Gennembrud i Maddie-sagen efter tv-program

To uafhængige vidner har oplyst det samme navn til politiet i sagen om den forsvundne Madeleine McCann, efter politiet har offentliggjort fantomtegninger af en mulig gerningsmand. Se hele udsendelsen i bunden af artiklen.

Det britiske politi har allerede fået flere hundrede henvendelser efter gårsdagens tv-program om den forsvundne Madeleine McCann. I 'Crimewatch', som blev sendt på engelsk BBC1 klokken 22 i aftes, mandag den 14. oktober, offentliggjorde politiet to computerskabte fantomtegninger (såkaldte fantomfotos, red.), af en mulig gerningsmand. Dette har ført til to interessante tip. Se hele udsendelsen i bunden af artiklen.

To tip om samme mand

- To vidner har henvendt sig, og begge har talt om den samme mand, oplyser efterforskningsleder Andy Redwood fra Scotland Yard til BBC Crimewatch.

Der er altså tale om to uafhængige vidner, som har oplyst det samme navn til politiet efter at have set fantomtegningerne på tv.

LÆS OGSÅ: Maddie-sagen tæt på opklaring

Ny tidslinje

I tv-programmet vendes der op og ned på den tidslinje, som politiet hidtil har efterforsket sagen ud fra. Bl.a. var søgelyset længe rettet mod en mand, som blev set uden for det ferieresort i 'Praia da Luz' på Algarvekysten i Portugal, hvor familien McCann var på ferie sammen med nogle venner.

Blot en familiefar

Manden blev set klokken 21.15 den 3. maj 2007, da han kom gående med en lille pige i sine arme. Men detektiverne fra Scotland Yard kan nu dokumentere, at denne mand blot var en familiefar, som kom gående med sin datter i armene.

LÆS OGSÅ: Maddies mor udgiver bog om datterens forsvinden

Luskede rundt

I stedet er politiet nu på sporet af en lyshåret, europæisk mand. Han blev i flere tilfælde set luske rundt om det lejlighedskompleks, hvor lægeparret Kate og Gerry McCann boede sammen med Madeleine og hendes to mindre tvillingesøskende. Familien boede i lejlighed nr. 5 A på den populære Ocean Club i 'Praia da Luz'.

Kom gående imod havet

Formentlig samme mand blev set i nærheden af feriekomplekset, da han klokken 22 kom gående imod havet med en lille pige i sine arme. Beskrivelsen af pigen passer meget godt på Madeleine McCann.

LÆS OGSÅ: Portugisisk efterforsker til Maddies forældre: Sig sandheden

Bortført gennem vinduet

Hvor teorien tidligere har været, at Maddie blev bortført klokken 21.15, er tidspunktet nu rykket frem til kort før klokken 22, hvor Kate McCann ville tjekke til børnene, men til sin store forskrækkelse kunne konstatere, at Maddie var væk. Formentlig bortført gennem vinduet i det værelse, hvor hun lå og sov sammen med sine søskende.

LÆS OGSÅ: Nyt håb om opklaring af Susan-mordet

Han talte tysk

At politiet har nu retter søgelyset mod Tyskland, er ikke helt tilfældigt. 'Praia da Luz' invaderes hvert år af tusindvis af tyske turister. Desuden mener flere vidner at have overhørt manden tale tysk eller hollandsk sammen med en anden mand. Han beskrives som en europæisk mand i alderen 20-40 år og med kort brunt hår. Almindeligt bygget og middelhøj med glatbarberet ansigt.





Fantomfoto af den mand, som politiet mistænker i sagen. Foto: METROPOLITAN POLICE