Jeg tabte til mine egne favoritter

Det var ikke Paris, det var i et tv-studie på Amager, at Ditte Ylva Olsen og Morten Kjeldgaard dansede deres sidste tango i årets Vild med Dans. Ikke fordi det gik dårligt med tango. Faktisk fik de 33 point af dommerne for deres argentinske tango.


-Jeg har det fint med at det er slut. Det er fedt, at vi er nået så langt, og det er super ærgerligt, at vi ikke skal træne i morgen, siger Ditte Ylva Olsen, efter hun ikke kom videre til semifinalen i Vild med Dans.

LÆS OGSÅ: Frederik tilbage med ny partner

-Det er sådan set mine egne favoritter, der er kommet i semifinalen, så det synes jeg ikke er så underligt. Jeg synes bare det er flot, vi er kommet, hvor vi er kommet til.

-Jeg synes omdansen er rar. Der kan jeg bedre slappe af. Det har været dejligt, for jeg må indrømme, at jeg har været meget nervøs, når vi dansede, og det er jeg selv lidt overrasket over. Men med dommere og det hele er det som at være til eksamen hver gang, siger Ditte Ylva.

Fik et 9-tal

Hun trøster sig med, at de kun går glip af en runde i Vild med Dans. For i selve finalen skal hun og hendes partner Morten Kjeldgaard også give et nummer.

Også Morten Kjeldgaard glæder sig over, hvor langt de er kommet snarere end at ærgre sig over at det er slut.

-Det har været en kæmpe oplevelse at være med. Takket være Ditte.

LÆS OGSÅ: Her er Silas ny tatovering

Dommerne var ellers glade for Ditte of Morten. Deres Tango fik de hele 33 point for inklusive et 9-tal fra Jens Werner. Men det var ikke helt nok.

Efter publikums stemmer, var det Ditte og Marten, der måtte sige farvel.

Bedst klarede Sara Maria Franch-Mærkedahl og Silas Holst sig i aftenens med 37 point for begge aftenens danse.