Forældreløs som 13-årig

Sissels mor døde af kræft, da Sissel var to år, hendes far af druk, da hun var 13. Han kunne ikke tage sig af Sissel, så hun er vokset op med sin mormor Karen som mor. Først nu som 20årig har hun accepteret sin skæbne og kan komme videre med sit liv.

Når 20-årige Sissel Møller tager de gamle fotoalbum frem med de falmede billeder i brune nuancer og firkantede formater, forestiller hun sig et andet liv. Et helt almindeligt liv med en mor og en far.

Hun bor i den lille by Højer nær den tyske grænse helt ude ved Vesterhavet sammen med sin hund Zenta og kæresten Rasmus.

Mor døde af kræft og far døde af druk

Sissels mor døde af kræft 37 år gammel, da Sissel var bare 2 år. Hun husker ikke selv noget fra sin svære start på livet, men mormor Karen kan fortælle om den kamp Kate kæmpede for at holde sig i live for sine børn. Hun tabte kampen en forårsnat i 1995, og børnene flyttede med Karen til Fyn.

I fotoalbummene er der ikke nogen billeder af Sissels far. Det er hun ked af. Han døde, da hun var 13 år. Han drak og kunne ikke tage sig af Sissel og hendes to søskende. Derfor voksede børnene i stedet op hos mormor Karen Møller i Middelfart.

Læs også om 9-årige Sara, der lider af en svær depression

Sissel har fået fortalt at hendes forældre ikke var gode for hinanden. De skændtes tit. Da hendes mor fandt en knude under huden midt på brystet, var det mormor Karen, som kom og hjalp hende med de to store børn, og da hun blev sengeliggende, så de ikke mere til Jørgen.

Alle børn har da forældre

Da Sissel mistede sin mor, blev hun vred på verden og lyttede ikke til fornuft fra hverken sin mormor eller lærerne i skolen

- Når jeg lavede ballade, sagde lærerne altid, at det var fordi jeg var forældreløs, og jeg brugte selv den undskyldning. Jeg kunne ikke styre mit temperament.

Først troede jeg, at det bare var noget, de voksne sagde, da de fortalte mig om fars død. Det kunne ikke passe, at jeg så slet ikke havde nogen forældre. Det har alle børn da, fortæller Sissel.

Hun lavede så meget ballade, at hun blev sendt på efterskole. Efter et år lykkedes det hende at blive smidt ud, og havde det ikke været for Sissels yndlingslærerinde ville Sissel nok stadig have været en forvirret og fortabt ung.

Lærerinde blev plejemor

Lærerinden tog Sissel til sig som plejebarn. Det blev et vendepunkt for Sissel at bo hos sin dansklærer og hendes mand i Emmerløv. De kunne hjælpe hende med lektierne, og de bekymrede sig om hendes uddannelse.

Sissel går nu på produktionsskole og drømmer om at blive maler. Hun og hendes mormor har fundet sammen igen, selvom de bor langt fra hinanden, og Sissel fortryder, at hun var så vred.

Når hun en dag bliver færdig med sin uddannelse, vil hun gerne have børn - mindst to, for hendes børn skal aldrig få lov at føle sig alene.

Læs også om 14-årige Dilip, der i 4 år forgæves har ledt efter sin mor og lillebror i Calcuttas slum