Gravid kvinde stak kæresten ihjel

30-årige Larry Martin begik en fatal fejl, da han i et indkøbscenter undlod at købe en gave til sin 24-årige, højgravide kæreste, Miata Phelan. Det gjorde hende så vred, at hun overfaldt ham i bilen. Senere, da parret kom hjem, stak hun Larry ihjel med en kniv for øjnene af hans 8-årige søn. Nu skal Miata sandsynligvis føde i fængslet.

24-årige Miata Phelan kan nu se frem til at føde i fængslet.

Stå aldrig i vejen for en vred, gravid kvinde! Det skulle 30-årige Larry Martin fra Chicago i USA have husket, da han den 30. april tog på shopping-tur med sin kæreste, 24-årige Miata Phelan, som er gravid i syvende måned, samt Larrys 8-årige søn og 25-årige fætter.

LÆS OGSÅ: Hustrumorder i dating-show

I indkøbscentret begik Larry den fejl at købe gaver til sønnen og fætteren, men ikke til Miata, som ellers havde fødselsdag dagen efter, den 1. maj.

Nær kørt galt

Det gjorde den højgravide kvinde så rasende, at hun i bilen på vej hjem gik amok og begyndte at sparke og kradse Larry, så de nær var kørt galt.

Efter at være stoppet hos Larrys mor for at aflevere et par sko, stak Miata af med bilen, så Larry, sønnen og fætteren måtte gå hjem til kæresteparrets lejlighed i det sydvestlige Chicago.

Men Miata var stadig ikke faldet ned, og ikke så snart var mændene og drengen kommet hjem, før Miata kastede sig over Larry med beskyldninger om, at han var både egoistisk og dum.

Greb en kniv

Det lykkedes hende på et tidspunkt at låse de tre ude af lejligheden, og så begik Larry sin anden dumhed: Han hamrede på døren og krævede at blive lukket ind igen.

LÆS OGSÅ: Uskyldig dømt - løsladt efter 24 år i fængsel

Miata havde imidlertid grebet en kniv, og da hun låste døren op, og Larry trådte ind i lejligheden med sin 8-årige søn lige bag sig, jog hun kniven ind i siden på ham.

Fætteren, som var et par skridt bag dem, hørte Larrys smertensbrøl og løb ind og forsøgte at redde Larry. Han fik ham slæbt udenfor på fortovet og ringet efter en ambulance. Han forsøgte også at standse blødningen, men forgæves.

Dø, dit svin

Mens Larry langsomt blødte ihjel, stod Miata lænet ind over ham med ild i øjnene og hvæsede:

- Det er, hvad du får ud af at lave ballade med mig. Jeg håber, du dør, dit svin.

Det fortalte Larrys 8-årige søn i retten, den 2. maj, hvor Miata blev varetægtsfængslet med en kaution på intet mindre end 1 million dollar - eller ca. 5,4 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Jeg ville dræbe min søn

Den højgravide morderske mødte op i retten iført en lyserød træningsdragt med sorte striber, en lyserød top og en sort læderjakke.

Hun har ikke været sig selv

Hendes søster, Arnesia Phelan, var til stede i retten og græd som pisket.

- Jeg vidste, at der var noget galt. Min søster har ikke været sig selv her på det sidste, lød det efterfølgende fra Arneisa til Chicago Tribunes udsendte rapporter.

Populært lige nu i Ude og Hjemmes webshop

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.


En session koster
kun 500,-


Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!

Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-


Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.


Shorts'ne koster
kun 475,-