Jeg gav min datter væk

Yngve Helene Rusbjerg var alenemor og meget syg, da hun var gravid med Pia. Derfor rådede lægerne hende til at få en abort. Det gik hun med til, selvom alt i hendes krop og sind reagerede imod det. Det endte med, at hun stak af fra hospitalet få minutter før aborten. I stedet valgte hun at bortadoptere sin datter.

Pia var omkring et år gammel, da hendes mor Yngve Helene endegyldigt besluttede at bortadoptere sin datter. Billedet her er taget hos Pias nye familie på Fyn.

Privatfoto

- Jeg havde ikke andet valg. Jeg var meget ofte indlagt og havde næsten intet netværk til at støtte mig. Jeg var ude af stand til at passe et barn mere. Så der i svangerskabet besluttede jeg, at jeg ville bortadoptere min datter. Jeg ville føde hende, men jeg ville ikke kende hendes køn, fordi jeg var bange for sammenligne hende med mit først barn, fortæller Yngve Helene.

Fik sin anden datter

Yngve Helene var 22 år, da hun fødte sin datter den 1. november 1975. På samme dato og næsten samme minuttal, som hun tre år tidligere fødte sin første datter Maggie. På grund af Yngves Helenes sygdom blev Maggie ofte passet af sin mormor. Det barn, der nu kom til verden, skulle følge en helt anden vej. 

LÆS OGSÅ: Bortadopteret mod farens vilje

- Da jeg fødte hende, blev der lagt et tørklæde over mine øjne. Jeg skulle ikke se, at det var en pige. Jeg hørte hende skrige, inden de tog hende væk. Det var så hårdt, men stadig i dag ved jeg, at det var det bedste for mit barn. Hun skulle have et bedre liv, end jeg kunne give hende, fortæller Yngve Helene.

Mor og datter genforenet

Yngve Helene bor i dag i Silkeborg. Hun har nærmest mod alle odds fået et godt og varmt forhold til den datter, hun var nødt til at forlade. Hendes adoptivforældre gav hende navnet Pia Møller, og der skulle gå 17 år, før hun fik hende at se igen.  

LÆS OGSÅ: Jeg måtte ofre mit tredje barn

- Det har været en stor lykke i mit liv. Sorgen over at undvære Pia i alle disse år har været smertefuld. Jeg har aldrig bearbejdet det. Det har jeg aldrig turdet nærme mig. Men nu er Pia heldigvis en del af mit liv igen. Og jeg kan kun sige, at jeg elsker hende og altid være der for hende så godt som jeg formår med de sygdomme, der er stadig er i mit liv. At sige undskyld vil aldrig række, fortæller Yngve Helene.

Læs hele historien i Ude og Hjemme, der udkommer onsdag den 20. januar 2016