Følte det var min skyld

Da Katja første gang skulle passes af sin fars ven, syntes hun, han var flink. Da han begyndte at ae hende, troede hun, at han bare var sød. Men berøringer blev til seksuelt misbrug, som senere førte til et liv med stofmisbrug. Misbruget havde nær ødelagt alt for Katja og hendes børn.

– Jeg vil hen til min bror.

9-årige Katja sidder, som så mange gange før, i den campingvogn, som hendes fars ven, Villy, ejer. Han aer hende over håret, men hænderne stopper ikke der. Katja kan mærke utrygheden skylle ind over hende, men selv om hun gentagne gange siger, at hun vil hen til sin bror, bliver hendes ord ikke hørt. Som minutterne går, tager Villy tøjet af hende, og til sidst kan Katja kun mærke smerten i underlivet.

LÆS OGSÅ: Mette Line valgte sin syge mand fra: Jeg føler, jeg har svigtet big-time

LÆS OGSÅ: Jeg blev solgt til sex

– Der var blod i mine trusser. Da jeg sagde det til min mor, troede hun bare, at jeg havde fået min menstruation tidligt. Jeg skammede mig over det. Jeg troede jo, det var min skyld, og at hun ville blive sur på mig, hvis jeg fortalte, hvad der var sket, fortæller den nu 34-årige Katja Wittke fra Kolding.

De første år af Katjas liv boede hun sammen med sin mor og far. Skænderier var en del af hverdagen, og da Katja var cirka 6 år, flyttede forældrene fra hinanden. Hendes far arbejdede i skiftehold, og når han havde børnene på dage med skæve arbejdstider, var han nødt til at finde en, der kunne passe dem.

LÆS OGSÅ: Emmas store spørgsmål: Fortryder du far

Valget faldt på forældrenes bekendte, Villy.

   Da dørene første gang blev åbnet til Villy og hans kones lejlighed, blev Katja mødt af en fæl lugt. Villy var en klunser, og tingene hobede sig op i lejligheden. 

– I starten syntes jeg, han var enormt flink. Når vi havde været ude og bade, tog han håndklædet og tørrede os meget omhyggeligt. Især i skridtet, men jeg kunne ikke se noget galt i det, for han ville nok bare sikre sig, at vi ikke gik rundt og var våde, husker Katja.

LÆS HELE DEN SKRÆMMENDE OG LIVSBEKRÆFTENDE HISTORIE OM KATJA I UDE OG HJEMME, DER UDKOMMER DEN 27. APRIL 2016