Jeg sendte min far i fængsel

Som barn var Bettina Smed vidne til, at hendes mor fik tæsk, og hendes far misbrugte hende seksuelt. Den unge pige var på selvmordets rand, men takket være sin mormors opbakning fik den nu 46-årige kvinde kæmpet sig fri af sin sociale arv.

En stille knirken på den slidte trætrappe får Bettina til at fare sammen. Fodtrinene kommer nærmere, og med hjertet oppe i halsen ser hun sin fars ansigt komme til syne i døråbningen. Men der er hverken kærlige ord eller godnatkys til Bettina.

- Tager du p-piller, spørger han den 13-årige pige. Hun kigger på ham, men hun behøver ikke at sige noget. Instinktivt ved hun, hvad der skal ske, og få sekunder efter kravler hendes far under hendes dyne. Overgrebet, som er det første af tre, sker, efter at familien er blevet splittet, og Bettina er alene hjemme på besøg hos sin far i en weekend.

Læs også: Kidnappet: Nu fortæller Hannah om rædslerne

- Jeg elskede min far over alt på jorden, og jeg gjorde alt for, at han skulle være stolt af mig. Så da han valgte at misbruge mig den dag, forsvandt troen på det gode i mennesker, fortæller den nu 46-årige Bettina Smed.

Utryg opvækst

Bettina vokser op på en gammel gård ved Nakskov på Lolland sammen med sin far og mor. Bettinas far arbejder ved landbruget, hendes mor i restaurationsbranchen og på fabrik. Men selv om hendes opvækst udadtil ligner alle andres, er barndommen præget af konstant utryghed.

- Jeg kan huske en dag, hvor min mor havde lavetkartoffelmos. Maden var klar til tiden, men da min far så det, blev han rasende. Han råbte: Jeg kan fandeme godt tygge mine kartofler selv. Det var sådan, det var. Man kunne aldrig vide, hvornår man havde gjort det rigtige, fortæller Bettina.

Den konstante utryghed i barndomshjemmet får Bettina til at søge over til sin mormor og morfar, så tit det er muligt. Her bliver hun mødt af kærlighed og varme knus, og hun er i det trygge hjem flere gange om ugen, når slag og skrig bliver for meget for den lille pige.

I løbet af Bettinas tidlige teenageår begynder hendes fars humør at blive mere og mere ukontrolleret. Slagene bliver hyppige, og en dag, da hun hører tumult i soveværelset, går hun ned for at se, hvad der sker.

- Jeg så min mor ligge der i sin tynde natkjole, der var smurt ind i blod. Det kom fra hendes brystkasse, så jeg vidste, at far virkelig havde slået hårdt. Jeg løb bare tilbage i min seng med dynen over hovedet og ventede på, at jeg faldt i søvn, så det hele ville forsvinde, forklarer Bettina.

Sammen med sin mor og lillebror flytter hun kort efter ind på det nærliggende børnehjem. Langsomt begynder trygheden at komme tilbage, og for første gang i mange år føler Bettina, at hun igen kan slappe af.

Læs også: Dræbte konen og smed billedet på facebook

Bagefter flytter hun sammen med sin mor i en lejlighed i byen, men hverdagen med moderen, der er præget af årelangt fysisk og psykisk vold, bliver for meget for den unge pige. De bliver enige om, at hun skal flytte tilbage på børnehjemmet.

Denne gang er det anderledes end sidst. Hierarkiet blandt de rodløse teenagere kræver, at Bettina har et vågent øje i alle døgnets timer. Bettina finder hurtigt ud af, at hvis hun skal overleve, skal hun holde på den hårde facade, men efter at hun som 13-årig er på weekendbesøg hjemme hos sin far, og han misbruger hende, mister hun den sidste selvtillid, og langsomt begynder hendes facade at krakelere.

Følte mig så ensom

- Jeg følte mig som verdens mest ensomme menneske, for inderst inde følte jeg også, at det var lidt min egen skyld. Så jeg begyndte at overveje, hvordan jeg kunne tage livet af mig selv. Det var frygteligt, men jeg kunne på ingen måde se mig ud af den ensomhed.

Pædagogerne spørger til Bettinas adfærd, men hun svarer undvigende, og ingen får kæmpet sig igennem det tykke panser, hun har bygget op. En aften, hvor der er fest på børnehjemmet, bliver det for meget for Bettina.

- De voksne var blevet lidt fulde, og en af de mandlige pædagoger lagde en arm omkring mig. Der var intet i det, men jeg blev ramt af panik og angst.

Mormor hjalp mig videre

Med tårerne løbende ned ad kinderne og med et skrig så højt, som lungerne kan trække, cykler hun hjem til en veninde, der ringer til hendes elskede mormor.

Dagen efter lægger mormoderen sine hænder på Bettinas, kigger hende ind i øjnene, og for første gang fortæller den ensomme pige om sin fars overgreb, der hardrevet hende ud på selvmordets rand.

- Det var så rart, at min mormor fortalte mig, at det var forkert, forklarer Bettina, der samme dag anmelder sin far for incest.

Bettinas far bliver anholdt, og selv om han nægter sig skyldig, bliver han idømt et års ubetinget fængsel, der skal afsones i Horserød Statsfængsel. - Min far var jo kongen af Nakskov, alle hans venner troede, at jeg løj, og det lod de mig også vide.

Efter faderens anholdelse kan Bettina ikke gå på gaden, uden at der kommer tilråb som "løgner" og "luder" fra flere af hendes fars venner. Flere gange står de ved indgangen til børnehjemmet og truer hende.

Brød den sociale arv

- Jeg græder stort set aldrig, siger hun, mens hun tørrer en tåre væk fra kinden.

I dag kan Bettina både skrive tidligere virksomhedsejer, konsulent og foredragsholder på cv'et. Hun har brudt med den arv, der i så mange år var ved at tage livet af hende. For to år siden døde hendes far, og selv om Bettina stadig kæmper med fortidens svigt, er hun ikke i tvivl om, hvorfor hun er der, hvor hun er i dag.

- Hvis jeg ikke havde oplevet den kærlighed og hjælp, jeg fik fra min mormor, var jeg nok aldrig kommet videre. Hun troede altid på mig og støttede mig, når jeg havde det svært.

Bettina er tilbage til sit vante smil og kigger ud på solen, der sætter lysspor i vindueskarmen i den nye lejlighed i Slagelse.

Læs også: Jeg mister lidt af mor hver eneste dag

- Det gode er, når det hele er noget møg, så er der altid en dag i morgen, hvor det kan blive bedre. Og det er en god tanke.