Jeg fik min datter igen

Som fem-årig blev Emilia solgt til en barnløs datter af en millionær i Danmark. Da hun en dag stod som arving til hele formuen, fandt hun nogle papirer, der førte hende på sporet af hendes ukendte familie i Spanien. I dag har hun ikke blot genskabt kontakten til sin spanske familie – hun har også fået sin egen datter tilbage

Foto: Gregers Overvad

Emilia var kun fem år, da hun kom til Danmark. Som offer for en kynisk menneskehandel. Lise Lund var datter af den stenrige Theodor Hald. Direktøren for De Forenede Jernstøberier. Hendes største ønske var at få en lille prinsesse, men hendes mand, Jørgen Lund, led af en kronisk sygdom, som forhindrede drømmen i at gå i opfyldelse. Derfor tog direktør Hald sagen i egen hånd. Han rejste til Palma på Mallorca, hvor han fandt Emilia på et børnehjem. Ved hjælp af bestikkelse lykkedes det ham at få udarbejdet de nødvendige, falske dokumenter - og sådan gik det til, at Emilia havnede hos den rige familie i Hellerup.

Kom på børnehjem

Læs også: Jeg forærer min datter væk

I 2003 stod Emilia pludselig som eneste arving til hele formuen, da Lise Lund døde. Livet hos den rige familie var langt fra blevet så lykkeligt, som det havde været meningen. Som 12-årig blev Emilia sendt på børnehjem, da hun havde bidt sin danske mor i hånden. "Hun var for vild," lød forklaringen, da hun blev afleveret på børnehjemmet.
Det var først, da Emilia mange år senere, stod i sin afdøde mors bolig, at gåden om hendes spanske rødder gik i opfyldelse. Nederst i en skuffe lå en brun kuvert, hvori hun fandt både de falske og de originale papirer. Hun kunne finde sin familie!

Fandt sin spanske familie

Læs også: Sådan fandt jeg min biologiske mor

I dag har hun ikke blot genskabt kontakten til sin spanske familie - hun har også fået sin egen datter tilbage. Ude og Hjemme var med på Mallorca, da hun i 2003 for første gang i 35 år stod med sin søster, Ana Maria, i armene igen. Den søster, som havde sunget for hende på børnehjemmet, når hun var ked af det.
I dag, syv år senere, finder vi Emilia i Ejby på Fyn. Her bor hun sammen med sin 20-årige datter, Josephine, som hun endelig fik tilbage efter flere års adskillelse. Josephine kom på institution, efter Emilia havde været igennem en hård skilsmisse. Men i dag har Emilia fået styr på tilværelsen igen, og Josephine har fået lov til at flytte hjem til mor.
I dag deler de en fælles drøm med Josephines storebror, Tobias, om at flytte til Spanien og begynde en ny tilværelse der. Alle tre har i øvrigt lige fået godkendelse til navneforandring, så de nu i stedet får Emilias fødenavn til efternavn, Torres Soler.

[email protected]