Hemmeligheden bag livslangt forhold

Det er faktisk ret simpelt. Der er to ting, der afgør, om du bliver lykkelig sammen med din partner. En amerikansk forsker har fundet svaret på, hvorfor det er så svært at få et forhold til at fungere.


Vi kender det alle sammen. Rigtig mange har selv oplevet, hvordan en stormende forelskelse over tid udvikler sig til et forhold, der bare slet ikke fungerer.

Omvendt er der også mange, der oplever det modsatte. De møder den partner, de bliver forelsket i, og over tid udvikler det sig til dyb kærlighed og et livslangt forhold.

LÆS OGSÅ: Kæmpede sig ud af kørestolen

Den amerikanske psykolog John Gottman og hans kone, Julie, der også er psykolog, driver Gottman Instituttet i New York, der på et videnskabeligt grundlag hjælper par til at opbygge kærlige og sunde forhold.

I et interview med magasinet Business Insider fortæller John Gottman, at deres forskning har afsløret, at der er to ting, der afgør, om et forhold udvikler sig lykkeligt, og dermed kan holde. De har videnskabeligt fastslået, at et parhold lykkes, hvis personerne er venlige og generøse mod hinanden.

Glade minder sammen

De vigtigste forsøg blev begyndt tilbage i 1986, da John startede "The love Lab", på University of Washington. Sammen med en kollega undersøgte de adskillige nygifte par i laboratoriet. De iagttog selvfølgelig deres måde at være på, men de målte også ægteparrenes fysiske reaktioner, mens de spurgte dem om deres forhold.

For eksempel blev de opfordret til at fortælle, hvordan de mødte hinanden. De nygifte blev også spurgt om, hvordan de tacklede kriser i deres forhold og om hvilke glade og positive minder, de havde sammen. Alt sammen mens deres reaktioner blev målt via elektroder, der kunne fortælle om personernes hjerterytme, blodtryk og svedproduktion.

LÆS OGSÅ: Tre skønne piger

De samme ægtepar blev så kontaktet igen seks år senere, for at se, om de stadig var sammen.

På basis af de fakta, John Gottman og de andre psykologer fandt, blev parrene så delt op i to hovedgrupper:

Mestrene og katastroferne. Mestrene var stadig glade og lykkelige sammen efter seks år, men katastroferne enten var blevet skilt, eller levede i et ulykkeligt parforhold.

Der var tydelige forskelle på de to grupper. Katastroferne virkede måske nok rolige på overfladen, men elektroderne afslørede, at den gruppe fik forøget svedproduktion, højere blodtryk og hurtigere hjerterytme, når de blev udspurgt om forholdet til deres partner. Faktisk kunne forskerne måle, at jo mere de reagerede fysisk set, jo hurtigere var deres forhold enten endt eller på vej ned ad bakke.

Få udslag

Mestrene derimod havde meget lave reaktioner, når de blev spurgt om, hvordan de selv syntes, deres forhold udviklede sig. De var rolige og gode til skabe bånd til hinanden, hvilket betød, at de havde en varm og følelsesfuld opførsel. Ikke fordi de på forhånd havde en anderledes måde at være på, men fordi det var lykkedes mestrene at opbygge et klima af tryghed og nærhed, der gjorde dem mere rolige og tilfredse. Så der var få udslag på målingerne.

LÆS OGSÅ: Tvillinger fandt hinanden på Facebook

For at finde ud af mere om baggrunden for hvorfor nogle blev mestre og nogle blev katastrofer, inviterede han 130 par til at tilbringe nogle dage i et specielt laboratorium på universitetet, der var bygget op som en ferieby.

Han opdagede, at en af de store forskelle var, hvordan deres partner reagerede, når en person lagde "madding" ud til den anden. Hvis nu for eksempel den ene i et forhold pludselig sagde: "Se den fugl ude i haven. Er den ikke smuk?"

Sådan en bemærkning er ikke bare en konstatering, det er også en opfordring til partneren om at reagere. Nu er det meget vigtigt om partneren billedligt talt vender sig væk, ved for eksempel bare at sige nå, eller ja, ja. Eller om partneren vender sig mod den anden, ved at afbryde det, de selv var i gang med og stille flere spørgsmål og i det hele taget indlede en samtale om fuglen.

Skal skændes på en venlig måde

Den slags opførsel på små og tilsyneladende ligegyldige episoder, har stor indflydelse på et forhold, påviser John Gottman. Han har regnet ud, at de ægtepar, der var blevet skilt efter 6 år, kun vendte sig mod partneren, når de blev opfordret til samtale i 33 procent af tilfældene, mens tallet for de ægtepar, der blev sammen, var hele 87 procent.

Folk der ignorerer deres partners forsøg på kontakt skader forholdet. De få partneren til at føle sig værdiløs. Det er en dræber for et forhold.

Er man i stedet generøs og venlig i de situationer, holder et forhold meget længere.

LÆS OGSÅ: Sådan tabte hun 127 kilo

Faktisk kan John Gottman på baggrund af den slags observationer forudsige med 94 procent nøjagtighed, hvilke forhold der vil holde, og hvilke der vil gå i stykker.

Selv når et par er oppe at skændes er en venlig grundholdning af stor betydning. Hvis man lader foragt og aggression tage overhånd, er det ødelæggende for et forhold.

-Venlighed betyder ikke, at vi ikke giver udtryk for vores vrede. Men venlighed fortæller os, hvordan vi skal give udtryk for vrede, siger Julie Gottham til Business Insider.

-Man kan enten bare forsøge at såre sin partner, eller man kan vælge at forklare, hvad man mener, siger hun.

For eksempel er det vigtigt, hvordan man reagerer, hvis ens partner kommer for sent til en aftale. Katastroferne vil typisk sige: "Du kommer for sent. Hvad er der galt med dig. Du er fuldstændig som din mor."

Mestrene vil derimod sige noget i stil med: "Jeg er ked af at jeg bebrejder dig, at du kommer for sent. Jeg ved godt, det ikke er din skyld, men det er virkelig generende for mig, når du kommer for sent."

Vær venlig i dagligdagen

Ofte tror folk, at venlighed og generøsitet er at give hinanden gaver. De er selvfølgelig også venligt og generøst at give en gave, men det er i det daglige samvær, man skal være venlig og generøs. Vise interesse og imødekommenhed overfor sin partner.

LÆS OGSÅ: Lenes dreng er over-sensitiv

Man skal tydeligt vise sin partner, at man er interesseret i det, der interesserer dem og lade være med at vende sig væk fra opfordringer til samtale.

Med en dagligdag fuld af venlighed og gavmildhed har et forhold langt større chance for at overleve. Forhold der går i stykker er præget af en venlighed, der smuldrer.

Når den et forhold efterhånden udvikler sig til en dagligdag med al den stress det kan give at skulle tage sig af børn, karriere og svigerfamilie, er det ekstremt vigtigt, at man fastholder interessen for sin partner. At man møder partneren netop med venlighed og generøsitet.

Så bliver man en mester og ikke en katastrofe.