Fødte mens kræftsyg søn kæmpede for livet

Ditte Arbjerg græd md det ene øje og smilte med det andet, da hun fødte sønnen Gustav. Få meter fra barselssengen kæmpede en nybagt storebror nemlig mod døden.

Ditte med sine to sønner


Ditte Arbjerg, 31, glemmer aldrig mandag den 6. januar 2014. Den dag gennemlevede hun en gigantisk følelsesmæssig rutsjetur, som for evigt vil stå prentet i hendes sind og hukommelse.

Klokken 12.15 fødte hun på Skejby sygehus i Århus en sund og velskab dreng, Gustav. Men den nybagte mor havde svært ved at glæde sig. Dittes tanker var nemlig et andet sted. På en sygestue lige under barselsstuen lå hendes kræftsyge søn, William på 4 år, isoleret og kæmpede for sit liv.

- Det var en helt grotesk dag. Jeg fødte et barn, men samtidig var bange for at miste et andet. Jeg syntes ikke, jeg kunne tillade mig at være lykkelig for Gustav, når jeg samtidig frygtede for Williams skæbne. Mine tanker skiftede fra at være mørke til lyse ligeså hurtigt, som når man tænder for en kontakt, siger Ditte Arbjerg.

Svært at glæde sig til fødslen

Læs også: Alfie er altid smilende og glad

Det er historien om livets yderpunkter, om liv og død. Det er beretningen om en lille dreng, der kom til verden samtidig med, at hans storebror få meter derfra kæmpede for sit unge liv. Heldigvis tyder alt nu på, at William bliver helbredt for den leukæmisygdom, der ramte ham i efteråret 2013. Men Ditte mindes den tid, da hun på grund af Williams alvorlige sygdom ikke kunne glæde sig over de små spark i sin gravide mave.

William skal være i efterbehandling i to et halvt år, men alt tegner fint og alle tal er gode. Ditte Arbjerg er ikke i tvivl om, at stoltheden over at være blevet storebror, gav William kræfter og energi til at kæmpe i sygesengen. Han elsker sin lillebror, og kærligheden er gensidig.

- Jeg er taknemmelig over, at William tilsyneladende er rask igen. Det har været en hård tid. Først nu tør jeg glæde mig ubetinget over alle mine tre børn, Hannah, 7, William, 5, og lille Gustav. I fjor var julen præget af kaos, frygt og sygdom. I år får vi den bedste jul nogen sinde, siger Ditte Arbjerg.

Troede han skulle på ferie

Læs også: Se hele byens utrolige hilsen

Den unge mor fra Skjald i Vestjylland var højgravid med termin midt i januar, da William i november 2013 fik konstateret leukæmisygdommen Akut Lymfoblastær Leukæmi (ALL). Helbredsprocenten er 80. Efter 6-7 uger med feber, der kom og forsvandt med mellemrum, blev Ditte henvist til undersøgelse på sygehuset i Herning. William skulle straks videre til Skejby sygehus.

På vej til Århus troede den 4-årige dreng, at han skulle på ferie. Ditte husker, at da de kørte igennem Silkeborg, udtrykte William håb om, at der var swimmingpool på det feriested, de var på vej til.

Men kræftafdeling A 20 på Skejby sygehus er ikke et sted, hvor noget barn ønsker at holde ferie. Her er døden en hyppig gæst, og de fleste børn har ikke hår på hoevedet. Da Ditte Arbjerg fødte Gustav den 6. januar, døde et 2-årigt barn på stuen ved siden af William. Det var den frygt, nemlig at miste William, som Ditte havde i sig, da hun lagde sig i barselssengen 14 dage før termin. Lægerne havde besluttet at fremskynde fødslen, fordi man ville bruge stamceller fra Gustav til at helbrede storebror William. Heldigvis blev der ikke brug for stamcellerne, og i øvrigt matchede de heller ikke.

Kyssede kræftsyg søn farvel inden fødsel

Læs også: Nyfødt gav sin mor et chok

- Da vi kørte til Skejby torsdag den 21. november, var jeg overbevist, om at William havde leukæmi. Jeg havde søgt på internettet, og han havde alle symptomer. Alligevel var det som højgravid et chok at få at vide, at vores lille søn var ramt af en dødelig sygdom. Det var følelsesmæssigt helt umuligt at glæde sig til fødslen, når William modtog kemobehandlinger, og jeg samtidig var indlagt på sygehuset med ham, siger Ditte.

Mandag den 6. januar kyssede Ditte sin kræftsyge dreng på panden, inden hun begav sig en etage højere op for at føde Gustav. Under fødslen var hendes mand, Tommy Søgaard Andersen, 36, hos William. Da Gustav blev født, havde Ditte slet ikke den samme glæde og lykke, som da hun fødte de to andre børn.

Hendes tanker var i etagen nedenunder hos William. Hun vidste, hvor meget han glædede sig til at blive storebror, og Ditte glemmer aldrig det øjeblik, da hun to timer efter fødslen lagde sin nyfødte søn ned til William i sygesengen. Storebror var pavestolt. Da de to drenge så hinanden første gang, holdt en rustvogn udenfor afdelingen og mindede Ditte om situationens alvor.

To forskellige scanninger

Læs også: Fik hævn med hypnose

På den kræftsyge drengs sygeseng hang to scanningsbilleder, der fortalte alt om det drama på liv og død, som den lille familie oplevede. Det ene var en scanning af William med leukæmi, og det andet var en scanning af højgravide Dittes foster i maven. Det var beviset på livets yderpunkter i to sort/hvide billeder.

William har taget opholdet på Skejby sygehus i stiv arm, og han beklager sig sjældent over noget. Selv om der var kræftsyge børn rundt omkring ham, talte han aldrig med sin far og mor om døden. Det gjorde han imidlertid til andre i familien. Det opfattede Ditte som om han ville forskåne sine forældre for bekymringer.

Fredag den 10. januar blev William udskrevet, og kunne næsten ikke med at komme hjem til sin lillebror. Drengen skal være i efterbehandling i endnu et par år. Sygdommen er under kontrol, og den lille familie på den hyggelige landejendom i Vestjylland glæder sig til den bedste jul nogen sinde.