Dårlig søvn får din hud til at ældes hurtigere

I et nyt studie har forskere påvist, at huden viser flere tegn på aldring og skal bruge mere tid til at komme sig efter negative påvirkninger såsom UV-stråling, hvis man generelt kæmper med at sove godt om natten.


En ny undersøgelse fra forskningsenheden hos kosmetikfirmaet Estée Lauder antyder, at huden hos mennesker, som generelt kæmper med søvnen, har flere tegn på aldring og har brug for mere tid til at komme oven på igen efter påvirkninger fra for eksempel UV-stråling. Det skriver Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Grøntsager giver sexet hudfarve

Nu kommer det måske ikke som nogen bombe, at en serie rødøjede nætter ikke akkurat får kinderne til at gløde. Men hidtil har ingen taget det på sig at studere sagen ordentligt, skriver forskeren i en pressemeddelelse fra University Hospital Case Medical Center.

Derfor har Elma Baron og hendes kolleger nu undersøgt både søvnen og huden hos 60 kvinder i alderen fra 30 til 49 år. Halvdelen af dem havde søvnproblemer.

Efter at have kortlagt søvnmængde og -kvalitet og have foretaget flere slags undersøgelser af huden, konkluderede forskerne, at søvnen påvirker hudaldring.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Hvorfor skaller huden af?

Damerne, som sov dårligt, havde større tendens til aldringstegn som fine linjer, ujævn pigmentering, slaphed og reduceret elasticitet i huden. Der var imidlertid ingen forskel i solrelaterede aldringstegn, som dybe rynker og fregner.

Derimod så det ud til, at hudens evne til at reparere skader også led hos kvinderne, som havde et skrantende forhold til Ole Lukøje.

Det tog længere tid, før disse kvinder kom af med rødmen efter en solskoldning. Og efter afrivning af tape gik der ligeledes længere tid, før huden var helt som før.

LÆS OGSÅ PÅ VIDENSKAB.DK: Hjerneceller skabes fra hudceller

Disse resultater er ikke kun nyttig viden for forfængelige folk, mener forskerne.

Huden er en meget vigtig barriere mod mulige farer, som giftstoffer, mikrober og UV-stråling, og en sund hud er en væsentlig del af et fungerende immunsystem.

Og dermed har altså både søvnløse zombier og andre nattevågere fået endnu en bekymring, som kan holde dem oppe til ud på de små timer. Men foreløbig er det måske en god idé at tage resultaterne med et gran salt.

Ét studie af 60 personer er næppe nok til at sige, at konklusionerne er almengyldige, og det er slet ikke umuligt, at andre faktorer viser sig at spille en afgørende rolle både for søvnen og for huden.



LÆS ANDRE ARTIKLER PÅ VIDENSKAB.DK:

Mystisk "penis-dyr" ånder via huden

Stor opdagelse: Derfor får grønlændere sukkersyge

Afføring fra dyr er årsag til giftige agurker

Populært lige nu i Ude og Hjemmes webshop

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.

En session koster
kun 500,-


Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!

Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-


Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.

Shorts'ne koster
kun 475,-