Hun er bange for kager

Hun ved godt, at det lyder helt skørt, men Rachael er rædselsslagende for kager. Det er en fobi, ligesom folk der helt urationelt er bange for små mus eller harmløse edderkopper. Men nu er Rachael desperat for at få hjælp.

Hvor de fleste har svært ved at holde sig fra de fristende kager, ser det noget anderledes ud for 27-årige Rachael Lee fra England. Hun er rystende bange for kager.

Det hæmmer hendes arbejde som salgsassistent, og nu hvor hendes bryllup er lige om hjørnet, er hun desperat for at få hjælp med at komme af med sin fobi. For hvad er et bryllup uden en bryllupskage.

Blev syg af kage

Det startede, da hun var 9 måneder gammel. Hun blev syg efter at have spist et stykke kage. Lige siden har hun frygtet kager, og hendes fobi er gennem årene blevet stærkere og stærkere. Bare det at se en eller anden spise en kage i fjernsynet er som at se en gyserfilm. Hun kan få panik-anfald bare ved at se et stykke kage, og hun har endda oplevet at besvime nogle gange.

– Hvis nogen kommer for tæt på mig med et stykke kage, begynder jeg at græde og ryste, fortæller Rachael, der forgæves har opsøgt flere læger i håbet om at blive kureret for sin søde fobi.

LÆS OGSÅ: Stina mistede sin datter: Venter nu tvillinger

Lagkage er værst

Hun har det sværest med en bestemt form for engelsk lagkage kaldet Victoria Sponge, som ses i baggrunden på billedet. Blandingen af lugten og konsistensen af syltetøj og creme er modbydelig, mener hun.

- Hvis nogen går forbi mig med et stykke kage og kommer for tæt på, så begynder jeg at græde og ryste, fortæller hun til Metro.

- I sådan en situation kan jeg bogstaveligtalt ikke bevæge mig. Flere gange er jeg hoppet over stole for at komme væk fra situationen, siger hun.

Undgår kager

- Bare lugten af kager gør mig syg. Og jeg kan ikke gå op til disken i en butik ellen en café for at bestille mad, hvis de har kage.

LÆS OGSÅ: Hun stjal mit ufødte barn

I den butik hun arbejder i, undgår Rachael gangen med kager, ligesom hun undgår bagerier og butikker, hun ikke kender, simpelthen for at undgå at komme i en situation, hvor hun møder en kage.

- Folk regner ikke med, at man kommer ret meget i kontakt med kager i hverdagen, men det gør man, siger hun og tilføjer:

- At se en person spise kage i fjernsynet er som en gyserfilm for mig.

Vil have hjælp

- Jeg vil virkelig gerne have hjælp, men det er ikke en normal fobi, så jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde, siger Rachael.

Hun har tidligere bedt sin læge om hjælp, men svaret var, at de ikke behandler kage-fobier.

LÆS OGSÅ: Tanjas datter blev kun 19 år: Et træ ændrede alt

Men nu skal Rachael Lee giftes med sin forlovede Ben Child, 27 år. Hun ønsker sig inderligt et traditionelt bryllup.

Derfor appellerer hun nu til offentligheden i håb om, at nogen kender til en metode, der kan hjælpe hende med at blive fri for sin fobi.

Hvis det ikke lykkes, planlægger hun at lave en form for kage af Rice Crispy – i tre lag som en rigtig bryllupskage.

- Det lyder måske underligt, men min frygt er virkelig, og jeg er desperat for at komme af med min fobi, siger hun.