Jeg følte mig aldrig god nok

Talebesvær og ordblindhed gjorde, at Astrid var det evige mobbeoffer i skolen. ;en da hun blev udvalgt til programmet Danmarks næste topmodel stod folk i kø for at blive venner.

Gregers Kirdorf og Kanal 4

Berømmelse gør noget ved mennesker. Det har 21-årige Astrid indset i løbet af den sidste måned, hvor hun er blevet kontaktet på både Facebook og på gaden af en række tidligere klassekammerater og bekendte.

Samme personer, som i årevis deltog i den mobning, der forpestede hendes skolegang og fik hende til at græde næsten dagligt, når hun kom hjem og lukkede døren bag sig.

Nu vil de tidligere mobbere pludselig være hendes venner, for i mellemtiden er Astrid dukket op på de danske tv-skærme i programmet "Danmarks næste Topmodel" på Kanal 4.

Blandt 3.000 piger med brændende modeldrømme blev Astrid Bech Augustinussen en af de 13 særligt udvalgte, og det er ikke gået ubemærket hen i hjembyen Kolding.

- Jeg forstår ikke, hvorfor folk tror, vi pludselig kan være perlevenner, når de ikke har behandlet mig ordentlig fra starten. For at være helt ærlig, så irriterer det mig voldsomt, siger Astrid, som på grund af sin ordblindhed altid har talt med accent.

Det gjorde hende til mobbeoffer i skolen og til den, som de andre aldrig lavede legeaftaler med. Hvor hun som barn kunne se sin bror og søster forlade skolen med tætte kammerater, så måtte hun selv altid gå hjem alene.

Læs også: Her er Merle

Truet med saks
- Folk omkring mig havde et problem med, at jeg var anderledes. Det gjorde, at jeg aldrig følte mig god nok, siger Astrid, som i ottende klasse blev sendt på efterskole i håb om, at det ville gøre livet lettere.

Det gjorde det bare ikke. Tværtimod. Astrid fik stjålet sine ting. Smadret sit vækkeur. En aften kunne hun løfte sin dyne på vej i seng for at finde et lag smeltet chokolade på lagnet, og en nat blev hun vækket ved, at en pige stod over hende med en spids saks i hånden.

- I det øjeblik var jeg virkelig bange for, at hun ville stikke mit øje ud, husker Astrid, som gik på skolen i et halvt år. Efter hver weekend hjemme hos sin familie sad hun på bagsædet og græd, når hun blev kørt tilbage til skolen.

Til sidst blev det for meget for forældrene, og hendes far valgte at hente hende en sen aften. Astrid havde været igennem nok. Det havde han ret i. Astrid har været igennem urimelig meget.

Allerede tilbage i børnehaven blev hun slæbt igennem undersøgelser og MR-skanninger, fordi man på et tidspunkt frygtede, at hendes talebesvær skyldtes en hjerneskade.

- For mig var det en straf. Jeg var jo bare en lille pige, og jeg syntes, sygehuset var en kæmpe stor verden, husker Astrid, som til sidst fik en klar diagnose om, at hovedet bestemt ikke fejlede noget. Faktisk var hun meget intelligent. Hendes eneste problem var ordblindhed, som gjorde det svært at følge med i skolen.

Astrid ville gerne lære, men tingene ville ikke sætte sig fast. Så hun endte med at gå to klasser om, mens hendes selvtillid røg endnu flere hakker ned. Der var dog et sted, Astrid følte, hun havde fået det stærke kort. Kiggede hun sig i spejlet, så hun en smuk pige.

- Jeg sagde, Gud har givet mig udseendet. Han har ikke givet mig klogskab, men man kan jo ikke få det hele, smiler Astrid, som blev mere og mere fokuseret på, at hendes ydre skulle være helt perfekt.
I en periode kunne hun stå i en halv time ad gangen og børste sit hår foran spejlet

- Jeg friserede og friserede mig, til min hovedbund blev helt rød, og det lignede, jeg havde psoriasis. På et tidspunkt var min mor bange for, at jeg var ved at udvikle tvangstanker. Heldigvis er jeg vokset fra det, siger Astrid, som var lige så perfektionistisk omkring sit tøj.

Havde hun en rød T-shirt på, skulle strømperne for alt i verden også være røde. Men det hjalp hende nu ikke imod mobberne, som også kunne bruge Astrids skønhed som skydeskive.

- Det eneste, du kan, er at stå i et udstillingsvindue og se sød ud, var der en dag en, der hånligt bemærkede. I dag kan Astrid ikke lade være med at smile, når hun tænker på den kommentar.

Læs også: Giftede sig med sin mands bedste ven

En diva
- Hvis jeg kan stå og se sød ud i et udstillingsvindue og få penge for det, hvorfor så ikke? griner hun. At hendes udseende kan få hende langt, beviste hun i den bedste sendetid på Kanal 4, hvor hun opnåede det, som tusindvis af andre piger drømmer om.

- Hold da op. Hun er en rigtig diva, udbrød dommerne under optagelser til "Danmarks næste Topmodel", da Astrid iført trenchcoat og selvsikkert blik spadsere direkte mod fotografen, som om hun aldrig havde gjort andet.

Astrid røg dog ud i tredje udsendelse. Ikke fordi hendes skønhed ikke rakte længere. Mere fordi dommerne mente, at hendes attitude var forkert. Hendes fortid med modgang og mobning har nemlig sat sine spor. Astrid er blevet hård, vil nogle mene. Stærk, vil andre sige.

I hvert fald nægter hun at bide noget i sig, og hun brokkede sig derfor åbenlyst over sin nye, korte frisure, som hun fik i programmet, og den slags kommentarer kostede. Skønheden og ambitionerne om at blive en stor model har Astrid stadig.

Men indtil hun ender på forsiden af et modemagasin, knokler hun hjemme i Kolding. Hun elsker nemlig at arbejde, og lige nu har hun tre job. I dagtimerne står hun i to forskellige butikker, og om natten tager hun vagter på diskoteket Crazy Daisy.