Den dag gik mit liv itu

Efter to år med tæsk som livsledsager fik Anja nok. Hun forsøgte at true sin plageånd ud af lejligheden med en kniv. Dén solskønne eftermiddag i august blev Anja morder.

Foto: Gregers Overvad

- Den 31. august 2008. Den dag gik mit liv i stykker for altid. Anja Majbritt Jensen, 50 år, forsøger at holde et neutralt ansigtsudtryk. Smilet er væk. Facaden krakelerer hurtigt, og øjnene bliver røde.

Voldsomt alkoholmisbrug
- Jeg gik jo ikke bare hen og slog en mand ihjel. Gert var min ven, han boede til leje hos mig. Jeg vidste, han drak for meget, og at han havde tæsket sin ekskone, men jeg troede ikke, han ville røre mig, når vi ikke var kærester, siger hun.

Anja og Gert havde kendt hinanden i 10-12 år.
- For første gang i mit liv havde jeg styr på det hele. Jeg havde en søn og et barnebarn. Egen lejlighed og bil, fortæller hun.

Læs også: Jeg tog kvælertag, så hun tissede i bukserne af skræk

Han tæskede mig
Anja er uddannet frisør, men arbejdede i 2008 på De Forenede Dampvaskerier i St. Heddinge.
Hun havde en stram økonomi, så hun var enten nødt til at flytte fra lejligheden i Klippinge på Stevns eller få en lejer. Så flyttede Gert Schønberg, 57 år, ind.

- Det begyndte, et halvt år efter han flyttede ind. Han tæskede mig, når han var fuld. Jeg overnattede tit hos mine forældre eller i min bil på parkeringspladser rundt omkring, siger hun og husker tilbage på den skæbnesvangre eftermiddag.

Detaljerne kommer langsomt tilbage. Hun gemmer ansigtet i hænderne og lader tårerne få frit løb.
- Herinde har jeg tid nok til at huske det hele. Jo længere tid der går, des mere husker jeg, siger hun.

Skæbnesvanger eftermiddag
Det begyndte om formiddagen. Gert havde været til gadefest aftenen før og drak videre, da han stod op.
Midt på eftermiddagen blev Anja sur, fordi han ikke ville hjælpe til derhjemme.

Græsset skulle slås, og hun havde selv svært ved at gøre det, fordi hun lige havde fået gips af sin højre arm.
Gert havde smækket døren i bilen, hendes arm kom i klemme og brækkede. Denne eftermiddag gik det igen galt mellem dem.

Truede med at slå Anja ihjel
- Det startede som et skænderi, så hev han fat i mig, og jeg fik mit livs største røvfuld. Han tævede løs på mig og truede med at slå mig ihjel. Jeg løb ud i køkkenet og tog kniven oven på pizzabakken fra aftenen før. Han fik fat i mig, og jeg bad ham om at forlade min lejlighed, fortæller Anja.

Hun ville skræmme ham, men Gert blev ikke skræmt.
- Han grinede nærmest hånligt af mig og sagde, at han ville skide på, at jeg havde en kniv.

Jeg ville jo bare true ham ud af min lejlighed. Jeg vidste jo slet ikke, hvad der ville ske. Jeg vidste ikke, han ville dø, siger hun.
- Vi røg ned ad trappen. Jeg råbte: "Pas på, når jeg har kniven i hånden". Og der fik jeg ram på ham.

Dybt ulykkelig
Først var jeg ikke klar over det, men jeg så, han blødte ud af munden, og han sagde, han havde det dårligt, fortæller hun.
Anja smed kniven i køkkenet og løb ind til naboen og ringede 112.

- Jeg var dybt ulykkelig. Jeg for skrigende rundt derude. Da jeg fik at vide, at Gert var død i ambulancen, gik min verden i stå, siger hun.
På et splitsekund forandrede alt sig. Siden den aften i august har hun siddet i en lille celle i arresten i Roskilde.

12 års fængsel
- Jeg er godt klar over, at jeg begik en fejl den dag. Jeg skulle ikke have hentet den kniv. Det er jo frygteligt. Jeg er morder i dag. Men jeg havde altså 83 skrammer på kroppen, da jeg kom herind. Han slog mig med en jernstang og smadrede en flaske i hovedet på mig, siger Anja.

Hendes første dag i arresten står stadig som en tåge.
- Jeg var ked af det og forvirret. Jeg var dybt, dybt rystet over det, der var sket. Og nu siger de, at jeg er kommet med forskellige forklaringer. Det var ikke min version, der kom frem i retten, så her er min version, siger hun.

Anjas version kom ikke frem i retten
- Jeg skal ikke pynte på min historie, men der er en stor forskel på vold med døden til følge og overlagt drab, siger hun. Forskellen er mindst fire år i fængsel.
Fire år mere, hvor Anja ikke får lov til at være en del at sit tre-årige barnebarns liv.

- Min familie har været dejlige til at støtte mig. Både mine forældre, min søn og gode arbejdskollegaer besøger mig, men mit liv, hele min verden er gået i stå, og en dag skal jeg forklare mit barnebarn om alt det her, siger hun og bliver fjern i blikket.

Hun er fast besluttet på, at når hun engang kommer ud i friheden igen, skal hun aldrig mere have noget med fængselsvæsnet at gøre.
- Jeg skal ud og gemme mig lidt og blive gammel på en god måde, siger Anja.