Hendes kæreste forsvandt i luften

Hun skulle giftes med andenpiloten. Men så forsvandt han og 239 andre sporløst over det indiske ocean. Mysteriet omkring passagerflyet fra Malaysia Airlines tager til, mens eftersøgningen breder sig over et areal på størrelse med USA. De fleste tror på en terroraktion – men der er også mere jordnære forklaringer.

Andenpiloten 27-årige Fariq Abdul og hans 26-årige kæreste Nadira Ramli havde netop planlagt deres bryllup
Et nærmest ufatteligt mysterium om det forsvundne passagerfly fra Malaysia Airlines får nu yderligere en dimension.

De to piloter bliver i øjeblikket efterforsket. Deres boliger bliver ransaget og deres pårørende afhørt.

Meget tyder nemlig på, at flyet blev afkoblet fra kommunikation med omverden af kyndige folk på flyet, mens det var i luften. Og det kan næsten ikke være andre end de to piloter, lyder det fra flere eksperter.

Men denne teori rammer ned i et andet mysterium. For hvorfor skulle andenpiloten, 27-årig Fariq Abdul, være en del af en mystisk flykapring eller terroraktion, når han stod for at skulle giftes med sin kæreste gennem ni å, Nadira Ramli på 26. Tilsyneladende et lykkeligt par med en god fremtid foran sig.

Samlet på hotel

De ikke uvæsentlige detaljer er kommet frem efterhånden som myndighederne i Malaysia endevender stort set alle - og særligt de to piloters baggrund.

I den britiske avis Daily Mail oplyser man, at andenpilotens kæreste i øjeblikket er samlet med andre pårørende på et hotel i Malaysia, hvor de nervøse og bekymrede afventer, at eftersøgningen og efterforskningen skrider fremad.

Ifølge avisen arbejder andenpilotens kæreste for det konkurrerende lavbudget-flyselskab Air Asia. En af Nadira Ramlis pårørende fortæller til avisen, at den unge kvinde har været i stand til at bevare fatningen og i øjeblikket er som en klippe af styrke for Fariqs mor, der knapt har sovet i to dage.

- Nadira tror stadig, at det kan ende godt og hun har bedt sin familie om at lade være med at følge sagen på tv. Uanset hvad der er blevet sagt, så har hun stadig håb tilbage, lød det fra den pårørende.

Kunne være et uheld

Selvom stadig flere eksperter hælder til den teori, at det kæmpemæssige fly har været udsat for en slags terrorhandling, så er der dog også eksperter, der peget på, at flyet kan være styrtet efter et uheld.

Chris Goodfellow, en erfaren pilot, har på internettet leveret sin egen analyse, som lovprises af mange iagttagere og senest er blevet viderebragt af den amerikanske tv-station CNN.

Teorien går kort sagt ud på, at piloterne ved røgindtræning i kabinen straks slukker for de elektroniske systemer for at hindre yderligere kortslutninger. Det er altså ikke mystisk, at de er blevet slukket.

- Det er normal standard, lyder det fra Chris Goodfellow.

Herefter vil piloterne straks sætte flyet på autopilot mod den nærmeste lufthavn. Teorien er, at røg i kabinen kommende fra landingsstellet kan have kvalt piloterne. Og at flyet så er fortsat ud over det indiske ocean, indtil det er løbet tør for brændstof.


Populært lige nu i Ude og Hjemmes webshop

En session med Ude og Hjemmes clairvoyante, Anne-Marie Østersø, er en af de mest populære tjenester i shoppen.


En session koster
kun 500,-


Selvom serummerne fra M2 til øjenvipper og bryn ikke er helt billige, er de stadig populære.
De virker nemlig!


Serummerne koster
hhv. 975,- og 1.025,-


Vores shapewear i shoppen er eftertragtet, for det får dig til at se 5 kilo slankere ud på et øjeblik. Disse shorts er blandt favoritterne.


Shorts'ne koster
kun 475,-