Drømmen tæt på at gå i opfyldelse

Jesper, der blev kendt som 'Drengen i den gamle krop' får endelig sit progeria-træf til Danmark.


Jesper Sørensens store ønske om at arrangere et træf i Nordjylland for sine venner med progeria, ser nu ud til at være gået i opfyldelse. Han er den eneste i Danmark, som lider af den uhyre sjældne sygdom, der gør, at kroppen ældes 7-10 gange hurtigere end normalt. Samtidig er han elsket af hele landet for sin smittende livsglæde.

LÆS OGSÅ: Langt fra målet endnu

Drengen i den gamle krop

- Målet er at samle 100.000 kroner sammen via caremaker.dk. Pt. har vi samlet 29.000 sammen, så der er et godt stykke til målet endnu, sagde Jespers mor, Jette Sørensen, til Ude og Hjemme i februar.

Den i dag 16-årige Jesper Sørensen blev i 2008 landskendt som 'Drengen i den gamle krop' i en TV2-dokumentar. Det har længe været hans store ønske at samle sine venner fra hele verden med progeria til et træf gennem Progeria Family Circle. Problemet har hidtil været økonomien.

LÆS OGSÅ: Jespers store ønske gik i opfyldelse

Meget overvældede

- Vi har fået indsamlet 360.000 kroner pt., og målet var 300.000, så det er meget overvældende, fortæller 36-årige Line Yde Astorp, der frivilligt står bag indsamlingen.

Træffet vil finde sted den 7.-12. august. Siden februar er pengene samlet ind via caremaker.dk, hvor helt almindelige mennesker har doneret beløb på mellem 40 kroner og 50.000 kroner.

- Vi er utrolig glade for det. Nu lykkedes det, så vi kan få afholdt træffet. Jesper er meget glad, og han glæder sig til at se alle sine venner, siger Jette Sørensen til MetroXpress.

LÆS OGSÅ: TV med Bubber - Jesper slår alt

Sjældent ældre end 16 år

I løbet af træffet skal børnene bl.a. i Fårup Sommerland, som er et af Jespers yndlingssteder. Desuden kommer en fransk læge og specialist i progeria og fortæller om forskningen på området.

I april medvirkede Jesper i et interview med Ude og Hjemme og Bubber. Her sagde Bubber efterfølgende:

- Jeg har været privilegeret at møde mange fantastiske, utrolige, specielle, intelligente, morsomme og positive mennesker. Men Jesper, han slår dem alle.

Børn med progeria bliver sjældent ældre end 13-16 år.

Du kan læse artiklerne om Jesper og se et kort videoklip fra interviewet på udeoghjemme.dk.

Populært lige nu i Ude og Hjemmes webshop

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.


En session koster
kun 500,-


Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!

Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-


Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.


Shorts'ne koster
kun 475,-