Gravide sælger brugte graviditetsstests

I USA er der er et marked for alt - også brugte graviditetstests, så længe de er positive.

I USA sælger gravide kvinder positive graviditetstest på Craiglist, der er amerikanernes svar på "Den blå avis".

En test med to streger bliver solgt til 25 dollar, altså omkring 100 kroner. De gravide kan købe uåbnede graviditetstests på nettet til omkring 10 kroner stykket. Altså er der cirka 90 kroner at tjene ved at tisse på en test. Mange bække små giver stor tissetår.

Sparer sammen til barsel

Det er måske forståeligt nok, at gravide kvinder i økonomiske vanskeligheder kan blive fristet til at udnytte deres omstændigheder. Især i Amerika, hvor sygeforsikring og barselsordning er noget man tegner privat, og de færreste nybagte mødre har råd til meget mere end 6-8 ugers barsel.

Læs også: danske Anne-Dorthe føder børn til de rige i Miami

Og der er ikke tale om en enkelt gravid kvinde med en tvivlsom moral. På utallige annoncer tilbydes positive graviditetstest, og sælgerne er tydeligvis klar over, hvad deres varer kan blive brugt eller misbrugt til.

Vil presse manden til frieri

I en annonce fra en gravid New Jersey mor står der ligefrem: Er du træt af at vente på at din kæreste frier? Vil du drille dine forældre eller venner?

En kvinde fra Manhattan Lower East side skriver: Jeg er gravid, og jeg sælger min positive graviditetstest for $20. Jeg er ligeglad med, hvad du skal bruge den til.

Læs også: 14-årige Patricia turde ikke fortælle, at hun var gravid før veerne startede.

Også "graviditetstest købes" annoncer findes på Craiglist. En kvinde fra Los Angeles efterlyser en positiv test til en video om teenagegraviditet, som skal bruges til undervisning. Flere har kommenteret under annoncen, at den lyder mistænkelig.

Kan bruges som hævn

En kvinde ønsker hævn over sin ekskæreste. I sin annonce skriver hun, at manden netop har forladt hende til fordel for receptionisten på sit job, som han kom til at gøre gravid. Kvinden, der har to børn med exkæresten havde forsøgt at få endnu et barn med sin utro mand, da han fortalte om sin elskerindes graviditet. "Nu har jeg bare lyst til at give ham et lignende chok", skriver hun.

Hun er derfor villig til at betale 40 dollar for en positiv test.

Læs også: Malenes kæreste igennem 5 år forlod hende, da hun blev gravid.

På Craiglist kan man købe alt. Og nu er der altså også opstået et sort marked for produkter til fertilitetsbehandling og babypleje.

Køb brystmælk og frys selv æg

Ud over brugte graviditettests sælger kvinder frossen brystmælk for en dollar pr. halve liter. Ligesom det er muligt at købe alle former for fertilitetsfremmende medicin til langt under den normale pris.

Men på Craiglist er det som på dba.dk og ebay.dk. Der er ingen garantier for, at medicinen i pakken er original eller at den har været opbevaret under rette forhold.

Man bør derfor holde sig fra at købe "brugt" medicin.