Danmark på prærien: Darla synger for at dulme smerten

Hvis du har set DR-dokumentarerne ”Danmark på prærien” og ”Tilbage til prærien”, kender du beboerne i Elk Horn. Så ved du, hvem den unge mand Jordan Hansen er. Men du vidste ikke, at Jordans mor Darla Hansen overlevede en tragedie i sin barndom.

Jordan Hansen på 23 år blev kendt da DR viste dokumentarene om Elk Horn og dens beboere. Darla er hans mor.

Hør Darla synge om sin barndoms tragedie

Hele Darlas historie blev fortalt Ude og Hjemme nr. 19, 2014. Darla overlevede på mirakuløs vis. Hun fandt kærligheden, fik fire børn og job som sygeplejerske. I sin fritid synger hun. Darla har en fantastisk stemme. Hør selv. Her synger hun en sang, hun har skrevet til sin mor om sin ulykke.

Legede med tændstikker

Lige fyldt fire år stod Darla på tåer på en køkkenstol, hun havde trukket hen til køleskabet. Hun ville nå sin mors taske, som lå oven på køleskabet. Det var en klar og varm efterårsmorgen, og hendes far Roger var taget ud på marken for at høste majs.

Hun var alene hjemme. Som den yngste ud af seks børn, skulle hun ikke i skole. Hendes søskende var netop sprunget ud af døren, og der var helt stille i huset. Darla vidste, at hendes mor plejede at have tyggegummi i sin taske. Hun ville bare have et stykke, og mor ville ikke opdage det, for hun var gået ud for at fodre køerne. Hun fik fat i tasken, og tog den med sig ind i stuen. På sofaen gennemgik hun dens indhold.

-Der lå en lille skinnende pakke. Det var en æske tændstikker, som mor havde fået som reklame for en restaurant. Det var ikke en almindelig kedelig æske, som dem man købte nede hos købmanden i byen. Pakken var sort og guld, og hver en tændstik havde guldfarvet svovl med glimmer i.

Satte ild til natkjolen

Jeg vidste godt, at jeg ikke måtte tænde dem. Men jeg kunne ikke lade være. Jeg forestillede mig at de sikkert glimtede særligt smukt, når de brændte. Jeg tændte en, og da flammen nåede mine fingre forsøgte jeg at puste den ud, men det gjorde ondt. Pludselig var jeg omringet af en lys lue. Min flannel natkjole brændte, og jeg løb jeg ud på toilettet, men jeg kunne ikke nå vandhanen, så jeg ville løbe ud for at kalde på min mor på verandaen. Hun var på vej ind, da hun så mig stå i døren, fortæller 51-årige Darla Hansen fra Elk Horn i Iowa, USA.

Læs også: Elk Horns borgmester Stan var en bølle som ung. Nu er alle vilde med ham- også i Danmark.

Først troede Darlas mor Mardell, at Darla havde været i klæ-ud-kassen og havde iført sig en sort gymnastikdragt. Da hun kom nærmere, så hun til sin skræk, at Darla ikke havde noget på. Hendes nøgne hud var sort fra halsen og ned. Mardell forsøgte at skjule sin rædsel for sin datters skyld. Men hun turde ikke at samle sin pige op. Hun var bange for, at den brændte hud ville falde af, hvis hun rørte hende. Darla sagde ingenting. Hun var i chok.

Mor skjulte sin frygt

-Mor gav mig en stor sweatshirt ned over hovedet og fik mig ud i bilen. Far mødte vi på vejen. Vi kørte til Elk Horn til byens doktor, men han var der ikke. På vej til hospitalet genkendte vi hans bil, og han fulgte med os mod det lille hospital i Harland. Heldigvis husker jeg ikke smerten, kun min mors ansigtsudtryk. Hun var bange, fortæller Darla.

På hospitalet indså doktoren hurtigt, at Darlas forbrændinger var så slemme, at de ikke kunne behandle hende. De kørte hende derfor med udrykning til et større hospital i Omaha, USA.

 

Læs også: Danmark på prærien. To danske byer i USA opnår berømmelse i Danmark efter dokumentar

-Jeg husker, at jeg sagde til lægen: Min numse gør ondt. Det var den eneste del af min krop, som kun var 2.grads. forbrændt, fordi jeg havde siddet ned. Derfor havde jeg stadig følelser der, fortæller Darla.

Mere end 70% af Darlas krop var 3.grads forbrændt. Kun hendes ansigt og fodsåler var fri for brandsår. Lægerne forklarede forældrene, at deres datter ville dø, Der var ingen chance for, at hun kunne overleve.

-Mine brødre og søstre kom og besøgte mig på hospitalet for at sige farvel. Alle græd. Mor var sikker på, at det var sidste gang vi så hinanden, mine søskende og jeg. I to uger, troede alle, at jeg ville dø, fortæller Darla.

Lægerne havde forudset, at Darla ville dø indenfor et døgn. Hendes ansigt hævede voldsomt op i løbet af natten og dagen efter ulykken gled Darla ind og ud af bevidsthed. I fem dage vågede hendes forældre ved hendes side, mens Darla lå i koma.

Mors stemme vækkede mig

- Jeg vågnede af min mors stemme. Hun hviskede i mit øre, at jeg ikke måtte dø, for jeg var hendes bedste ven. Jeg åbnede øjnene og svarede hende, at i søndagsskolen sagde de, at Jesus var vores bedste ven. Fra da af turde mine forældre tro på, at jeg havde en chance, fortæller Darla.

Læs også: Se det skræmmende sociale eksperiment: ingen vil hjælpe lille pige

Darla fik stærk morfin to gange om dagen, når lægerne skulle fjerne hendes døde hud. De skar den af med skalpeller og sakse. I stedet placerede de hud fra grise og lig på Darlas hudløse krop. For at undgå at røre huden blev Darla hængt op i sine hænder og fødder i 14 dage af gangen.

Hvis nogen rørte hendes hud, risikerede hun at få alvorlige infektioner. Det var den rene tortur, og Darlas mor kom sig aldrig over den behandling, som hendes datter skulle igennem.

 

Populært lige nu i Ude og Hjemmes webshop

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.


En session koster
kun 500,-

 

 

 


Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!
 

Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-

 

 

 


Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.


Shorts'ne koster
kun 475,-