Hunde blev forgifte

Ukendte gerningsmænd forgiftede Lailas hunde med kølervæske.

Laila Haboby, 52, fra Hillerød har mistet sine to elskede hunde, Sheeba og Fleur. Kæledyrene led en smertefuld død, efter at de havde drukket kølervæske, som ukendte bevidst havde stillet frem.

Denne sektion er sponsoreret af Hill's

Hill'sTM arbejder for at hjælpe hunde og katte til at opnå deres fulde potentiale igennem ernæring og pleje.

For at gøre dette muligt, laver vi det dyrefoder af højeste kvalitet, som er tilgængeligt på markedet med vores Prescription DietTM og Science PlanTM dyrefoderserier.

http://www.hillspet.dk/

En torsdag i uge siden havde hundene som sædvanligt leget alene i den indhegnede baghave i flere timer. Men om aftenen blev begge dyr meget syge. De kastede op og havde svært ved at gå. Om morgenen var den helt gal, og sammen med sin mand, Jørgen Iversen, 60, gik Laila til dyrlægen med hundene. Her forsøgte man alt, men forgæves. Kæledyrenes nyrer satte ud og til sidst måtte de aflives.

En obduktion på Veterinærinstituttet i Århus afslørede senere, at dyrene havde indtaget kølervæske, som selv i små mængder er dødbringende.

- Nogle må have sat det frem til hundene, for vi har aldrig selv kølervæske i huset, siger Laila, der har meldt sagen til politiet.