Fandt først sin far efter 46 år

Siden Henriette Poulsen var en stor pige har hun vidst, at hendes mors mand ikke var hendes far. Men af hensyn til sin mor turde Henriette ikke opsøge sine biologiske rødder.

Far og datter sammen efter 46 år


Kærligheden lyser ud af øjnene på far og datter, da de giver hinanden et stort knus og et smækkys. De holder hinanden i hånden, mens de med tårer i øjnene fortæller om næsten 46 års længsel og savn. Endelig har de fundet sammen, og hvert dyrebart øjeblik bliver nydt i fulde drag. Meget skal indhentes, og mange følelser bearbejdes. Men de to, far og datter, er et rørende bevis på, at intet er for sent. Belønningen venter på den, der bærer tålmodighed og hjemløs kærlighed i sit hjerte.

Billeder under sofabordet

Læs også: Genforenet med sin kærlighed

"Se, Henriette, jeg har billederne af dig liggende på en hylde under sofabordet. Jeg ser på dem mange gange hver dag og glæder mig over, at vi endelig fandt hinanden", siger 78-årige Ib Kejser til sin elskede datter af kød og blod, Henriette Poulsen.

Lørdag den 12. oktober 1968 kom en lille pige til verden ved en hjemmefødsel på Åkrogen 2 B i Grenå på Djursland. Hendes mor var en 24-årig enlig kvinde, og faderen en 32-årig gift mand. Den nybagte mor kendte sin skæbne og vidste, at hendes lille pige ville komme til at vokse op uden sin biologiske far. Derfor forsøgte moderen i årevis med større eller mindre held at skjule, hvem der var datterens biologiske far.

Mødte første gang i sin fars hjem

Læs også: Jeg var verdens værste mor

Der skulle derfor gå næsten 46 år, inden far og datter endelig kunne give hinanden det første knus, og erklære hinanden deres ubetingede kærlighed. Faderen var Ib Kejser, datteren Henriette Poulsen, og for kort tid siden mødtes de for første gang i hans hjem i Ebeltoft. Der var intet nag, ingen bitterhed og ingen bebrejdelser. Årtiers længsel efter hinanden blev på få øjeblikke afløst af usigelig glæde og taknemmelighed over, at en besværlig og pinefuld rejse gennem livet var slut. Nu slipper de aldrig hinanden. Far og datter er enige om, at de sammen vil glædes over alt det, der venter i fremtiden, og ikke ærgre sig over de oplevelser, de er gået glip af.

- Min historie om, hvordan jeg fandt min far og tog kontakt til ham, har en morale. Hvis man et ønske om, at finde sin biologiske far eller mor, skal man gøre det. Man skal ikke tøve ét øjeblik, siger Henriette Poulsen, der er receptionist hos Lou Advokatfirma i Randers.

- Forældrene skal være ærlige omkring et så alvorligt emne. Jeg mener, at børnene skal have besked inden skolestart, og der er ingen grund til at vente. Det helt rigtige tidspunkt vil alligevel aldrig komme.

Fantastisk oplevelse at finde far

Læs også: Tvinges væk fra sin far

Henriette véd, hvad hun taler om. For hende har det være en fantastisk oplevelse at finde den far, som hun i årevis vidste eksisterede, men som hun af hensyn til sin mor ikke ville opsøge. I dag fortryder hun, at hun ikke tog kontakt til faderen for mange år siden. Men Henriette vil ikke bruge sit liv på at være bitter eller bære nag. Hun vil glæde sig over, at hun langt om længe sidder ved sin fars side, og hører ham fortælle om et langt liv.

Da Henriette var halvandet år, flyttede hendes mor sammen med en mand med navnet Ib Jørgensen. Den lille pige fik i mange år at vide, at han var Henriettes far. De to havde et kærligt og fint forhold til hinanden. Men allerede i en tidlig alder fik hun en fornemmelse af, at hun havde en anden far. Det var som om alle andre end Henriette vidste, at hendes biologiske far ikke var den far, hun voksede op sammen med. Som lille pige fortalte Henriettes veninder hende, at "hendes far ikke var hendes rigtige far". Det nagede den lille pige, men hendes mor ville ikke snakke om det.

Mor sagde det var en fejl

Læs også: Mor til to dræbt i vanvidsulykke

- Som voksen voksede mit behov for at finde og møde min biologiske far, men hensynet til min mor bremsede mig. I dag fortryder jeg, at jeg ikke fulgte mit hjerte. Da jeg skulle have kørekort, skulle jeg bruge min dåbsattest. Her stod Ib Kejser som far, men min mor sagde, at det var en skrivefejl. Der skulle stå Ib Jørgensen, og så var den sag lukket, siger Henriette.

