Har valgt børn fra

Livet er stadig skønt, selv om man ikke bliver mor. Det er 35-årige Anne-Mette nået frem til. Hun og barnet risikerer at blive kronisk syge, hvis hun forsøger at blive mor – og den risiko vil hun ikke løbe.

Alt var planlagt: Anne-Mette skulle møde den helt rigtige mand, før hun skulle have børn, men så skulle hun også både giftes og have to styk. Hun annoncerede endda planerne for Steen på deres første date, men det havde ikke skræmt ham væk. De blev kærester, og halvandet år efter blev de gift. Anne-Mette blev hurtigt gravid efter brylluppet, men blev meget syg med det samme. Det var slet ikke normale graviditetssymptomer, og det endte med en spontan abort i 11. uge. Også anden graviditet, tredje og fjerede graviditet endte med spontan abort. Nordens førende ekspert på området Ole B. Christiansen invilligede i at medicinere hende, for at forøge hendes chancer for at holde på barnet.

Mange bivirkninger
Jeg skulle tage et præparat, som hedder Prednison. Men jeg fik et chok, da jeg købte pillerne, som havde en meter lang liste over bivirkninger, siger Anne-Mette. Bekymringerne for sit eget helbred og risikoen for at føde for tidligt og dermed risikere, at barnet fejlede noget, nagede Anne-Mette mest. Hun følte en kæmpe lettelse den dag, hun tog sin beslutning om ikke at kæmpe mere for selv at få børn. Anne.Mette ved, hvad hendes og Steens liv i stedet skal indeholde. - Vi skal have en masse dejlige oplevelser. Nu får vi tid til alt det, som mange må udskyde, når de får børn, siger hun.

LÆS OGSÅ:

Nu myldrer det med babyer

På flugt fra far