Isak fra ”Mit livs konfirmation”: Jeg står ved mig selv

15-årige Isak Vorm Olschansky oplevede pludselig hundredevis af trusler om vold mod ham i en rødglødende chattråd på Messenger. Skoleskift blev løsningen for ham.

Der var ikke så meget tvivl, da Isak for et år siden skulle tage stilling til, hvorvidt han ønskede at blive konfirmeret eller ej. Selvfølgelig skulle han da det.

Ikke fordi han er meget troende og beder sin aftenbøn og går i kirke hver eneste søndag. Men fordi troen altid har været en naturlig del af hans barndom. Med hånden i sin mormors var han som yngre ofte med i den romersk-katolske kirke i Helsingør og følte det som et trygt og rart sted at være. Da hun døde for nu seks år siden, beholdt Isak sin tro – og det lille brune trækors, som mormoderen forærede ham.

– Det er bare helt rigtigt for mig at tro, fastslår han.

Så enkelt kan det siges. Og så enkel blev hans første store fest også. For det var vigtigt for ham, at det blev en festdag med plads til, at ting kunne gå galt. Ikke noget med nystrøgne, hvide duge, hestesko og ensfarvede servietter. Det skulle være sjovt, afslappet og med plads til alle.

– Det er sådan, jeg er, og det blev virkelig en fed fest med masser af gæster, der ville fejre mig, smiler Isak.

Det samme gør hans to mødre, Tanya og Ulla, som sidder sammen med ham ved køkkenbordet hjemme hos Ulla. Parret er ikke længere sammen. De gik fra hinanden, da Isak var 10 måneder.

– Det var en ganske særlig dag og også meget bevægende. Jeg er så stolt af ham, fordi han i den alder kan sætte ord på og tør sige det højt, siger Tanya Vorm.

For konfirmationen var også kulminationen på to års dårlig trivsel i skolen, hvor Isak til sidst insisterede på at skifte skole og ikke længere ville lade sig tyrannisere af kammeraterne.

Læs også: Mike fra TV2's "Mit livs konfirmation: Far var i fængsel

Gruppepres

De første skoleår var ellers trygge, men da Isaks klasse skulle splittes op i 6. klasse, ændrede det på grupperingerne. Nogle blev mere populære end andre, og hele tiden gjaldt det om at tilpasse sig og tilhøre den rigtige gruppe.

Også Isak forsøgte. Men der skulle ikke mere til end et forkert fodboldskud, før to drenge, der førte an og bestemte klassens hierarki, blev sure og aggressive og fik Isak til at rette ind – og ikke mindst undgå dem. Nogle gange var det svært, fordi de ligefrem opsøgte balladen.

– Det var virkelig ikke rart, og jeg havde tit ondt i maven, når jeg kom fra skole. Jeg havde venner, men jeg sørgede også for at passe ind hele tiden. Det var hårdt at skulle, og jeg kunne ikke koncentrere mig i timerne, fordi jeg tænkte på det næste frikvarter, fortæller Isak, der i begyndelsen ikke fortalte hjemme, hvordan det hang sammen på skolen.

Men både Tanya og Ulla kunne sagtens fornemme problemerne. Ikke mindst på grund af sønnens næsten daglige mavepine, som lægen ikke kunne finde en årsag til, og så, at Isak ikke længere kunne følge med i timerne. 

– Han gik fra at være tæske-god til at læse til pludselig at være vildt dårlig. Lærerne sagde, at han ikke var fokusereret i timerne, og det forstod vi jo ikke helt. Jeg bragte skoleskift på banen nogle gange, men Isak var altid meget afvisende over for det, så det blev bare ved snakken, og vi var heller ikke helt klar over, hvor alvorligt det rent faktisk var. Men det gik op for os den aften, siger Ulla og refererer til en episode, der fuldstændig løb løbsk.

Se også: Overvejede selvmord efter massiv mobning: Jeg ville have fred

Voldsom chat

Den aften sad Isak på værelset med en ven, da han opdagede, at han var blevet tilføjet en chattråd på Messenger. Og kommentarerne handlede kun om ham. Isak var grim, dum og skulle bare have en masse tæsk. Billeder af baseballbat og knive blev postet sammen med sætninger, der opfordrede chattrådens medlemmer til at gøre noget ved det.

Imens læste Isak lamslået med og anede ikke, hvad han havde gjort forkert.

Han sendte spørgsmålet afsted i chatten, men fik lynhurtigt svaret, at det vidste han udmærket godt, og at han ikke skulle spille dum. Truslerne om vold fortsatte i mere end 300 beskeder den aften, og det fik Isak til at vise Ulla korrespondancen.

Isak og forældrene reagerede hurtigt og valgte at kontakte Isaks klasselærer med det samme. Så på trods af juleferie sad de aftenen efter i lærerens køkken med i-Pad’en foran sig. Chattråden var inaktiv, men da Isak skiftede trådens farve fra grøn til blå, kom der liv i den.

Pludselig begyndte beskederne igen at vælte ind. Hvad bildte Isak sig ind at skifte farve, og nu skulle han virkelig bare dø.

Da Isaks mobil ringede, rystede han helt, og klasselæreren valgte at tage den. Han svarede Isaks plageånd, at det var alvorligt, og at han godt kunne fortælle sine forældre, hvad han havde medvirket i, for det hele ville blive politianmeldt.

Læs også: Sådan opdager du tegn på mobning

Skiftede skole

Da røret blev lagt på, forvandlede den aggressive tone i chattråden sig til undskyldninger. Pludselig var de unge bange og skrev, at de slet ikke mente det, de havde skrevet. Alligevel indkaldte klasselæreren sammen med SSP (det lokale samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi, red.) de unge, der brødebetynget undskyldte og ikke havde været klar over alvoren før nu.

– Men selv om de undskyldte, var jeg ikke i tvivl. Jeg ville ikke tilbage til skolen efter ferien. Jeg var stadig bange for dem, og jeg følte heller ikke, at jeg kunne stole på nogen overhovedet, fortæller Isak, hvis forældre bakkede op om hans beslutning.

Der skulle dog gå to måneder, før Isak fandt en skole uden for kommunegrænsen, der havde en ledig plads. Det endte med privatskolen Humlebæk Lille Skole, og fra dag ét ændrede det hele sig for Isak. Svaret, han sendte sin mor, da hun på Messenger spurgte, om han havde haft en god første dag, glemmer hun aldrig: ”Nej mor, jeg har ikke haft en god dag... jeg har haft en fucking FANTASTISK dag” skrev han.

– Jamen, jeg er blevet så meget gladere og har fået mere selvtillid i alt, hvad jeg gør. Nu er det trygt at gå i skole, og jeg glæder mig hver eneste dag. Det var det helt rigtige, og mit bedste råd til andre, der oplever mobning på de sociale medier, er at sige det til sine forældre eller en anden voksen, så det kan blive stoppet med det samme. For det er fuldstændig umuligt at styre selv.