Har tabt sig 18 kilo: Slankeguru spiser 51 bananer om dagen

Australske Freelee påstår, at hun – ved kun at spise frugt – har tabt sig 18 kilo. Og det er ikke fordi, hun holder sig tilbage ved måltiderne. Faktisk spiser hun op til 51 bananer om dagen, påstår hun. En række diætister er skeptiske. Men faktisk er ideen ikke ny. I 2008 fik en bananglad japaner hele Asien til at gå slanke-amok med bananer. Og Ude og Hjemmes læsere hoppede med på dillen.

Australske Freelee har tabt sig ved at spise bananer.


En sporty australsk diæt-guru har skabt voldsom debat blandt professionelle diætister, efter hun har afsløret hemmeligheden bag hendes slanke krop: Massive mængder af frugt.

LÆS OGSÅ: Tabte 32 kilo med Dukan Kuren

Faktisk hævder Freelee, som hun kalder sig, at hun spiser op til 51 bananer om dagen! Og på de videoer, hun har lagt af sig selv på YouTube på internettet, kan man se hende pille og tilberede bunker af den gule frugt, som var hun Kong Louis i Junglebogen.

Hjælper også mod uren hud

Hendes kur består udelukkende af vegansk rawfood, der har et lavt fedtindhold, men som indeholder mange kulhydrater. Hun hævder, at kuren har ført til et vægttab på 18 kilo, ligesom den har hjulpet på hendes urene hud, træthed og fordøjelse.

Som nævnt har kuren vakt voldsom debat i Australien, hvor nogle diætister mener, at den er et udtryk for en spiseforstyrrelse.

Japanerne gik banan-amok

Men faktisk er ideen slet ikke ny. Som Ude og Hjemmes læsere måske kan huske, gik hele Asien slank-amok med bananer tilbage i 2008, efter en overvægtig trykker ved navn Hitoshi Watanabe tabte sig 18 kilo ved at følge sin kones banankur.

LÆS OGSÅ: Tabte sig 70 kilo: Fie er blevet et slanke-ikon på internettet

Det hele begyndte med, at Hitoshis kone, Sumiko, som var farmaceut, klagede over husbondens tiltagende bildæk om maven. Men han kviede sig ved tanken om en slankekur.

Må godt drikke alkohol

- Jeg ville ikke på en diæt, jeg kom til at lide af. Den skulle være nem og smage godt. Sumiko vidste, at bananer er rige på vitaminer og mineraler og fattige på kalorier og indeholder stoffer, som modvirker vægtforøgelse. Da de er billige og praktiske at spise, kom de til at danne base for kuren, fortalte Hitoshi Watanabe dengang til nyhedsbureauet ABC News.

Ifølge kuren, som Simoko opfandt, kunne Hitoshi til morgenmad spise alle de bananer, han havde lyst til, skyllet ned med stuevarmt vand. Til frokost og aftensmad spiste han almindelig men ikke for fed mad. Aftensmaden skulle spises tidligt, og Hitoshi skulle være i seng før midnat. Til gengæld måtte han godt drikke alkohol.

Spredte sig på internettet

Måned efter måned tabte den trinde trykker sig med 1-2 kilo, og da han nåede et samlet vægttab på hele 18 kilo, begyndte han at skrive om sine erfaringer på internettet.

Lynhurtigt spredte kuren sig over hele landet og ud over grænserne til nabolandene i Asien.

Folk kunne ikke få nok af bananer.

LÆS OGSÅ: Tab dig med 8-timers kuren

- Jeg har været i frugtbranchen i 20 år og har aldrig oplevet et lignende fænomen, lød det chokeret fra produktmanager Akihiro Takanada fra Ozeki-supermarkedet i Tokyo til ABC News.

Blev stenrig

Ifølge den japanske afdeling af bananselskabet Dole steg importen af bananer med hele 27 procent!

Hitoshis - eller rettere hans kones - banankur gjorde han ikke alene tynd, den gjorde også ægteparret styrtende rige.

Hitoshi kvittede sit arbejde på trykkeriet og skrev i stedet en bog om sin slankekur. Alene i løbet af det første år solgte den næsten en million eksemplarer.

Samme år udgav Ude og Hjemme en stribe slanketillæg baseret på Hitoshis idé. Også de solgte som varmt brød - eller skulle vi sige - som modne bananer!

LÆS OGSÅ: Hver tredje person i verden er overvægtig


Populært lige nu i Ude og Hjemmes webshop

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.


En session koster
kun 500,-


Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!

Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-


Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.


Shorts'ne koster
kun 475,-