Enke og mor til tre små børn

Marianne verden brød sammen, da hendes mand døde ved en trafikulykke. Hun var gravid med parrets tredje barn. Marianne besluttede at opkalde sønnen Jan Remi opkaldt efter sin far.

Marianne med sine tre børn


Når 29-årige Marianne Moen løfter sin seks måneder gamle søn, Jan Remi, op og giver ham et knus, bliver hun mindet om den ufattelige tragedie, der har ramt hende. Jan Remi ligner nemlig sin far på en prik. Men faderen døde inden han fik sin søn at se.

Da Marianne var to måneder henne i sin graviditet med Jan Remi, mistede hun sin mand, Jan Inge Johansen, 29, ved en voldsom trafikulykke. Siden tragedien har den hårdt ramte mor til tre små blebørn kæmpet en sorgfuld kamp for at finde en mening med tilværelsen.

Børnene holder Marianne oppe

Læs også: Model erklæret hjernedød efter trafikulykke

Marianne er stærk for sin børns skyld. De holder hende oppe, når mørket sænker sig over hendes sind. Sorgen og savnet efter Jan Inge ligger som en mørk skygge over alt, hvad hun foretager sig. Han dukker op i bevidstheden hver gang, Marianne ser på sin lille søn.

- Det sidste Jan Inge gjorde, inden han satte sig i bilen for at køre på arbejde, var at lægge hovedet ind til min mave, og hviskede et par ord til vores ufødte barn. Kort efter var Jan død, og mit liv et kaos. Da jeg fik at vide, at jeg ventede en dreng, skulle han selvfølgelig opkaldes efter sin far, fortæller Marianne Moen til Ude og Hjemme.

Drømte om mange børn

Læs også: Snød døden og fandt kærligheden

Marianne og Jan Inge mødtes for tre år siden, og forlovede sig i 2012. De elskede begge børn, og samme år fik de tvillingerne Mia og Kaia. Alt gik stærkt for det unge par fra Elverum nord for Oslo. De drømte at få mange børn, og i sommeren 2013 var lykken igen med dem. Marianne blev gravid, og Jan Inge ønskede sig inderligt en søn. De planlagde fremtiden, og kikkede efter et hus i stedet for lejligheden. Den ville blive for trang med to voksne og tre små børn. Nu er Marianne alene med Mia, Kaia og Jan Remi, og skal selv i gang med at kikke efter noget større.

Brutal og nådesløs skæbne

Læs også: Kræftsyg føder sit barn

Lørdag den 29. marts i år kom Jan Remi til verden på fødegangen i Elverum. Men der manglede én, nemlig det nyfødte barns far, Jan Inge. Han ligger på kirkegården, og i stedet blev Marianne i barselssengen støtte af en veninde, sin mor og sin svigermor. Jan Inge var med, da hans tvillinger blev født, og han ville have elsket at tage imod sin søn. Men en brutal og nådesløs skæbne ville det anderledes.

Torsdag den 5. september skulle Jan Inge på arbejde i nabobyen Hamar. Han ejede et murerfirma, og skulle køre tidligt om morgenen. De dengang 10 måneder gamle tvillinger var hos Jan Inges mor, fordi Marianne skulle gøre rent i hjemmet. Kort efter at Jan Inge var kørt, ringede Mariannes svigermor og sagde, at hun i radioen havde hørt om en alvorlig ulykke på den vej, som Jan Inge skulle køre på. På internettet fandt Marianne et foto af ulykken, og kunne genkende hans varevogn. Jan Inge var dræbt på stedet.

- Da jeg kom hjem til min svigermor og så mine børn, brød verden sammen omkring mig. Manden, som jeg elskede, tvillingernes far, og faderen til barnet i min mave, var revet bort. Kort før var livet trygt og godt. Pludselig var det ingen af delene. Alt var kaos, siger Marianne.

- Jan Inge og jeg var forlovet, og jeg kunne intet overskue. Jeg skulle have styr på hans firma, på campingvognen, på økonomien, på et andet sted at bo, og på meget andet praktisk. Jeg var gravid, og måtte også af hensyn til barnet tage vare på mig selv.

Kommer ikke videre

Læs også: Brudepige gik i fødsel

- Nu er du enke og alene med tre blebørn. Hvordan klarer du tilværelsen, Marianne.

- Det gør jeg heller ikke. Jeg synes ikke, at jeg er kommet videre, siden Jan Inge døde. Der har været alt for meget at se til. Men heldigvis har jeg gode venner og familie tæt på. Jeg går tit på kirkegården med børnene. På Jans grav lægger vi blomster og tænder lys, mens jeg fortæller pigerne om deres far. De spørger tit efter ham, fordi de ikke har en far, ligesom de andre børn i børnehaven. Men de er endnu for små til at forstå, at far er borte for evig.

Overalt i hjemmet i Elverum hænger billeder af Jan Inge Johansen. Han vil aldrig blive glemt, og Marianne har stadig mange praktiske ting at ordne. Hun kan ikke overskue sin økonomiske situation, og kommunen i Elverum har ikke været til megen hjælp. Hun er blevet nægtet støtte med henvisning til, at "hun hverken er psykisk eller fysisk syg". I stedet har humanitære organisationer og private i Norge hjulpet Marianne til en lidt lettere hverdag. Blandt andet har hun fået en ny bil stillet til rådighed i et år.

Ligner sin far mere og mere

Læs også: Husker ikke sin datters fødsel


Jan Remi er seks måneder, og han ligner sin far mere og mere. Det er både godt og ondt, mener Marianne Moen. Godt, fordi drengens far var et fantastisk menneske. Men det gør også ondt, fordi den lille dreng hele tiden får Marianne til at tænke på den mand, fik hun lov at have i så kort tid. Hun har aldrig mulighed for at tænke på andet end tragedien.

- Havde jeg ikke haft børnene, var jeg helt sikkert bukket under. Men jeg må og skal være stærk for deres skyld. Jeg skal tvinge mig selv til ikke at tænke på, at jeg er 29 år, enke og alenemor til tre små blebørn. Det er for megen sorg til et menneske, siger Marianne Moen.

Brækkede benet i brusebad

Inden Marianne mistede sin mand og blev enke, arbejdede hun som kok. Det job kan hun ikke vende tilbage til med tre babyer. For kort tid siden brækkede hun benet i brusebadet, og humper nu rundt på krykker. Det er som om ulykkerne ingen ende har for Marianne.

Populært lige nu i Ude og Hjemmes webshop

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.


En session koster
kun 500,-


Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!

Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-


Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.


Shorts'ne koster
kun 475,-