Fik et knus af sin morder

7-årige Emma fik et knus af en ven af familien, inden han slog hende ihjel.

Emma havde lige været til fodboldtræning, da hun fik øje på manden. Hun løb glad hen til ham og fik et knus. Øjeblikket senere rettede han en pistol mod hende og skød. Han skød også hendes mor, inden han skød sig selv.

LÆS OGSÅ: Malenes sejr: Jeg bestod som mor

Fik knus af sin morder

- Lille Emma gik hen til ham og gav manden et knus, fortæller den 7-årige piges fodboldtræner, Mario Scicluna fra Taylor, Michigan i USA.

Han var én af mange vidner til skudepisoden.

7-årige Emma Watson-Nowling, som gik i 2. klasse var lige færdig med fodboldtræning. Hun blev hentet af sin mor, 37-årige Sharon Elizabeth Watson, omkring kl. 20.30 torsdag aften den 3. december.

Ifølge politiet sad Emma og hendes mor sammen i bilen, da manden pludselig skød dem. Forinden havde moren og manden haft et skænderi på parkeringspladsen.

Emma med sin mor.

LÆS OGSÅ: 2-årig voldtaget og myrdet af stedmor

Psykisk ustabil

Manden var 57-årige Timothy Nelson Obeshaw. Han har tidligere havde boet hos Emma og hendes forældre i et års tid. Han skød sig selv ved siden af bilen.

Politiet beskriver ham som en paranoid mand, som troede, at nogen forsøgte at kontrollere ham ved at tage kontrol over hans hjerne.

- Ulykkeligvis ser det ud til, at resultatet af hans ustabile tilstand er, at vi nu har en lille pige, som bare ville spille fodbold og nu aldrig kommer hjem igen, siger chefefterforsker ved politiet i Taylor, Mary Sclabassi til The Detroit News.

Ud over mandens psykiske tilstand har politiet ikke et motiv til drabet.

LÆS OGSÅ: Bortadopteret mod faren vilje

Ifølge vidner på stedet virkede manden rigtig glad for at se Emma. Alligevel var det den 7-årige pige, han skød først, inden han rettede sin 9mm pistol mod moren og bagefter sig selv.

Pistolen havde han købt helt lovligt, og den var registreret i hans navn. Han er ikke tidligere straffet.

- Hvis personer tæt på ham havde sørget for, at han havde fået den hjælp, han havde brug for, så havde han måske ikke været i stand til at skaffe sig det skydevåben, som han brugte. Det er uheldigt, lyder det fra politiet i Taylor.

Emma med sin søster.

Emma døde fredag

Lægerne kæmpede for Emmas liv, men fredag måtte de opgive. Hendes mor blev informeret om sin lille piges død, mens hun selv lå i hospitalssengen.

- Om hun var i stand til at forstå det, ved jeg ikke, siger Mary Sclabassi.

LÆS OGSÅ: Jeg fik en ny mor og far

Morens tilstand er stabil, men hun er hårdt medtaget og skal igennem flere operationer.

Emmas storesøster Hannah har oprettet en støtteside HER. Pengene går til Emmas far, Shane Nowling, som nu skal begrave sin lille pige.