Onsdag d. 15. oktober 2014 - af Videnskab.dk, Foto: All Over Press
Derfor hikker vi
Den kommer altid på et ubelejligt tidspunkt. Og så er den svær at komme af med igen. Vores hikke – men hvor kommer den hikke egentlig fra?

Mest læste artikler på udeoghjemme.dk
![]() |
Hund ventede et år på død ejer |
![]() |
Lille Torben forsvandt i skoven |
![]() |
Berømt restaurant afslører: Derfor venter du længere på maden |
Der er mange gode råd mod hikke: Stå på hovedet, hold vejret eller måske skal man tilbydes et kys, hvis man kan hikke én gang mere. Men hvorfor hikker vi egentlig? Ifølge Videnskab.dk er hikke beregnet til at hjælpe os, når maden sidder på tværs i spiserøret.
Noget sidder på tværs
- Du hikker eksempelvis, når du forsøger at synke noget mad, som ikke er kommet hele vejen i mavesækken. Der sidder nogle følelegemer i spiserøret og i mavesækken, der registrerer, at der sidder noget på tværs, og de sætter hikke-mekanismen i gang, forklarer Jens Rekling, der er lektor ved Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet.
Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor gaber vi?
Maden bliver skubbet løs
Jens Rekling kan fortælle, at der er en god grund til, at vi mennesker hikker.
Et hik er en hurtig indånding af luft. Samtidig med indåndingen lukker stemmelæberne hurtigt, og det skaber den velkendte lyd 'hik'. Men hikket har en funktion.
-Den hurtige indånding skaber et negativt tryk under maden, der sidder på tværs. På den måde bliver maden skubbet løs, og ender i mavesækken, hvor den hører hjemme, siger Jens Rekling.
Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?
Alkohol virker irriterende
-Man kan også få hikke, hvis følelegemerne bliver irriteret af krydret mad, sodavand, hvor der jo er kuldioxid i eller af meget luft, siger Jens Rekling, der også forklarer, at alkohol kan have en betydning for hikke.
-Alkohol virker lokalirriterende på følelegemerne i spiserøret og mavesækken, og derfor reagerer følelegemerne, uden der egentlig er noget mad, der sidder fast, siger han.
Andre artikler på Videnskab.dk
Danmark har fået en ny vikingeborg ved Køge
Svenskerne stod bag glemt massakre på danskerne