobbere til Christina: Dræb dig selv

Begynder på efterskole

Men nu ser det ud til, at det årelange mareridt endelig får en slutning for Christina. Allerede på mandag begynder hun i 8. klasse på Grejsdalens Efterskole i Vejle.

De mange læserhenvendelser, som Ude og Hjemme har modtaget efter artiklerne om Christina, har siden ført til en indsamling hos Caremaker.dk. I løbet af kort tid er der blevet indsamlet over 60.000 kroner, hvilket betyder, at Christina nu kan få hele to skoleår på efterskolen. I går, torsdag, var Christina på besøg på Grejsdalens Efterskole sammen med sin mor, og der blev taget rigtig godt imod hende.

LÆS OGSÅ: Nu går skoledirektøren ind i sagen

Farvel til klassen

- Christina kommer til at dele værelse med en pige fra 9. klasse, som også begyndte på skolen, da hun gik i 8. klasse. Det ser ud til at være det helt rigtige for Christina, fortæller Charlotte Pedersen.

Fredag var Christina på Skovbakkeskolen for at aflevere sin iPad, sine skolebøger og sige farvel til klassen.

- Hun var selvfølgelig nervøs for, hvordan de ville modtage det, for de forstår hende jo ikke. Men hun ville også gerne have det overstået, så hun kunne have en rolig weekend, siger Charlotte.

Allerede nu kan Charlotte mærke, hvordan Christina er blomstret op. Hun er lettet og har sommerfugle i maven. Der venter et nyt og spændende kapitel i hendes liv.

- Hun er SÅ glad og positiv. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set hende smile. Men det gør hun nu.

LÆS OGSÅ: Det skal nok gå Simon

Stærke værdier

Grejsdalens Efterskole er en kristen efterskole med nogle stærke værdier. Bl.a. i forhold til mobning. Allerede ved besøget torsdag følte Christina sig bedre modtaget og mere velkommen, end hun nogensinde har gjort i hele sit liv.

- Det bliver selvfølgelig lidt mærkeligt at skulle undvære hende nu. Vi ser hende først igen til weekenden om 14 dage. Men det er det bedste for Christina, og det er hende, vi tænker på lige nu, siger Charlotte.

Alle eleverne var kommet hen til Christina for at sige goddag til den nye elev:
"Det skal nok blive godt," sagde de samstemmigt.

Christina bemærkede også, at lærerne virkede søde og rare og interesserede.

- Hun er sindssygt glad. Vi begyndte simpelthen at stortude, da vi så, at indsamlingen nåede i mål, fortæller Charlotte, som foreløbig kan se en ende på flere år med mobning, frygt og selvmordstanker.

Populært lige nu i Ude og Hjemmes webshop

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.


En session koster
kun 500,-


Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!

Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-


Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.


Shorts'ne koster
kun 475,-