Fedmeoperation slog mor ihjel

Mariann strålede af lykke, da hun fik bevilget en fedme-operation. Et helt livs kamp mod vægten skulle endelig vindes. Nu skulle hun have et godt liv og se sine tre døtre vokse op. Men sådan gik det ikke. Fedme-operationen kostede hende livet.

Foto: Jørgen Ploug

John Hedegaard Olesen husker det, som var det i går. Den lykke, som strålede fra hans kone, Mariann, da hun fik besked fra hospitalet om, at hun nu var godkendt og klar til en fedmeoperation.

I de senere år havde overvægten plaget hans 35-årige hustru stadig mere. Følgesygdomme som astma og sukkersyge var begyndt at dukke op, og hun frygtede nu, at hun ikke kom til at se sine tre døtre vokse op. Fedmeoperationen skulle ændre alt. Og det gjorde den på den mest ulykkelige måde. I løbet af tre frygtsomme dage døde Mariann.

- Det var det værste forløb, man kan forestille sig. Da jeg kørte hende til hospitalet mandag, var vi en lykkelig familie med tre børn. Mariann var så glad, som jeg aldrig havde set hende før. Hun glædede sig rigtig meget til den operation. Hun var sikker på, at den kunne forandre hendes liv. I stedet døde hun, fortæller John, der midt i chokket måtte være stærk og tage sig af parrets tre piger.

Mareridtet for den lille familie begyndte den 28. februar i fjor. Tidligt mandag morgen kører John sin kone til Privathospitalet Mølholm ved Vejle. Hun er glad og forventningsfuld. Efter et par indledende undersøgelser skal hun på operationsbordet allerede klokken 11. John afleverer Mariann og kysser hende kærligt farvel, inden han tager på arbejde.

Om eftermiddagen ringer han til hospitalet for at få snakket med Mariann. - Men der kan jeg ikke få fat i hende. Personalet siger, at hun havde smerter, som hun er blevet behandlet for. Og nu ligger hun og sover. Men de forsikrer mig om, at operationen er gået godt, og alt er helt normalt, fortæller John, der derfor er ganske fortrøstningsfuld. Da han har spist aftensmad med pigerne, kører han atter til Mølholm og finder nu Mariann vågen. Hun ligger på en tomandsstue og ser miserabel ud. - Jeg har frygteligt ondt, siger hun.

INGEN KOMMENTARER

Ude og Hjemme har bedt om en udtalelse fra Privathospitalet Mølholm.

Efter gennemsyn af artiklen har hospitalsledelsen dog besluttet ikke at kommentere sagen.

Pint af smerter
Men på trods af smerterne får John alligevel sin kone med hjem. - Det er jo ganske normalt, siger de. Maven skal lige stabilisere sig. Men om aftenen er grænsen nået. John ringer efter vagtlægen, men på grund af travlhed vil der gå et par timer, inden lægen kan komme forbi

- Der går ikke længere end en halv time. Så ringer jeg igen. Mariann har virkelig ondt, og hun siger, at lægen skal være her senest om en halv time, forklarer John. Ganske kort tid efter ringer den stadig mere bekymrede John akut til 112. Der er nu nødvendigt med hjælp øjeblikkelig. 10 minutter senere er Mariann på vej til Århus Kommunehospital i en ambulance. Hun bliver indlagt klokken 20.30, og under en time senere er hun på vej til operationsstuen.

- Ved 1-tiden om natten snakker jeg så med en sygeplejerske. Mariann er blevet overført til intensiv. De var nødt til at stoppe med at operere på hende. Hun kunne ikke klare mere. Hun ville dø, hvis de fortsatte. I løbet af natten får hun to hjertestop, men bliver genoplivet. Og hun dør så tidligt torsdag morgen, fortæller den dybt berørte enkemand.

Besøger graven tit
For 12-årige Louise betyder det meget, at hun kun har fem minutters gang fra hjemmet til hendes mors gravsted på Hammel Kirkegård. Næsten hver dag - som regel på vej til og fra skole - går hun hen til gravstedet. Og hendes behov for at mindes sin mor på kirkegården var så stort, at John måtte afbryde den første campingferie efter sin kones død.

- Vi var kørt til Prag. Men pludselig skulle Louise bare hjem til graven. Og så var der ikke andet at gøre. Vi vendte bilen og kørte mod Hammel, så Louise lige kunne komme på kirkegården. Det skulle hun selvfølgelig have lov til, fortæller John.

Læs også den gribende beretning: Mikkel er et mirakel