Flygtede fra min datters far

Tanja levede i et tropisk paradis. Men de hvide sandstrande i Goa blev pludselig til et fængsel, da hendes indiske mand krævede at få datteren Amaya. Derfor tog Tanja en skæbnesvanger og ikke ufarlig beslutning. Hun flygtede til Danmark med sin lille datter.

Foto: Gregers Kridorf og privat

Treårige Amaya ved det ikke selv. Hun springer glad rundt i strømpefødder i sin mormors hyggelige have på Nordfyn lykkeligt uvidende om, at der nok går lang tid, inden hun ser sin far igen. Hun ved ikke, at hun sammen med sin mor var med i en dramatisk flugt, der nu har bragt hende i sikker havn i den fynske idyl i landsbyen Mesinge.

Det er nu to måneder siden, at Tanja brød de indiske myndigheders udrejseforbud. Presset til det yderste tog hun den drastiske beslutning at flygte med sin datter væk fra Goa i nattens mørke med kun det allermest nødvendige i kufferten.

- Det var ikke noget, jeg ønskede. Men jeg var tvunget til det. Situationen havde udviklet sig, så jeg kunne risikere at blive fanget i Goa i måske 10 år, indtil retssagen om forældremyndigheden var afgjort.

Krævede fuld forældremyndighed
- Min eksmand har altid været en god far for Amaya. Selv om vi ikke havde boet sammen i de sidste otte måneder, kom han næsten hver aften og var med til at putte og vaske Amaya. Derfor kom det også fuldstændig bag på mig, at han pludselig krævede fuld forældremyndighed og fik udstedt et udrejseforbud, indtil retssagen var afgjort. Det ændrede alt, for jeg havde altid været overbevist om, at Amaya skulle have god tilknytning til både sin far og mor, fortæller Tanja stadig solbrun fra sit liv i i Goa.

Livet i Goa med Pelle og den lille spæde Amaya var for Tanja nærmest perfekt. Hun arbejdede for en dyrevelfærdsorganisation men fik barsel i halvandet år. Derefter passede Pelles familie datteren i arbejdstiden


Tanja og Amaya i indien, mens alt
endnu var idyl.

Men forholdet spidsede til. Kulturforskellene mellem den vidt berejste, selvstændig 35-årige kvinde og den traditionsbundne indiske mand viste sig nogle gange i vredesudbrud. Tanja forklarer, at hun flere gange blev udsat for vold. Nogle gange i fuld offentlighed på stranden, hvor Pelle slog hende i afmagt. Andre gange stod den på psykisk terror.

Men den 16. marts i år ændrede alt sig. Tanja ringer hjem til sin mor, Hanna Gaarn Larsen og græder:

- Mor, jeg kan ikke komme hjem med Amaya, lød det i telefonen. De barske realiteter var netop gået op for Tanja. Hendes datter havde fået udrejseforbud. Hendes indiske eksmand krævede deres fælles barn. Og på mystisk vis var Amayas danske pas blevet fjernet fra hjemmet. Tanja var fanget i et juridisk spindelvæv, der kunne tage mange år at komme ud af.


Læs også: Forelsket i en sexgalning


Tog chancen
Et gennembrud kom der dog. I modsætning til Udenrigsministeriet og den danske ambassade indvilligede Rigspolitiet i at lave et provisorisk pas til Amaya, som hun fik nogle uger senere - dog under store vanskeligheder. En sidste hjælpende hånd kom fra en lokal indflydelsesrig inder, der havde danske venner. Hans hjælp blev afgørende.

- Han undersøgte, om Amaya var nævnt på den officielle liste over udlændinge med udrejseforbud. Det var hun heldigvis ikke, men der kunne jo være en uofficiel liste, vi ikke kendte til. Så han arrangerede, at vi fløj fra Bangalore, 11 timers kørsel derfra i nabostaten. Under flugten frygtede jeg konstant at blive afsløret. Konsekvensen ville jo være, at jeg mistede Amaya, lyder det fra Tanja.


På dansk grund
I lufthavnen kiggede paskontrollen grundigt på Amayas pas. Men efter en nervepirrende ventetid var sidste forhindring passeret.

- Jeg var rystende nervøs. Og først da hjulene lettede fra landingsbanen, følte jeg mig sikker. Jeg reagerede ved at græde og ryste over det hele. Alt det pres gennem tre måneder lettede på en gang. Men der var også en følelse af sorg. Jeg havde ikke ønsket at forlade mit hjem i Indien på denne måde og slet ikke at fjerne Amaya fra hendes far, siger hun.


Læs også om gyserforfatteren, der aldrig nåede at se sin mor ædru.