Fik mulat barn

En lesbisk kvinde ønskede at blive gravid med en hvid sæddonor, men fødte en mulat pige.


En kvinde fra Cleveland, Ohio, i USA har sagsøgt en sædbank i Chicago. 36-årige Jennifer Cramblett, som lever i et lesbisk forhold, havde ønsket sig et hvidt barn med en hvid donor, men ved en fejl blev hun insemineret med sæd fra en afroamerikansk mand. Nu vil hun have erstatning, og hun vil sikre sig, at sædbanken ikke begår den samme fejl igen.

LÆS OGSÅ: Du er gravid og din mor er død

Biologisk halvsøster

Få dage efter deres bryllup i New York, modtog Jennifer og hendes partner Amanda Zinkon den lykkelige besked, at de ventede barn sammen. Men i april måned 2012, da Jennifer var fem måneder henne i graviditeten, ringede hun til sædbanken i håbet om, at Amanda også en dag skulle blive gravid med sæd fra samme donor, så deres lille datter ville få en biologisk halvsøster.

Jennifer Cramblett. Foto: AP


LÆS OGSÅ: Kvittede hovedpinepillerne og blev gravid

Mor til mulat datter

Få sekunder inde i samtalen gik det op for Jennifer, at hun var blevet insemineret med sæd fra en "forkert" donor. Hun fik oplyst, at hun ved en fejl var blevet insemineret med sæd fra donor nr. 330, som ifølge filen var afroamerikansk. Jennifer ville altså med garanti blive mor til en mulat datter. I virkeligheden skulle det have været donor nr. 380, som er hvid.

- Hvordan kunne de begå så alvorlig en fejl, spørger Jennifer.

LÆS OGSÅ: Lægen tog fejl

Uagtsomhed

I stedet for et lykkebrus og længselsfuld forventning, som kun en vordende mor kan mærke det, blev hendes sind fyldt med vrede, skuffelse og frygt.

- De tog det personlige valg fra os, en dybt personlig beslutning, og de afgjorde vores situation i ren og skær uagtsomhed, siger hun.

Jennifer og Amanda elsker deres i dag 2-årige datter, Payton. De kunne ikke drømme om at ønske hende anderledes. Men de er bekymrede for at lade hende vokse op i det prominente lokalsamfund, de lever i, som primært er domineret af hvide mennesker, forklarer de.

LÆS OGSÅ: Tabte sig og blev gravid

Brodden af fordomme

Jennifer og Amanda er flyttet fra Akron til Uniontown, hvor der er bedre skoler, og hvor de er tættere på Jennifers familie. Hun forklarer, at hun som lesbisk har følt brodden af fordomme, men at hun ikke ved, hvordan det føles at blive behandlet anderledes på grund af hudfarve.

En terapeut har anbefalet dem at flytte til et område, hvor raceskellet ikke er så markant, og hvor der er plads til alle, men det ønsker de ikke. Parrets søgsmål lyder på cirka 300.000 kroner i kompensation, hvoraf nogle af pengene vil dække udgifter til terapi.

Populært lige nu i Ude og Hjemmes webshop

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.


En session koster
kun 500,-


Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!

Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-


Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.


Shorts'ne koster
kun 475,-