Fik modelkontrakt efter jubelscene

Mange har haft det fornøjeligt i Brasilien under VM i fodbold. Men specielt 17-årige Axelle fra Belgien kan juble. Et skønhedsfirma spottede hende på tilskuerpladserne, og tilbød hende en millionkontrakt.

Axelle med to andre fans fra Belgien


Hendes navn er måske ikke det mest mundrette, man kan forestille sig. Men udseende og udstråling fejler i hvert fald ikke noget hos en 17-årige belgier. For få uger siden var hun totalt ukendt i en bredere offentlighed. Nu er hun på vej mod en stjernekarriere som feteret, professionel fotomodel.

Axelle Despiegelaere er vild med sport. Begejstringen er ikke blevet mindre, efter at teenageren har været til VM-fodbold i Brasilien.

Udseende gav modelkontrakt

Læs også: Dødeligt smittet af storesøster

Hendes smukke udseende og begejstring har nemlig indbragt hende en særdeles givtig modelkontrakt med skønhedsfirmaet L´Oreal.

Og hvordan gik det så til?

Sammen med et par veninder besluttede Axelle i foråret, at de ville til Brasilien og følge det belgiske fodboldlandsholds deltagelse i VM-slutrunden. Det gik godt for Belgien i almindelighed, og for Axelle i særdeleshed. Turen til Sydamerika ændrede hendes liv.

Den smukke teenager var på plads på tilskuerpladserne, da Belgien den 22. juni mødte Rusland. Axelle var ligesom sine veninder iklædt de belgiske nationalfarver, og heppede alt hvad hun havde lært. Det blev bemærket.

Har lavet første reklamefilm

Læs også: Rørende brev fra donors familie

En fotograf tog et billede af Axelle, og lagde det på internettet. Så kan det nok være, at der skete noget. En talentspejder i firmaet L´Oreal fik øje på smukheden, og fandt ud af hendes identitet. Axelle spærrede øjnene op, da hun en morgen åbnede sin mail i Brasilien, og fik øje på tilbuddet fra skønhedsfirmaet. Det var ledsaget af en lukrativ kontrakt, og pigen slog til med det samme. Ugen efter lavede hun den første reklamefilm for L´Oreal. Nu spår mange i modeverdenen Axelle en kometkarriere, og millionerne venter forude.

Lettere at sluge nederlaget

Læs også: 7-årig betaler vens operation


Fodbold kan tilsyneladende føre til mange ting. Det gjorde det i hvert fald for Axelle. Mon ikke udsigten til en modelkarriere gjorde det lidt lettere for modellen at acceptere, at Belgien blev slået ud af Argentina i kvartfinalen. Axelle havde allerede fået sin personlige sejr i Brasilien.


Populært lige nu i Ude og Hjemmes webshop

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.


En session koster
kun 500,-


Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!

Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-


Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.


Shorts'ne koster
kun 475,-