Onsdag d. 22. oktober 2014 - af Videnskab.dk, Foto: All Over Press
Derfor kysser vi
Normalt er det ulækkert, hvis man får en anden persons spyt ind i munden, men når det kommer til kys, så kan vi ikke få nok. Hvad er meningen med kysse-galskaben?

Mest læste artikler på udeoghjemme.dk
![]() |
Hund ventede et år på død ejer |
![]() |
Lille Torben forsvandt i skoven |
![]() |
Berømt restaurant afslører: Derfor venter du længere på maden |
Vi kysser over alt i verden og med mange forskellige formål. Det er noget, vi har gjort i mange, mange, mange år. På trods af vores lange kysse-historie er det stadig et relativt uudforsket fænomen, som har undret forskere i mange år, skriver Videnskab.dk.
Chimpanser laver trutmund
Dronningens hånd kysses let for at udvise underkastelse og respekt, mens tungekysset er et udtryk for hed, romantisk kærlighed.
Vi er da heller ikke de eneste pattedyr, som er vilde med at gnide vores læber mod hinanden. Vores nærtbeslægtede abe-ven, chimpansen, laver trutmund, når den vil i kærlig kontakt med andre.
Snuser til vores partner
Rafael Wlodarski er kysseforsker og postdoc på Oxford University. Han har lavet flere forsøg, hvor han undersøger kyssets betydning, blandt andet for vores valg af partner.
- Kysseriet spiller en vigtig rolle i både den første vurdering af en partner og i at vedligeholde forholdet, fortæller han til Videnskab.dk.
Læs også på Videnskab.dk: Kys kæresten foran fremmede og få sunde børn
-Det at kysse er en undskyldning for at komme tæt på hinanden, så vi kan snuse til vores partner. På den måde kan vi teste vores potentielle partners feromoner, fortæller Rafael Wlodarski og forklarer, at vi tester feromonerne for at finde ud af om personen er sund og rask, samt om det er et godt genetisk match. Dette er ikke en bevidst proces, men noget der foregår i det ubevidste.
Usynlige duftsignaler
Feromoner er en fælles-betegnelse for duftsignaler, som mange dyrearter bruger til at kommunikere med individer af samme art.
Eksistensen af menneskelige feromoner er et meget omdiskuteret emne blandt forskere. Rafael Wlodarski hører til den gruppe af forskere, som mener, at mennesker kommunikerer på et ubevidst plan gennem disse usynlige duftsignaler.
Læs også på Videnskab.dk: Sådan opstod kysset
Men kys er ikke kun lækre. Det er nemlig ikke helt risikofrit at komme så tæt på et andet menneske, som vi gør, når vi kysser, påpeger Rafael Wlodarski.
Ikke nok med, at vi er fysisk sårbare i kyssesituationen, der er også fare for at blive smittet med en sygdom - og derfor er kysset rigtig interessant i et evolutionært perspektiv.
Genetisk match
Der må nemlig være en rigtig god grund til at udsætte sig selv for den potentielle fare, et kys udgør, og ifølge Rafael Wlodarski ligger den formentlig i den evolutionære fordel i, at vi kan bruge kys til at vurdere, om en potentiel partner er et godt genetisk match til os.
Læs også på Videnskab.dk: Så vigtig er næsen for et ansigt
Derfor er det ikke ligegyldigt, om de første kys føles godt. Hvor meget vi nyder det, kan nemlig være et hint om, hvorvidt din kysse-partners gener passer godt sammen med dine.
Det handler ikke om tunge- eller læbeteknik, men hvad kysset kommunikerer til den ubevidste del af hjernen.
Rafael Wlodarski og hans forskningshold opstillede tre hypotetiske forklaringer på, hvorfor vi kysser, hvorefter de testede disse forklaringer på forsøgspersoner:
- For at opnå seksuel ophidselse
- For at vurdere hinanden
- For at knytte bånd med vores partner
Holder kærligheden vedlige
For at undersøge de tre forklaringer spurgte forskerne 724 forsøgspersoner, hvornår i en relation det romantiske kys var mest vigtigt.
På baggrund af deres analyse af det store datasæt mener forskerne at kunne konkludere, at kysset primært er et screeningsværktøj i søgningen efter passende gener til et levedygtigt afkom. I et forhold har kysset til gengæld primært det formål at vedligeholde kærligheden mellem de to parter i forholdet.
Rafael Wlodarski forklarer, at selv om alle tre udsagn kan være sande på samme tid, så vil der typisk være en eller to dominerende årsager i et evolutionært perspektiv.
Læs også på Videnskab.dk: Forelskelse påvirker lugtesansen
Forskernes forsøg viste også, at den seksuelle ophidselse tilsyneladende er en sekundær grund til at kysse for begge køn. Dog vurderer kvinder kysset som mere vigtigt end mænd. Denne forskel mellem mænd og kvinder gælder særligt i det første læbe-møde.
Kysseriet skal føles godt
Derudover viste studiet, at mennesker, som er på udkig efter et langtidsforhold, ændrer deres opfattelse af en potentiel partner efter det første kys.
Hvis kysseriet ikke føles godt - så er der nok ikke mere at komme efter.
Læs også på Videnskab.dk: Kærligheden er blevet romantisk
Ifølge Rafael Wlodarski er der forskel på, hvad kvinder og mænd ubevidst tiltrækkes af ved det andet køn. Kvinder skal trække det tunge læs, når det kommer til reproduktion, og derfor er de generelt mere kræsne og tænder mest på mænd, som signalerer gode gener og gode forældreevner, forklarer han.
- De fysiske omkostninger ved sex er større for kvinder, siger Rafael Wlodarski.
Selektive kvinder
- Kvinder er med god grund mere selektive fra biologiens side, når de skal vælge en mand at parre sig med. Kvinden er mere interesseret i gode gener, som er forenelige med deres egne, mens en mand kan minimere sin investering ved at smutte efter et engangsknald. Det er ikke muligt for kvinder, da de både skal bære barnet, amme osv., uddyber han.
For eksempel er en balanceret ansigtetssymmetri et tegn på gode gener. Mænd er mere åbne over for et bredere spektrum af kvinder, men dog foretrækker de kvinder, som signalerer frugtbarhed, for eksempel i form af brede hofter og en small talje.
På samme måde taler kysset til den ubevidste del af hjernen. Vi nyder simpelthen mere at kysse med en potentiel partner, hvis vi genetisk set passer godt sammen, fortæller Rafael Wlodarski.
Andre artikler på Videnskab.dk
Når dyr lever i fast parforhold
Nordisk mad skal give sundere børn
Sociale medier gør os klar til katastrofen