Fortiede at min datter skulle dø

I fire år vidste teenage-pigen Rachael ikke, at hun led af uhelbredelig modermærkekræft. Pigens mor, Jeanette, skjulte sandheden for hende. Hun ville ikke have, at pigen levede i frygt. Men gjorde hun det rigtige?

Jeanette fornemmede, at noget var helt galt, allerede inden lægen havde sagt de første ord. Han kiggede alvorligt på hende.
- Hvor lang tid har min datter igen, spurgte hun. - Indtil jul, hvis I er heldige, svarede lægen. På det tidspunkt var det juli - Jeanettes dengang 13-årige datter, Rachael, havde altså fem måneder tilbage at leve i. Jeanette begyndte at græde, men tørrede tårerne væk. Det nyttede ikke noget, at hun brød sammen.

Hun gav lægen hånden og gik ned til sin datter, Rachael, der sad i venteværelset på hospitalet. - Hvad sagde lægen, mor, spurgte Rachael. Jeanette tog en dyb indånding. - Åh, ikke noget. Han fortalte bare lidt om operationen, lidt praktiske oplysninger, svarede hun. Jeanette havde taget sin beslutning: Hun ville ikke fortælle datteren noget om dødsdommen.

- Jeg ønskede ikke, at Rachael skulle vågne op hver morgen og tænke: Dør jeg i dag, fortæller den 49-årige sygeplejerske, Jeanette Gilderdale, fra Eastbourne i England. Rachael trodsede lægens spådom og levede i fire år til. Og på intet tidspunkt i forløbet røbede Jeanette noget om, hvad hun vidste.

- Hvordan siger man til en 13-årig, at hun snart skal dø? Det kunne jeg ikke. Jeg ville ikke have, at hun skulle leve i angst. Jeg ønskede bare, at hun skulle have et normalt liv, så normalt, som det nu kunne blive. Den eneste person, som også kendte prognosen, var Jeanettes mor, Daphne. Hun sagde heller ikke noget til nogen, selv om det var en svær hemmelighed at bære rundt på.

Efter at hun trådte frem med sin historie, har debatten raset i England. Nogle har kritiseret hende for, at hun ikke spillede med åbne kort over for datteren. Den 49-årige sygeplejerske forsvarer sin løgn med, at hun derved gav datteren mulighed for at få fi re år som normal teenager i stedet for fi re års frygt og mareridt. - Hvis jeg havde sagt sandheden til hende, da hun var 13 år, tror jeg, at hun ville have givet op. Alligevel nager tvivlen hende: - Gjorde jeg det rigtige?