Jeg forbander dagen han røg hash første gang

Der går ikke en dag uden Anne-Marte savner sin storebror Ole-Morten.  Den 22-årige pige fra Østfold i Norge husker den omsorgsfulde storebror som altid var der for hende og tænker tilbage på barndommen med ene gode minder.

- Som søskende havde vi også vores opgør. Men Ole-Morten var morsom. Der skete altid noget, når man var sammen med ham, husker Anne-Marte.

LÆS OGSÅ: Jeg gav mit barn væk

Hun forbander den dag, da storebroren først gang prøvede hash. Men det er svært at snakke om og tårerne presser sig på.  Det smerter at fortælle om, hvordan Ole-Morten på rekordtid forvandlede sig og blev en del af gadebilledet i Fredrikstad. Altid på jagt efter penge. Altid i politiets søgelys. Og altid på jagt efter en rus.

Anne-Marte og forældrene, Mona (52) og Morten Aasterud (51) fortæller deres historie. De håber den kan skræmme andre unge bort fra stofferne.

- Ole-Morten var altid helt oppe i skyerne eller nede i kælderen. Han slet mange af sine venner op og blev på den måde aldrig accepteret. I hvert fald ikke at dem, af dem, vi håbede, han ville være sammen med, siger faren Morten.

Flyttet fra skole til skole

I barndomsårene blev sønnen mobbet. Og han blev flyttet fra skole til skole. Det kom som en lettelse, da han i 2000 fik diagnosen ADHD. Men han mistede muligheden for at få ordineret medicin, da han begyndte at misbruge den til at beruse sig. Han var kun 15 år gammel, da han første gang blev taget for at ryge hash.

- Det var hårdt. Jeg blev både ked af det og usikker, siger moren Mona.

Ole-Mortens far fortæller, hvordan de som forældre fik at vide, at deres søn var i dybe problemer. Det var Ole-Morten selv der fortalte det.

LÆS OGSÅ: Se hvad stoffer gør ved dit udseende

- Der var ingen vej udenom.  Han skulle have penge, både til politiet bøder og til narkogæld, lyder det fra faren, der i første omgang var at sige nej.

Men sønnens rædsel, da han fortalte, hvordan de ville klippe fingrene af ham, hvis ikke  han betalte, gjorde at han ombestemte sig.

- I begyndelsen betalte vi både bøder og gæld uden at de løste problemer, siger Morten, som i dag fortryder, at han gav sønnen en hjælpende hånd økonomisk.

- Da han døde, havde Ole-Morten fået over 200.000 kroner til ubetalte bøde for salg og brug af narkotika, fortæller Morten.

Blev kaldt narkoman-Ole

Alle i Frederikstad vidste, hvem Ole-Morten var.  Han blev bare kaldt Ole. Og Anne-Marte blev lillesøsteren til ham som i folkemunde var ”narkoman-Ole”. En ond tid for en som tager afstand både fra miljøet broren var i, og rusmidlerne han fyldte i sin krop.

- Folk kendte mig og de følte hele tiden, at du skulle fortælle, hvad min bror lavede. Som om jeg ikke vidste det! Jeg mødte ham jo næsten hver eneste dag, og så hvor vanskelig han havde det, fortælle Anne-Marte.

LÆS OGSÅ: Jeg solgte min krop

Da broren tryglede hende om penge til mad, fik han mad.

- Jeg græd, da jeg så ham i så elendig en forfatning. Det ødelagde dagen for mig og gjorde mig hunderæd for, hvad der kunne ske. Usikkerheden tappede mig for alle kræfter. ”Narkoman-Ole”, som alle snakkede om, var ikke min bror. Den Ole-Morten jeg kendte var jo ikke sådan, understreger den 21-årige søster.