Da hendes stedfar døde for 10 år siden, voksede behovet hos Henriette for at finde sin biologiske far. Hun vidste, at han hedder Ib Kejser, og hun søgte på Kraks efter hans adresse. Hun fandt ham i den lille by Auning på Djursland, men hensynet til sin mor holdt hende stadig tilbage. Henriette var også bange for, at hun ville ødelægge noget i sin fars familie, hvis hun pludselig dukkede op fra det ukendte. Først for nogle få uger siden besluttede Henriette, at hun ikke ville vente længere. Herefter skete der noget ganske utroligt.

- Jeg vidste, at min far bor i en beskyttet bolig under Søhusparkens Plejehjem i Ebeltoft. Jeg fik 10 telefonnumre at ringe til, og da jeg på et af numrene spurgte efter Ib Kejser, ville kvinden i røret høre hvorfor. Jeg sagde, at han sandsynligvis er min far, hvorefter hun svarede, at Ib Kejser er hendes svigerfar. Hun var gift med min halvbror, Benny, fortæller Henriette Poulsen.

Spændt på sin fars reaktion

Læs også: Hjælper andre børn med kræft

Hun fik kontakt til halvbroderen, og det var en positiv oplevelse. De mødtes flere gange, og Henriette var ikke længere i tvivl om, at hun ville tage kontakt til faderen. Derfor skrev hun et håndskrevet brev til ham, og ventede i spænding på hans reaktion. Hun havde absolut ikke grund til bekymring.

- Jeg har mange gange tænkt på Henriette og på, hvordan hun havde det. Jeg havde kun set hende en enkelt gang kort efter hendes fødsel, og dengang var situationen vanskelig. Jeg var gift og havde tre børn. Selv om jeg holdt meget af Henriettes mor, kunne det ikke blive os to. Men vores datter har aldrig været ude af mit hjerte én eneste dag i alle de år, fortæller Ib Kejser.

- Jeg er blevet 78 år, og har mistet min hustru. Selvfølgelig har jeg tit tænkt på, om jeg ville få min datter at se, inden det var for sent. Men jeg ville ikke ødelægge noget ved at bryde ind i en familie, som måske fungere godt, og ikke havde brug for min interesse.

Henriette Poulsen og hendes far ligner ikke kun hinanden på udseendet. De har meget til fælles, og Henriette har fået svar på mange af de spørgsmål, som hun har tumlet med gennem livet. Hun længtes efter at finde sine biologiske rødder og se, om hun har arvet karaktertræk efter sin far. Henriette er ikke blevet skuffet, og det er hendes far heldigvis heller ikke. De er stolte af hinanden, og heldigvis er kærligheden gensidig. Næsten 46 år er lang tid at vente for en far og en datter. Men det har været ventetiden værd, og de nyder hvert øjeblik sammen.

Besluttede at skrive til sin far

Her er Henriettes gribende brev til sin far

Kære far

Hvor føles det dejligt og rart at jeg endelig har fundet mine biologiske rødder.

At du, far, vil kendes ved mig og endda som en "ægte Kejser", det er en ubeskrivelig følelse.

Jeg har gennem min opvækst hele tiden vidst, at min far Ib Jørgensen ikke var min biologiske far. Først som 19-årig konfronterede jeg min mor med sandheden via bevis fra min dåbsattest, eller har mor aldrig nævnt noget.

Den far, Ib Jørgensen, jeg er opvokset med, døde for 10 år siden. Grundet følelser i forhold til mor har jeg ventet med kontakt.

Jeg er nu nået til et punkt i mit liv, hvor jeg føler et kæmpe savn i forhold til mine biologiske rødder.

Jeg er klar til at stå ansigt til ansigt med Jer alle sammen.

Jeg har mødt Benny (Ib Kejsers søn, red.). Han er et fantastisk dejligt menneske, som jeg holder rigtig meget af.

Anette og Mariann har jeg desværre ikke mødt, men vil glæde mig rigtig meget til det.

Far, jeg vil rigtig gerne møde dig, og høre om alt det du har oplevet på din vej gennem livet.

Far, har du mon lyst til at ses? Det kunne være hos min mand og jeg i Randers, hos Benny eller måske et helt andet sted.

Jeg ser rigtig meget frem til at høre fra dig.

Med de kærligste og varmeste hilsner fra din datter Henriette.




















Har du set, at du lige nu kan spare 40 % på massevis af varer i Ude og Hjemmes webshop?