Døde efter to timer

Der var intet at se eller høre på lille Ellen, da hendes mor lagde hende til at sove sin formiddagslur. To timer senere var hun død. Vuggedød sagde lægerne først, men obduktionsrapporten sagde noget andet.

Foto: Morten Niemeyer

Den skæbnesvangre dag i marts havde Rikke og Morten de to mindste børn hjemme. Albert på halvandet var for syg til at komme i vuggestue. Han havde høj feber, mens lille Ellen, hele familiens prinsesse, endelig var rask. Også hun havde været forkølet, men den formiddag havde hun som så ofte før ligget på sit aktivitetstæppe og klukleet ad sin storebror Albert, som trykkede hende på næsen. Derfor var det ikke Ellen, forældreparret var bekymrede for.

Da Rikke lagde Ellen til at sove på sit værelse på 1. sal, mærkede hun intet usædvanligt på sin lille pige. Alt åndede fred i det hyggelige nedlagte landbrug nær Struer, lige indtil Albert, som lå i barnevognen og sov formiddagslur i haven, vågnede med et hysterisk skrigeri.

Der var noget galt
- Han var helt ude af den, og vi kunne ikke komme i kontakt med ham, da vi forsøgte at trøste ham. Måske kunne han mærke, at noget forfærdeligt netop var sket, forklarer 29-årige Rikke Ørskov Grubbe, der læser til lærer.

Langsomt kom Albert tilbage til dem, og derefter gik Rikke op for at vække Ellen.

- Jeg kunne med det samme se, at der var noget galt. Dynen lå over hendes hoved, og hendes små arme var alt for blege. Jeg greb hende og forsøgte at få liv i hende, mens jeg skreg: Vågn op! Ellen, Kom nu, kom nu lille skat. Vågn nu op!

Rikke kaldte på sin mand, 38-årige Morten Grubbe, som kom løbende med Albert på armen. Han ringede 112, mens Rikke fortsatte med at forsøge at få liv i Ellens lille krop med hjertemassage og kunstigt åndedræt. Det føltes som en uendelighed, før akutbilen ankom.

- Jeg var i chok, så jeg kunne ikke rigtig forstå, hvad der skete, men jeg kunne se på deres ansigtsudtryk, at der ikke var noget at gøre. Ellen var død. Det var ikke til at fatte.

Læs også: I parterapi hos præsten

Dræbt af bakterier
Først blev Ellens død betegnet som vuggedøden, men Rikke og Morten bad om at få hende obduceret, og da resultatet kom, rystede det dem. Ellen var død af en uhyggelig cocktail af to bakterier i lungerne. På en eller anden måde havde de to bakterier udviklet sig eksplosionsagtigt, og Ellen havde højst sandsynligt ikke lidt, da hun relativt hurtigt var gået i koma.

- Vi havde aldrig hørt om den slags før, og det var umuligt at forstå, at en sygdom kan udvikle sig dødeligt på under to timer. Da Rikke lagde hende, havde Ellen hverken feber, var snottet eller pylret, fortæller Morten, der er ingeniør.

Efter Ellens død har forældrene været ekstra opmærksomme over for sønnerne, der har reageret forskelligt.

- Især Albert og Ellen var tæt knyttede, men han var for lille til at forstå, hvad der var sket. Da han så sin søster på hospitalet, spurgte han flere gange: sover?

Men for bare nogle uger siden, var det som om, han endelig forstod. Pludselig sagde han ud i det blå: Mor! Baby er væk? Det var ikke til at bære, fortæller Rikke.

Læs også: Snusede sig til formue

Følte skyld
Storebror Victor har reageret med vrede. Efter tragedien kan han ikke styre sit temperament, og Rikke og Morten er blevet rådet til at lade ham rase ud. Så står deres lille dreng med sine alt for store følelser i haven og river små træer op og smadrede ting, og bagefter har han det bedre.

- Folk tackler sorg forskelligt, og det var nær ved at rive os i stykker som familie, for Morten og jeg kunne ikke forstå hinandens sorg. Mens jeg havde brug for at tale om Ellen hele tiden, var Morten mere indadvendt og fattet. Han kunne ikke tåle, at jeg sagde ting som: Jeg vil ned og ligge sammen med Ellen. Hun skal ikke ligge der alene, eller: Du må stjæle en ny baby til mig, for mine arme er så tomme. Han troede, at jeg var ved at miste min forstand, fortæller Rikke.

En psykolog har hjulpet hende med at bearbejde chokket over Ellens død.

- Jeg tænker på hende hver dag, men jeg er holdt op med at bebrejde mig selv, at jeg ikke så til hende først. At jeg kun var urolig for Albert, siger Rikke. Det trøster dem en smule, at selv om de den dag var kørt til lægen med deres datter, havde det alligevel været for sent. Ingen kunne stille noget op imod bakteriernes hærgen i Ellens små lunger. Forældrene har nu valgt at samle sig om deres to drenge.

- Børnene har altid betydet meget for os, men nu betyder de alt.