Ingen skal slå min datter

I mange år var tæv en del af hverdagen for Anitta Kristensen. I dag er den 33-årige alenemor lykkelig for, at kommunen greb ind og tvangsfjernede hende. Hun forsøger i dag at give sin otte-årige datter den kærlighed og omsorg, hun aldrig selv fik som barn.

Foto: René Schütze

- Lige et øjeblik, siger Anitta og rejser sig fra sofaen.
Ud af stuevinduet har hun netop set sin datter på vej hjem fra skole og har allerede åbnet hoveddøren, da otte-årige Freja er på vej op ad trappen.

Meget tæt med datter
- Hej mor, siger hun og kaster sig om halsen på Anitta.
Efter at have hængt overtøjet på plads, fortsætter mor og datter ind i stuen, hvor de sætter sig og får en snak om, hvordan Frejas dag er gået i skolen.
Sådanne nærværende øjeblikke er der rigtig mange af i Anitta Kristensens liv med sin datter.

Læs også: Blev forældre til et englebarn

Hverken mor eller datter forsømmer en chance for nærkontakt, og den 33-årige alenemor fra Ålborg er meget opmærksom på, at datteren får lov at have hendes opmærksomhed fuldt og helt, når hun har behov for at fortælle om sine oplevelser.

Fik ingen kærlighed som barn
En dyb kontrast til Anittas egen barndom hos sin biologiske far og stedmor på Sjælland, hvor forholdene var anderledes kaotiske og med en total mangel på tryghed og kærlighed.

- Min far kunne finde på at slå og sparke løs på mig, hvis der var noget, der ikke passede ham. Somme tider tog han en bøjle eller livrem til hjælp. Jeg var en klods om benet på ham, og når han ikke gad se på mig, låste han mig inde på mit værelse, fortæller Anitta.

Hendes stedmor billigede tilsyneladende det, der skete. I hvert fald forsøgte hun ikke at beskytte sin forsvarsløse steddatter.

- Måske var hun lige så bange for min far, som jeg var, siger Anitta, der som 11- årig kom på kostskole.

Læs også. Ingen skal slå mine piger

Uberegnelig far, der drak for meget
- Det var en lettelse at komme hjemmefra. Men jeg hadede, når det var weekend, og jeg skulle hjem. Så var det det samme igen. Min far drak meget og var fuldstændig uberegnelig, fortæller Bettina, der forsøgte at skjule de uhyggelige forhold i hjemmet over for både lærere og skolekammerater.

- Jeg var flov over det, og sæt de nu ikke troede på mig.
Men en dag, efter at hendes far i weekenden var gået helt grassat og tævet løs på sin forsvarsløse datter, ramlede det hele for hende, og ud kom alle de indestængte følelser, hun havde gået alene med i så mange år.

Læs også: Mor er alkoholiker
 

ANITTAS FAR:

HUN VAR USTYRLIG
Anittas far afviser dele af Anittas historie, men indrømmer, at han ofte drak en del. - Jeg arbejdede hårdt som nattevægter og trængte til at slappe af, når jeg havde fri. Så det er da muligt, at jeg har drukket for meget. Men jeg husker ikke, at jeg var voldelig. siger Tommy Kristensen, 56, der i dag modtager førtidspension. Han husker, at Anitta på et tidspunkt blev indlagt og undersøgt for striber efter slag på ryggen. - Det undrede både jeg og Anittas stedmor os over, fortæller Tommy. - Men politiet fandt ikke anledning til at sigte mig, så jeg er ikke dømt for noget. Tommy Kristensen er tilfreds med, at kommunen gik ind og fjernede hans datter. - Anitta var ikke et normalt barn. Hun var helt ustyrlig. I dag ville man vel kalde hende for et DAMP-barn, siger han Han har ikke haft kontakt til sin datter, siden kommunen fjernede hende. - For mig er Anitta ikke min datter mere. Jeg har ikke lyst til hverken at tale med hende eller se hende. Det tror jeg ikke, der kommer noget godt ud af.

Udsat for vold
- Vi legede en leg, der hed "Sig sandheden", og pludselig væltede det hele ud af mig, fortæller Anitta.
Hendes chokerede kammerater kontaktede en lærer, der sammen med forstanderen straks tog affære og sørgede for, at kommunen og politiet blev involveret.

Anitta blev afhørt af politiet og indlagt på sygehuset og undersøgt, fordi hun klagede over smerter over hele kroppen.
Her kunne lægerne konstatere adskillige striber på ryggen og andre skader på kroppen, der bekræftede, at hun havde været udsat for vold.

- Det var en utrolig lettelse, at jeg endelig fik fortalt sandheden. Selv om det var svært at skulle angive min far, var mit had til ham blevet så stort, at jeg kun ønskede ham alt muligt dårligt, forklarer Anitta. Kommunen fandt hurtigt en kærlig plejefamilie til den 12-årige pige, der ikke siden har haft kontakt til sin far og stedmor.

Tryghed er utrolig vigtigt
Dengang besluttede jeg mig for, at når jeg selv fik en familie, ville tingene blive anderledes. Mine børn skulle aldrig komme til at opleve utryghed og vold, siger Anitta, der siden har fået sig en uddannelse til cafeteriemedhjælper.

- Mange tror, at historien gentager sig, når tidligere anbragte selv stifter familie.
At man automatisk bliver en dårlig forælder. Men sådan behøver det ikke at være.